Opbakningen til det venstreorienterede parti HDP ligger massivt i de kurdiske provinser i det sydøstlige Tyrkiet. Men det er ikke helt rigtigt. På grund af de omfattende forhindringer, trusler og risici for valgsvindel mod de kurdiske vælgere i disse områder har HDP været forsigtige med blot at satse på stemmer herfra, men har i høj grad søgt at hente stemmer fra de store byer også vestpå. Og det er tydeligvis lykkedes, idet ikke mindst mange højere uddannede og studerende har følt sig tiltrukket af partiet i takt med at ytringsfrihed og mulighed for at kunne udtale sig kritisk er blevet indskrænket under Erdogan.

Den tyrkiske lægeorganisation, der blev forfulgt meget voldsomt som følge af sin spagfærdige kritik af de sundhedsmæssige konsekvenser af invasionen i Afrin, har givet HDP stigende tilslutning blandt læger og sundhedspersonale i Tyrkiet. Det samme gælder tilslutning fra arkitekter, ingeniører og byplanlæggere.

I en evaluering af valgkampen offentliggjort den 27. juni, fremhæver HDP, at de i alt har fået 750.000 flere stemmer end ved valget i november 2015. I Istanbul og Izmir har de endda fået flere stemmer end i juni 2015 (hvor de i alt fik over 13%), og blev dermed det tredje største parti i disse byer.

I Antalya og Kocaeli på middelhavskysten, hvor de havde mistet deres repræsentanter i november 2015, vandt de dem igen, og en stor ny succes var i provinsen Hatay, hvor de fik en repræsentant valgt ind i parlamentet (Hatay, der ligger tæt op ad Afrin i NV-Syrien har været en provins i Syrien, der i mellemkrigstiden fik status af en mange nationalt område under Folkeforbundets beskyttelse.

Området blev under en meget beskidt nationalistisk proces, incl. udryddelse af den ret store armenske befolkning, erobret af Tyrkiet i 1939 op til 2. verdenskrig. Til gengæld var partiet utilfreds med sin egen indsats i de kurdiske byer, hvor de tabte 120.000 stemmer. En del af dette skyldtes tydeligvis de vanskelige betingelser, der blev skabt af myndighederne og det store pres, der blev lagt på vælgerne, men partiet mener, at de kunne have gjort en større indsats imod det.

En nærmere analyse af stemmetallene har i øvrigt vist, at de byer i Tyrkiet, hvor HDP har fået flest stemmer (typisk langt over 70%) også er de steder, hvor den statslige vold og undertrykkelse af kurderne gennem de senere år har været de mest voldsomme.

Mens HDPs stemmeandel steg i 64 af Tyrkiets provinser, faldt den i 17 provinser, som alle ligger i de kurdiske områder, hvor HDP traditionelt opnår de bedste resultater. Størst var faldet i Sirnak (15%) og Hakkari (14%), hvor partiet alligevel fik over 70% af stemmerne.

Mærkeligt nok var det højrenationale parti MHP det eneste parti, der uden undtagelse forøgede sin stemmeandel overalt i de kurdiske provinser. MHPs andel af stemmerne steg nogle steder med 400% – i provinser, hvor partiet ifølge HDPs analyse næppe i sin vildeste fantasi kunne forvente at få en eneste stemme. Det er måske det klareste eksempel på, hvad der er kommet ud af de mange tricks med bl.a. flytning og sammenlægning af valgsteder, og uregelmæssig omgang med stemmebokse og -sedler, der blev foretaget i de kurdiske provinser op til valget.

Et særligt kapitel i afholdelsen af de tyrkiske valg er stemmeafgivningen blandt tyrkiske statsborgere i udlandet. Af de ca. 60 millioner stemmeberettigede ved et tyrkisk valg er 3 millioner eller 5% bosat i udlandet.

Det har været en del fremme i dansk presse, at Erdogan har opbygget en kraftig påvirkning af disse vælgere, især gennem direktoratet for religiøse anliggender i Tyrkiet – Diyanet, som mere og mere er blevet et støtteinstrument for AKP, ligesom denne organisation af mange også anses som en organisation, der indberetter oplysninger til de tyrkiske myndigheder om tyrkiske statsborgere i udlandet, der er i politisk opposition til regeringspartiet.

Danske kurdere har således udtrykt bekymring om, hvorvidt deltagelse i afstemningen på Ambassaden kunne give problemer ved indrejse til Tyrkiet.

Men man bør i denne forbindelse også være opmærksom på, at en ganske stor del af de tyrkiske statsborgere i udlandet er kurdere, der bl.a. lever som flygtninge i udlandet. Så de har også præget valget.

I Danmark har der været 33.000 stemmeberettigede tyrkiske statsborgere, hvoraf 12.000, eller ca. 1/3, afgav stemme på den tyrkiske ambassade i Danmark. Halvdelen af stemmerne gik til Erdogan, mens HDP fik 27% af stemmerne. HDPs andel af de afgivne stemmer er dog meget forskellige fra land til land. Højst er den i England (49%), Finland (48%), Irak (48%), Japan (44%, Schweitz (41%, Sverige (37%).

I alle disse lande var HDP det parti, der fik flest stemmer.