HDP-medformand, Sezai Temelli, var i Elazig i forbindelse med valgkampen i Tyrkiet.
Temelli sagde følgende til sine vælgere: “I mange år er denne region blevet omdannet til massakrernes territorium af AKP-regeringen. Det er på tide at slippe af med AKP-regeringen.”
HDP-medformanden understregede, at de truer med at besætte Qandil (PKK’s base i Nordirak). Men folk er trætte af, at de leger med deres børns liv. Disse mødre er her for at holde Erdogan ansvarlig for deres børns dødsfald. De ønsker at se deres børns bryllup, ikke deres begravelse.
AKP lover kun krig
Temelli sagde, at AKP’s eneste politik er at føre krig i regionen.
“Vi er nødt til at afslutte krigen. Vi bør vælge, hvordan vi vil leve. Den 24. juni siger vi ja til krig eller ja til fred. Vi siger ja til HDP, hvis man vil have fred,” sagde Temmeli.
Krig vil ikke løse det kurdiske spørgsmål
I forbindelse med det kurdiske spørgsmål, sagde HDP-formanden følgende:
“Intet spørgsmål kan løses, så længe krigen er til stede. AKP ønsker ikke at løse det kurdiske problem. Men vi vil løse både det kurdiske problem og Erdogan-problemet.
Alle er opmærksomme på de løgne, som AKP har ført i 16 år. Så længe der er krig, vil der stadig være fattigdom og korruption.”