Den 9. oktober 2020 markerer 22 års dagen for påbegyndelsen af et velorkestreret komplot begået mod det kurdiske folk. Dette komplot har kostet titusinder menneskeliv og kurdernes skæbne har lidt store tab, som følge af dette komplot.    

For 22 år siden, den 9. oktober 1998, forlod den kurdiske leder, Abdullah Öcalan (Serok Apo), Syrien efter massivt pres fra den tyrkiske regerings side. 

Abdulla Öcalan rejste – i håbet om at finde en fredelig og diplomatisk løsning på det kurdiske spørgsmål – i første omgang til Grækenland og dernæst til Rusland. Både de græske og de russiske myndigheder valgte ikke støtte op, om Öcalans plan for en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål, og valgte at bukke under for presset fra USA, Israel og Tyrkiet. Öcalan blev tvunget til at forlade Rusland og forsøgte at søge asyl i Italien, men måtte pga. øget press til sidst rejse til Nairobi i Kenya, som blev den sidste destination på dét, der er blevet kaldt for “fredens rejse”. Fredens rejse er symbolet på, hvordan Öcalan utrætteligt rejste og kæmpede for at finde en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål, efter han var tvunget til at forlade Syrien. 

Den 15. februar 1999, efter en knap 4 måneders odyssé, blev Öcalan kidnappet, på en brutal og en internationalt koordineret operation overdraget til de tyrkiske myndigheder og blev idømt isolationsfængsling på livstid på den berygtede fængsels ø, Imarali. Öcalans fængsling er mange steder i den videnskabelige litteratur blevet sammenlignet med tilfangetagelsen af Nelson Mandela og Mandelas indespærring på Robben Island.

Det internationale komplot af den 9. oktober 1998 taler sit klare sprog. Det viser det kurdiske folk, at der, til trods for, at de ofrer alt for at finde en fredelig løsning, så er viljen ikke-eksisterende hos relevante aktører, som spiller en afgørende rolle. I sted, tilfangetager man den kurdiske befolkning, en befolkningsgruppe på knap 60 millioner mennesker, i et spil om magt, olie og regionale interesser. Det kurdiske folk er udsat for massive angreb fra flere fronter, og bliver dagligt udsat for krigsforbrydelser, som strider mod en række internationale bindende konventioner. 

Det er ikke første gang, at det kurdiske folk har været udsat for angreb og internationle komplots. 

Vi husker alle med stor sorg, hvordan man var villige til at ofre den daværende svenske statsminister, Olof Palme og på den måde forhindre hans arbejde og hans store ønske om en bedre verden. 

Palme-sagen er i 2020 stadig relevant, da kurderne i en lang årrække uberettiget blev anklaget for at stå bag mordet på den afdøde statsminister.

Vi er ikke i tvivl om, at Palme blev likvideret af mørke kræfter, som ønskede at sabotere hans vedholdende indsats for at skabe en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål og det kurdiske folk. 

Den 10.6.2020 fastslog den svenske anklagemyndighed, Stig Engström, som Olof Palmes morder. Denne udpegelse markerede enden på en efterforskning, der har været plaget af skandaler og uberettigede anklager. 

Jf. sagsakterne fremgår det, at politimester, Hans Holmér, ledede efterforskningen i den første periode efter mordet. Holmér arbejde ud fra tanken om, at det var det kurdiske arbejder parti, PKK, der stod bag mordet Palme. Holmér foretog i forbindelse med efterforskningen en række masseanholdelser det kurdiske miljø i Sverige. Eksempelvis, i januar 1997, hvor Holmér gav grønt lys for at anholde 20 civile kurdere, som støttende PKK. Ligesom de andre anholdelser på civile kurder, blev de 20 civile omgående løsladt, idet beviserne for beskyldningerne var særdeles mangelfulde. Holmér var dermed med til at  kriminalisere kurdere i Skandinavien og resten af Europa. En kriminalisering, som har været en medvirkende faktor til, at det kurdiske arbejder parti, PKK, er kommet på terrorlisten. 

Det har haft store konsekvenser for den kurdiske frihedskamp, at en politimester (Hans Holmér) er kommet med alvorlige anklager, som har vist sig at være grundløse. 

Den kurdiske frihedsbevægelse, med Öcalans i spidsen, har fra den spæde start ønsket at løse det kurdiske spørgsmål ved diplomatiske og fredelige kanaler. Imidlertid bekæmper den tyrkiske regering hårdnakket, med hjælp fra regionale lande sammen med verdens magter at bane vejen for en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål.

Vi opfordrer det internationale samfund til at vise mod og tage bladet fra munden og sige sandheden. Vi kræver, at det kurdiske folk ikke udsættes for yderligere masseforfølgelser og drab. Vi kræver, at man fjerner PKK fra terrorlisten jf. adskillige europæiske domsafsigelser, der beviser, at der ikke er juridisk belæg for at stemple PKK, som en terrororganisation. Vi kræver, at man siger fra over for Tyrkiet og deres allierede ISIS, som er i gang med at udrydde den kurdiske befolkning i Rojava, hvor de bomber civilbefolkningen hver eneste dag. 
Frihed for Abdullah Öcalan!
Stop tyrkiets krigsforbrydelser mod det kurdiske folk!
Stop drabene på civile kurdere!
Støt den internationale solidaritet!