Interview med PYD i Danmark omkring situationen i Afrin

I forbindelse med den seneste udvikling i Afrin, så har Nûdem interviewet Ebrahim Ebrahim fra PYD i Danmark. 

Nûdem: Tyrkiske nyheder fortæller, at de har overtaget byen Cinderes fra YPG, som ligger tæt på byen Afrin. Er det rigtigt?

Ebrahim Ebrahim: De har ikke overtaget byen endnu. Der er stadig kampe i byen trods massive bombardementer fra tyrkisk side. YPG gør en stor indsats for at beholde byen.

Nudem: Hvem er det YPG præcis bekæmper i Afrin-området?

Ebrahim Ebrahim: YPG kæmper mod Tyrkiet og IS i Afrin. IS der angriber os i Afrin er dem, der var i kobane og andre områder i Rojava. De blev kaldt tilbage af Erdogan. De bliver nu anvendt mod os i Afrin.

Nûdem: Hvilken rolle har YPG spillet i kampen mod IS?

Ebrahim Ebrahim: YPG har spillet en vigtig rolle i kampen mod IS, hvor IS har tabt mange områder til YPG. Det har resulteret i, at YPG har øget sikkerheden i Rojava og resten af verden. De har ikke kun kæmpet for kurderne, men for hele verden.

Nûdem: Hvorfor er Vesten så stille omkring situationen i Afrin?

Ebrahim Ebrahim:  Vi kan ikke forstå, hvorfor Vesten er så stille omkring situationen i Afrin.

YPG har været Vestens allieret i kampen mod IS. De bør ikke glemme vores indsats mod IS. Hvis Vesten fortsætter med at være stille, så vil truslen til Europa opstå igen. Erdogan vil bruge IS kortet mod Europa. Det er også en af grundene til, at han vil styrke dem i Syrien.

Nûdem: Der er forlydender om, at Erdogan vil redde 400 IS-medlemmer, som er i YPG’s hænder i Afrin. Er det rigtigt?

Ebrahim Ebrahim: Det er korrekt. Erdogan vil redde 400 IS-medlemmer fra YPG i Afrin. Han vil bruge dem til at styrke sig i Mellemøsten og bruge IS kortet mod alle.

Nûdem: Ud over Vesten hvorfor er Rusland så stille omkring situationen i Afrin?

Ebrahim Ebrahin: Rusland er årsagen til, at Tyrkiet og IS angriber kurderne i Afrin. Rusland har ofret kurderne for at ødelægge alliancen mellem NATO og Tyrkiet.

Nûdem: Lige til sidst. Er der noget andet, du vil sige til vores læsere?

Ebrahim Ebrahim: Vi vil kæmpe til det sidste. Folket i Afrin og YPG gør en stor indsats. Vi vil vinde denne kamp.

PORTRÆT