Fey-Kurd fordømmer drabet på den 20-årige  Barıs Çakan

Fey-Kurd fordømmer drabet på den 20-årige Barıs Çakan

Barış Çakan blev den 29. maj stukket ned i den tyrkiske hovedstad, Ankara. Han blev stukket i hjertet af tre gerningsmænd. Barış Çakan døde på stedet af sine kvæstelser.

Episoden fandt sted, da Barış Çakan forlod sin bolig. De tre gerningsmænd havde følt sig provokeret af, at han havde lyttet til kurdisk musik på altanen.

Fey-Kurd fordømmer angrebet på Barış Çakan og siger følgende:

“Drabet på Barış Çakan står ikke alene og der har gennem tiden været mange lignende mord på kurdere i regionen. Derfor skal drabet på Barış Çakan betragtes, som endnu et angreb rettet mod det kurdiske folk.

Kurderne er underlagt en massiv undertrykkelse og mishandling, hvor lig af familiemedlemmer bliver sendt med posten til de pårørende, samt lig graves op fra familiegravsteder og nedgraves på ny under asfaltveje på ukendte steder. 

Disse uhyggelige og barbariske forhold må stoppe! Vi er nødt til at stoppe den tyrkiske fascisme og dét folkemord, de begår mod det kurdiske folk.”

NYHEDER