Tyrkiske borgere fra den akademiske verden, advokatbranchen og sundhedssektoren sendte torsdag en erklæring, der opfordrede til radikale skridt til at styrke menneskerettighederne i landet.

Den fælles erklæring fra de 805 mennesker blev bevidst offentliggjort på den globale menneskerettighedsdag.

Menneskerettighederne i Tyrkiet, et NATO-medlem og en kandidat til at blive medlem af Den Europæiske Union, er forværret markant i løbet af det sidste år og frem til i dag, hvor myndighederne slår hårdt ned på politisk uenighed, ytringsfrihed, internettet og medier.

Her følger erklæringen i hele dens ordlyd:

”Vores fælles mål og krav er et værdigt og roligt liv i et retfærdigt, frit og fredeligt land, hvor vores daglige brød og sundhed vil være sikret,” siger 805 tyrkiske borgere fra forskellige erhverv og institutioner i anledning af den globale menneskerettighedsdag.

Menneskerettighedsdagen den 10. december markerer, at det i dag er 72. år siden man vedtog ​​verdenserklæringen om menneskerettigheder (UDHR).

Ved denne lejlighed har 805 borgere med forskellig baggrund, erhverv og institutioner som akademikere, forfattere, advokater og læger frigivet en fælles erklæring, der udtrykker deres “fælles mål og krav om et værdigt og fredfyldt liv i et retfærdigt, frit og fredeligt land, hvor deres daglige brød og sundhed vil være sikret”.

“Mens pandemien uddyber den økonomiske, politiske og sociale krise, er vi nødt til at forestille os et nyt sæt sociale relationer og en radikal ændring i vores måde at se på verden på for at kunne opnå det menneskelige liv, som vi længes efter og fortjener, ” siger borgerne og tilføjer:

‘Fra autoritarisme til totalitarisme …’

“Det er i stigende grad klart, at det tyrkiske enmandsregime hverken er i stand til at trække landet ud af den opløsning, det har skabt, og at det heller ikke kan finde ud af at skabe et nyt scenario. De aggressive reaktioner fra magthavernes side på debatten om deres ‘reform’-ideer, har endnu en gang bevist, at deres retorik kun tjener til at udvande diskussionen og vildlede offentligheden”.

“Frem for alt ser de udviklingen af ​​det nuværende regime fra autoritarisme til totalitarisme som en garanti for deres fortsatte styre.”

”Hvilke skridt skal der tages? Vi siger, at ingen reformretorik kan være overbevisende eller løse nogen af ​​vores presserende problemer før:

• Der erklæres et fair amnesti, der særligt dækker politiske fanger snarere end diskriminerende og vilkårlige, sporadiske løsladelser.

• Oppositionsforfattere og politikere, der holdes i fængsel i strid med afgørelserne fra den (tyrkiske) forfatningsdomstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, frigives.

• Domstolenes uafhængighed af administrationen sikres, og Rådet for dommere og anklagere bliver omorganiseret.

• Tusinder af mennesker, der ved hjælp af “Undtagelsestilstande, der gennemtvinges med lovens kraft” (i kølvandet på kupforsøget den 15. juli 2016) summarisk og uden behørig proces er blevet fyret fra deres job, har fået deres pas beslaglagt, eller fortsat afsoner deres fængselsstraffe, alle har fået deres rettigheder genskabt

• Mere end 80 valgte borgmestre, der repræsenterer millioner af vælgere, men som ulovligt er blevet erstattet af regeringen, er blevet genindsat i deres stillinger.

• Trusler mod kvinders rettigheder ophører, og lige rettigheder træder i kraft – (jf. Istanbulkonventionen).

• Plyndring af naturressourcer og miljø af profithensyn forhindres. alle licenser og stort opslåede “skøre” projekter, der ødelægger og vil fortsætte med at ødelægge naturen, som mennesker er en del af, bliver tilbagekaldt, og ressourcer bliver rettet mod folks grundlæggende behov.

‘Demokratisk deltagelse er hjørnestenen’

I dag, mens problemerne hober sig op som bjerge, kræver vi vores ret til et værdigt og fredeligt liv sammen, hvor vi kan se på fremtiden med tillid, og vi siger:

 • En forudsætning for en værdig eksistens er, at hver person har mad, et job og en minimumsindkomst, der er tilstrækkelig til at leve under menneskelige forhold. Folks behov for sundhed, husly og uddannelse skal garanteres af staten og omkostningerne dækkes af passende beløb og bestemmelser i budgettet.

• Det er statens pligt at sikre lige rettigheder og beskyttelse for alle identiteter, religioner, trossamfund eller tro, sprog og kulturer uden nogen forskelsbehandling. Alle, der bor i dette land skal være lige for loven og på det sociale område, uanset deres identitet, meninger og livsstil,. Frihed og lighed er forudsætningerne for etablering af et fællesskab, og for at samfundet igen kan blive til  “os”.

• Demokratisk deltagelse er hjørnestenen i en fælles eksistens og en fælles fremtid. For at alle befolkningsgrupper uden undtagelse kan udtrykke sig frit og lige, og kan organisere sig og tage del i selvadministration, skal mekanismerne for demokratisk deltagelse beskyttes.

‘Vi er nødt til at nære vores håb om fremtiden’

“På dette meget kritiske trin har vi et stort behov for at opretholde og give næring til vores håb for fremtiden. Vi tror på, at en demokratisk alliance, der ikke udelukker noget demokratisk initiativ fra alliancens cirkler, men stræber mod at blive stemme for meget forskellige tanker om fremtiden rundt omkring i landet og derigennem sikrer opslutning og omfattende støtte fra befolkningen, kan blive håbet for millioner, der vil omfatte kvindebevægelser, miljøbevægelser, kunsthåndværkersammenslutninger, landbrugskooperativer, handel, fagforeninger, faglige sammenslutninger og platforme for rettigheder og retfærdighed. Det vil være nødvendigt, for at 82 millioner borgere kan leve frit med lige rettigheder inden for de fælles krav som befolkningen stiller, uanset om hver fløj er repræsenteret i parlamentet eller ej.

“Når dette er gennemført, vil folk gå mod lyset og give deres støtte til dem, der nærer dette håb, for at vores land igen kan komme på fode. Vi forventer, at den demokratiske opposition viser dette mod, påtager sig sine pligter og ansvar , og hurtigt tager skridt til at danne en inkluderende demokratisk alliance.”

Underskrifter – 805 borgere i Tyrkiet

A. Demet  Aşkın – Tıp Doktoru, Abbas Karakaya – Yazar/Seslendirmeci, Abdilkadir Ertekin, Abdo Yılmaz – Emekli Mühendis, Abdullah Çakır – İş İnsanı, Abdullah Demirbaş – Sur Eski Belediye Başkanı, Abdullah Gökdağ – Emekli İmam/Hatip, Abdullah Karakuş – Yük. Lisans Öğrencisi, Abdullah Keskin – Yayıncı, Abdullah Öncül – Urfa Barosu Bşk., Abdullah  Aydın – Öğretmen, Abdullah  Aysu – Tarım Uzmanı/Yazar, Abdurrahman Özpehlivan, Abdurrahman Öztürk – Avukat, Abdülbaki Erdoğmuş – Eski Milletvekili, Abdülhakim Daş – Doğu Güneydoğu Der. Plt. Bşk, Adalet Dinamit, Adil Okay, Adnan Bağcı – Mali Müşavir, Adnan Genç – Gazeteci/Haberci, Adnan Gündoğan – İş Güvenliği Yöneticisi, Adnan Özveri, Adnan Vural – SES Sağlık Emekçisi, Ahmet Akşit – Tarihçi, Ahmet Aykaç – Emekli Akademisyen, Ahmet Bal – Emekli, Ahmet Bozloy – Emekli Medya Direktörü, Ahmet Çakmak – Akademisyen, Ahmet Cihan – Avukat, Ahmet Dindar – Avukat, Ahmet Doğan – Mühendis, Ahmet Erdem – Öğretmen, Ahmet Gürgören – İşsiz, Ahmet Kardam – Yazar, Ahmet Özer – Akademisyen, Ahmet Telli – Şair, Ahmet Türk – Siyasetçi, Ahmet  Güneştekin – Ressam, Ahmet  Kuzik – Fotoğrafçı, Ahmet  Özmen – D.bakır Barosu Eski Bşk., Ahmet  Ümit – Yazar, Ahmet Faruk  Ünsal – Eski milletvekili, Ahmet Hulusi Kırım – Avukat, Ahmet Özdemir Aktan – Akademisyen, Ahmet T. Ural – Mühendis, Akın Atalay – Avukat, Akın  Atauz – Kent bilimci/Aktivist, Akın  Birdal, Alaattin Yüksel – Eski Milletvekili, Alev  Er, Ali Akel – İş İnsanı, Ali Baş – Mühendis, Ali Demiralp – Mühendis, Ali Kulçay – Emekli Mühendis, Ali Mirzaoğlu – Emekli Sendikacı, Ali Özerk – Mimar, Ali Rüzgar – Mimar, Ali Şahin – Yapım Koordinatörü, Ali  Çağan – Ozan, Ali  Kaşıkçı – Hukukçu, Ali  Nesin – Matematikçi, Ali Arif Cangı – Avukat, Ali Ekber  Kaypakkaya, Ali Haydar Çavuş – Matbaacı, Ali Haydar Konca – Eski Bakan, Ali Haydar  Ben – DEDEF Genel Başkanı, Ali İbrahim Tutu – Eski Milletvekili, Ali Kemal Özbiçer, Ali Naci Demiral – Emekli Mühendis, Ali Rıza Ası – Emekli İş İnsanı, Ali Rıza Baloğlu – Bilgisayar Uzmanı, Ali Rıza Şimşek – Yayıncı, Ali Türker Ertuncay – TV Program Yapımcısı, Alican Uzun – İş İnsanı, Alkan Çiçek, Arif Mardin – Akademisyen, Armağan Kargılı – Gazeteci, Artin Yasulkal – Serbest, Askeri Tanrıkulu – İst. Diyarbakırlılar Der. Bşk., Aslan Demiral – TATOSDER Bşk., Aslı  Erdoğan – Yazar, Ateş Aktaş – Emekli, Ateş  Akyurtlu – Akademisyen, Atilla Ansal – Akademisyen, Attila  Tuygan, Avni Atam – Y. Mühendis, Avni Kalkan, Avni Kaya – Akademisyen, Aydın Aydoğan – Aktivist, Aydın Deniz – Gazeteci, Aydın Engin – Gazeteci/Yazar, Aydın Erdoğan – Avukat, Ayfer Hortaçsu – Akademisyen, Ayfer Sargın – Emekli Memur, Ayhan Ergenç – Tekstilci/DGD Plt. Sözcüsü, Ayhan Erkman – Yazar, Ayhan Tural – İşçi, Aykan  Erdemir – Akademisyen, Ayla Türksoy – Gazeteci, Ayla  Tokmak – Modelist, Aylin Tunçer – Arkeolog, Aysen Altınel – Emekli Fransızca Okutmanı, Aysun Hankuet, Ayşe Batumlu Kaya, Ayşe Cemal, Ayşe Erzan – Fizikçi, Ayşe Güngör – Eğitimci, Ayşe  Baykal – İngilizce Öğretmeni, Ayşe  Gözen – Akademisyen, Ayşe  Hür – Tarihçi/Yazar, Ayşe  Önal – Gazeteci/Yazar, Ayşe  Öncü – Akademisyen, Ayşe Berrin Ağaran – Akademisyen, Ayşe Fidan Türkent – Emekli Okutman , Ayşegül Devecioğlu – Yazar, Ayşegül İyidoğan, Ayşın Ekinci – Turist Rehberi, Ayşin Hangül – Mali Müşavir, Ayten  Eren – Diş Hekimi, Aziz Aygün – İşçi, Babür  Pınar, Bahadır Altan – Pilot, Bahadır Çakıroğlu – Öğretmen/İşsiz, Bahise Pirim – Emekli Sendikacı, Barış Ulus – Görüntü Yönetmeni, Barış  Trak – İnş. Mühendisi/Mimar, Barış  Yavuz

Kilde: Anonymous, 2020. 805 Turkish citizens demand radical change on Human Rights Day. Ahval News. 11. December 2020.

Oversættelse: Jesper Brandt