Siden d. 7. august 2019, har Abdullah Öcalan ikke haft nogen kontakt med hans advokater. Ibrahim Bilmez fra det juridiske kontor Afrin i Istanbul har i et interview med ANF talt om Europarådets seneste rapport om Tyrkiet.
Den 23. oktober 2020 bekræftede den stående komité på vegne af Europarådets parlamentariske forsamling komiteens resolution om overholdelse af medlemsstaterne forpligtigelser hvad angår undertrykkelsen af den civile og politiske opposition i Tyrkiet. Derudover var der stillet krav om at ophæve isolationen af Abdullah Öcalan og hans medfanger på Imrali og gennemføre alle anti-tortur komiteens anbefalinger.
Til rapporten om Tyrkiet har Europarådets parlamentariske forsamling føjet et afsnit, der omhandler isolation på fængselsøen Imrali. Hvad betyder det?
Denne tilføjelse er ekstremt vigtig og beviser, at Tyrkiets lovløshed nu har nået et punkt, hvor den ikke mere kan ignoreres. Det viser også, at Europarådets konvention til forebyggelse af tortur (CPT)’s rapporter bliver fulgt op, og at diskussionen nu også er kommet på Europas dagsorden.
Er denne rapport bindende for Tyrkiet?
Ja, der er en forpligtigelse, fordi Tyrkiet er medlem af Europarådet, og har underskrevet stiftelseserklæringen og menneskerettighedskonventionen. Rapporten er derfor bindende. Tyrkiet er blevet overvåget for dets menneskerettighedssituation siden 2017. Rapporten, der blev udgivet og godkendt d. 23. oktober, fastslår, at der er alvorlige og konstante tilbageskridt, hvad angår fundamentale rettigheder og friheder. Det faktum, at et særligt afsnit i rapporten refererer til lovløsheden på Imrali viser også, at isolation er en integreret del af den altomfattende afvigelse fra de fundamentale principper for en retsstat, der viser sig i Tyrkiet. Tyrkiet er nødt til at overholde bestemmelserne i resolutionen. Hvis ikke, kan Tyrkiet endda blive ekskluderet fra Europarådet. Det ville også få økonomiske og andre pinefulde konsekvenser.
Umiddelbart efter offentliggørelsen af CPT rapporten fik din klient Abdullah Öcalan forbud mod at kontakte advokater i seks måneder. Er der efter din mening en forbindelse?
CPT rapporten indeholder vigtige resultater og forslag til regeringen for at få afsluttet isolationen. Det faktum, at Bursa’s fuldbyrdelsesret udstedte en sådan forbudskendelse umiddelbart bagefter, er ud fra vores synspunkt uforståeligt og uforsvarligt. I stedet for at gennemføre forslagene, beordrer regeringen yderligere forbud og udfordrer så at sige CPT. Det vil yderligere accelerere diskussionen om Tyrkiets position i det Europæiske system.
Ligegyldigt hvad, har Öcalan i årevis ikke kunnet kommunikere med sine advokater og sine familiemedlemmer. Hvad er så pointen i dette besøgsforbud?
Formentlig, at Tyrkiet ønsker at dække over dets lovløshed. Fra d.27. juli 2011 og til i dag, har der kun fundet fem besøg af advokater sted, alle i 2019. Det er velkendt, at disse besøg blev tilladt efter omfattende sultestrejker i fængslerne, der blev indledt af Leyla Güven. Siden vores sidste møde d. 7. august 2019, er ingen af vores ugentlige anmodninger om besøg blevet indfriet. Den inhumane isolation kan ikke legitimeres eller retfærdiggøres legalt. Som jeg sagde, tager også Europæiske institutioner nu dette emne op.
Den europæiske menneskerettighedsdomstol besluttede i 2014, at tilbageholdelsen af din klient Öcalan skulle undersøges igen i 2024. Denne beslutning er for nyligt blevet gentaget. Hvordan vurderer du det?
Det er rigtigt, og med denne beslutning fastslog den Europæiske menneskerettighedsdomstol grundlæggende officielt, at den form for straf, der udøves på Imrali falder indenfor det område, der omfatter forbud mod mishandling og tortur. Kort fortalt, dommen fastslår, at fængsling indtil døden uden håb om løsladelse, er tortur. Den europæiske menneskerettighedsdomstol understreger, at straffen skal genvurderes og begrænses efter en vis tidsperiode. Det drejer sig ikke blot om Öcalan, men også om mange andre mennesker. Tyrkiet er nødt til at implementere denne dom.
Det er velkendt, at Europarådet er ansvarlig for udførelsen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutninger. I den sammenhæng har vi siden 2014 været løbende i kontakt med Europarådets ministerråd. Tyrkiet udskyder hele tiden de retslige reguleringer, der er resultatet af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser. Der er ikke noget nyt i, at visse kredse fra tid til anden foretager politiske beregninger ud fra politiske overvejelser, hvad angår vores klient. Men faktisk er diskussionen i disse kredse på det her område på en måde et udtryk for det faktum, at alle mennesker i overensstemmelse med universelle retslige standarder, er lige for loven, og at Öcalan ikke er nogen undtagelse. Hvad det angår, er udførelsen af menneskerettighedsdomstolens afgørelse indlysende. På den anden side er disse diskussioner præget af en total mange på etik, fordi disse kredse prøver på at kriminalisere vores klients indsats for en demokratisk løsning og fred, hvilket har stået på i 21 år. Men disse forsøg vil være forgæves. Öcalans bestræbelser på at skabe fred har gennemsyret samfundet som helhed i Tyrkiet. Før eller senere vil de retslige krav blive indfriet og en demokratisk atmosfære med fred vil til sidst vende tilbage til Tyrkiet.
Kilde:
Kuray, Zeynep, 2020: Bilmez: Ankara must comply with council of Europe Imrali report. ANF, 31. Oktober 2020.
Oversættelse: Jesper Brandt