Tyrkiet angriber Kurdistan, tyrkiske krigsfly bomber Kurdistan!

Tyrkiet angriber Kurdistan, tyrkiske krigsfly bomber Kurdistan!

Læs den seneste pressemeddelelse fra Fey-Kurd.

“I de tidlige morgentimer den 15. juni bombede 60 krigsfly fra den tyrkiske stat 81 lokationer i Kurdistan, herunder civileområder i Maxmûr flygtningelejren, Sinjar, Qandil, Zap og Xakurk. De tyrkiske medier har igen, som de har for vane, forsøgt at legitimere bombeangrebet med at de angreb “terrorister”. I det nordlige Kurdistan har den tyrkiske stat brugt alle midler på at forhindre det kurdiske folk i at deltage i de demokratiske processer. Mere end hundrede kurdiske kommunalpolitikere og borgmestre er fjernet fra deres embede. Mange folkevalgte parlamentsmedlemmer, borgmestre og lokalpolitikere er ligeledes fængslet. Disse angreb foregår ikke kun i det nordlige Kurdistan. Tyrkiet fortsætter sin besættelsespolitik i Syrien og Irak. Tavsheden fra internationale organisationer som FN, EU, Organisationen for Islamisk Samarbejde, U.S.A. og Rusland gavner den tyrkiske stat. Den tyrkiske stat ønsker at gøre sin besættelse af Rojava (det nordlige Syrien) og det sydlige Kurdistan (det nordlige Irak) permanent, ligesom det gjorde på Cypern i ’75. Den tyrkiske stat udvider sin besættelse af Kurdistan med AKP-MHP-regeringen i spidsen. De angriber områder i Rojava for at forhindre enhver form for status for kurderne. De tyrkiske angreb mod kurderne i den nordlige del af Aleppo, Afrin, Serekani og Gire Spi er alle områder, der blev befriet fra terrororganisationer som Al-Qaida, Al-Nusra og ISIS. I kampen mod ISIS, deltog kurderne i Rojava i en uofficiel koalition med USA, EU og Rusland. På trods af denne alliance angreb den tyrkiske stat og ISIS-lignende grupper det kurdiske område.

Bombardementet den 15. juni er nøje planlagt. Lederen af den tyrkiske efterretningstjeneste, Hakan Fidan, besøgte dølgsmål Irak den 11. juni 2020, hvor han drøftede angrebet med både den føderale regering og Kurdistans regionale regering. Begge parter har endnu ikke sagt noget om Tyrkiets angreb. Vi mener, at den internationale koalition mod ISIS og Rusland ligeledes var orienteret om det tyrkiske angreb. Deres stilhed og det faktum, at de ikke modsatte sig brugen af det irakiske luftrum, betyder, at de må have godkendt angrebet. Et af de steder, der blev bombet, er Maxmûr flygtningelejren, der ligger 60 kilometer fra Erbil og er hjemsted for 15.000 civile.”

NYHEDER