Af Jesper Brandt

Vi må være mange, der stiller os selv spørgsmålet: Hvad er den nyvalgte præsident Bidens holdning til konflikten i Syrien og Tyrkiets indblanding?

Det er naturligvis svært at forudse, fordi situationen hele tiden ændrer sig, og fordi Biden er nødt til at varetage brede amerikanske interesser og favne bredt blandt de amerikanske vælgere, for at kunne klinke de skår, der er slået itu under præsident Trumps 4 år i det hvide hus.

Men ud fra hans udmeldinger gennem de seneste år tegner der sig følgende:

Jor Biden har længe været modstander af en større amerikansk involvering i konflikten i Mellemøsten. Han er imod Assad-regimet, men har støttet forhandlingerne om en ny forfatning ledet af FN. Han har været modstander af Hillary Clintons støtte til at levere våben til de mange oppositionsgrupper mod Assad-styret, især i Idlib-området, fordi våbnene ifølge Biden reelt i vid udstrækning er gået til jihadistiske oprørsgrupper som Al Qaeda og Al Nusra, der oftest fungerer som lejesoldat-bander, der i praksis ofte har haft et tæt forhold til Islamisk Stat gennem vekslende personsammenfald.

Men samtidigt mener Biden, at USA bør bevare tilstedeværelsen i det østlige Syrien

1. for at understøtte det tætte samarbejde med SDF – deres hovedallierede i kampen mod Islamisk Stat – i et fortsat samarbejde med den internationale koalition mod Islamisk Stat.  I den forbindelse har Joe Biden givet direkte udtryk for, at hans tiltro til Erdogan er dalet voldsomt, ikke mindst som følge af den rolle, som Tyrkiet har spillet for opkomsten af Islamisk Stat. I Bidens kritik af præsident Trump har han bl.a. sagt: ”De modige kurdiske og arabiske styrker, de, der har betalt kostbare ofre for deres folk, og har ydet ti tusinde af martyrer for at bekæmpe Islamisk Stat og Kalifatet, de ydede alt hvad de havde i sig, og så lod Trump dem i stikken.”
2. for at sikre olieressourcerne i Nordøst-syrien for deres allierede i det østlige Syrien, og for derigennem at styrke deres forhandlingsstilling overfor Assad-styret.
3. for at undgå overgreb mod kurderne og andre minoriteter fra Tyrkiets og Assads side. Biden har klart givet udtryk for, at ”Det sidste der bør ske, er at give indrømmelser til  Erdogan på det kurdiske spørgsmål, som Trump gjorde det overfor Erdogan i Syrien”. Det er formentlig den væsentligste baggrund for, at Biden for længe siden har sagt: ”Det er en meget logisk foranstaltning at bevare nogle få hundrede soldater for at kunne beskytte kurderne”.
4. for at kunne lægge pres på forhandlingssituationen overfor Assad-regimet, Rusland og Tyrkiet omkring en ny syrisk forfatning og en fredelig løsning af konflikten i Syrien. Biden ser altså en bredere løsning i at bevare en lille militær specialstyrke, der kan bidrage til at Islamisk Stat ikke genopstår, og han vil også bruge den begrænsede militære tilstedeværelse i Syrien til at lægge pres på den syriske regering til at acceptere forhandlinger om politiske ændringer.

Biden har været en markant kritiker af Trumps beslutning om at trække USA helt ud af Syrien. I den forbindelse leverede han i et interview i New York Times i december sidste år også en harsk kritik af Præsident Erdogan, som han beskrev som en autoritær leder. Biden fordømte Erdogans politik mod kurderne, og opfordrede til støtte og opslutning bag den tyrkiske opposition. Han understregede, at det vil være nødvendigt at støtte modstanderne af den tyrkiske præsident, så de kan konfrontere og slå ham, ikke gennem et kup, men gennem valgprocesser. Man skal i denne sammenhæng mærke sig, at denne modstand ikke har haft specielt udbredt støtte i det demokratiske parti, men til gengæld har vundet genklang blandt mange republikanske politikere, der har følt, at USA totalt svigtede deres hovedallierede i kampen mod IS. Denne indstilling har desuden været udbredt blandt de udsendte amerikanske tropper i Østsyrien, også blandt ledende officerer, der siden har engageret sig i støtten til SDF og været blandt de hårdeste kritikere af Trumps kurs i Syrien.

Nylige udtalelser fra kilder tæt på den kommende Biden-administration fremhæver, at Biden vil lægge en ny kurs overfor Rusland, der fungerer som afgørende støtte for Assads regime. Denne kursændring vil omfatte bevarelsen af USA’s militære tilstædeværelse i det nordlige Syrien, som Donald Trump har truet med at skalere ned til ingenting. Biden vil også kræve markante reformer af Assad for at Syrien kan modtage genopbygningsstøtte. Og han vil ikke mindst gøre det klart for Rusland, at hverken amerikansk eller Europæisk støtte vil komme på tale uden reformer.

USA’s udsending for Syrien, James Jeffrey, har forsøgt at balancere de amerikanske interesser mellem deres støtte til SDF som deres hovedallierede i kampen mod Islamisk Stat, og hensynet til deres NATO-partner Tyrkiet. USA har især tidligere deltaget meget aktivt i patruljeringerne langs grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, men i den senere tid er det blevet stadigt klarere, at USA under præsident Trump reelt har støttet den tyrkiske assimilationspolitik (Læs: udryddelse/fordrivelse) overfor kurderne og andre etniske og religiøse mindretal i de tyrkisk besatte områder. På det seneste har Jeffrey tilmed anklaget PKK for at være tilstede i Nordsyrien, til trods for, at det utallige gange er blevet benægtet og tilbagevist fra Nordsyrisk side. Da det ikke kan opfattes som andet end en legitimering af yderligere tyrkiske angreb, har det skabt bekymringer i NordØstSyrien, der også står over for det problem, at Rusland efter sigende har givet Tyrkiet grønt lys til at angribe Kobane, for derigennem at tvinge SDF til at overgive sig til Assad.

Lige inden Joe Biden var erklæret som vinder af præsidentvalget i USA, kontaktede Donald Trumps udsending til Syrien, James Jeffrey, en række europæiske modparter, arabiske kontakter og syriske oppositionspolitikere for at meddele dem, at han afsluttede sine forpligtigelser, samt bekræftede, at den amerikanske politik ville fortsætte, ”hvis Joe Biden vinder præsidentvalget”. Det er ikke helt let at gennemskue, hvordan dette skal udlægges, men det må formodes, at det i hvert fald indebærer, at den amerikanske tilstedeværelse ikke ophører, som Trump har truet med. Snarere tværtimod: I kritikken af Trumps tilbagetrækning har Biden bl.a. udtalt: ”Rusland og lejesoldaterne har taget vores forlægninger og tidligere amerikanske installationer, så prøv at forestille jer, hvor frustreret moralen blev hos vores styrker, da Trump gav ordre til at fjerne de folk, der stod side om side med os.”

INFO: Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.

Kilder:

Anonymous, 2020: James Franklin Jeffrey legitimizes attacks by Turkish Occupation Army. ANHA, 7. November 2020.

Anonymous, 2020: As Biden approaches White House, James Jefferey is preparing to resign. ANHA, 7. November 2020.

DePetris,  Daniel R. (2020): Jo Biden on Syria: What would he do? The National Interest, sept. 21, 2020

The new Arab Staff: Biden will keep up the pressure on Syria’s Assad, adviser says. The new Arab, 3. November 2020.