Die Linke EU-parlamentsmedlemmerne Andrej Hunko og Tobias Pflüger opfordrer CPT – Komiteen for Forebyggelse af Tortur – omgående til at handle og tage til fangeøen Imrali for at besøge PKK-lederen Abdullah Öcalan.
Hunko og Pflügers bekymring gik bl.a. på, at man ikke havde haft nogen som helst kontakt med Öcalan i over et år og det var en krænkelse af den anholdtes rettigheder.
Tobias Pflüger udtalte til avisen Yeni Özgür Politika, at situationen om Öcalans sundhedssituation vækkede bekymring og derfor bad man CPT om at handle nu, inden det var for sent.
Pflüger sagde følgende:
“Vi mener, at Öcalans advokater omgående skal have mulighed for at etablere kontakt med deres klient, da det er en menneskeret, som ikke bør krænkes. I tilfælde af at der sker noget med Öcalan, så er det den tyrkiske stat, der er ansvarlig, så man skal virkelig tænke over konsekvenserne, da Öcalans person og helbred er et meget ømt og vigtigt punkt for kurderne.”
Andrej Hunko sidder bl.a. med i “Freedom for Öcalan”, som er et internationalt initiativ for Öcalans frihed og derigennem gentagne gange søgt om at kunne besøge Öcalan i hans fangenskab, men hver gang er de blevet afvist. Hunko udtalte ligeledes til Yeni Özgür Politika, at han anså Öcalan som en vigtig aktør i en kommende fredsproces.
kilde: Yeni Özgür Politika