Sociale medier

Sociale medier, fx Instagram og Facebook, bliver i høj grad brugt som en form for offentlig dagbog. Her kan man skrive, hvad man oplever, og hvordan man har det. Man kan også dele billeder fra privatlivet. Ofte følger man sine venner fra skolen og idolerne på lige fod. Man kan kommentere det, de skriver, og gå i direkte dialog med dem alle.

Undersøgelse

Sociale medier er en stor del af hverdagen for mange unge i Danmark. Mange liker, chatter og skriver beskeder til hinanden. De ser og kommenterer billeder af nære venner og følger deres helte på Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube. En undersøgelse viser, at 78 % af de 11-14-årige har en smartphone, og 86 % af dem har en profil på et socialt medie.

Pas på med at dele billeder af ulykker og fulde folk

Men selv om vi som udgangspunkt må tage billeder af alt, der foregår i det offentlige rum, så er det ikke alle billeder, vi må dele på sociale medier.

Det kan for eksempel være i strid med loven at viderebringe billeder af ofre for forbrydelser eller trafikuheld uden at have samtykke til det.

Det kan også være ulovligt at dele billeder af personer, der er så berusede, at de ikke er i stand til at modsige sig at blive fotograferet.

Sociale medier og straffeloven

1. Du må ikke tage krænkende fotos eller film.

2. Du må heller ikke dele krænkende fotos eller film.

3. Du skal spørge, før du lægger fotos af andre på nettet.

4. Straffeloven § 264 – Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.


NYHEDER