Tidligere medformand af Det Demokratiske Unions Parti i Rojava, PYD og nuværende medlem af Den Demokratiske Sammenslutning i Rojava, TEVDEM Salih Muslim er blevet taget i tjekkiske politiets varetægt på Tyrkiets anmodning.
Saleh Muslim blev igår nat taget i tjekkiske politiets varetægt fra et hotel i Prag, hvor Muslim opholdte sig. Planen var, at Muslim skulle ankomme til København for at deltage i en række møder, heriblandt et folkemøde i dag og en række møder med danske politiske partier i morgen og overmorgen.
Ifølge medieansvarlig for PYD i Europa Ibrahim Ibrahimi er der tale om en arrestordre fra Tyrkiet som har fået det tjekkiske politi til at tage Salih Müslim i varetægt, samt at der skulle være nogle medlemmer af den tyrkiske efterretningstjeneste til stede, da det tjekkiske politi fik anholdt Salih Muslim på hotellet i Prag.
Nudem.dk følger med udviklingen og vil orientere jer, vores læsere løbende.