Den 24. januar 1995 meddelte PKK på en pressekonference, at den ville overholde Genève-konventionerne. Siden da har de kurdiske guerillastyrker vedtaget konventionen som en af ​​retningslinjerne for deres praksis.

Genève-konventionerne vedrører blandt andet internationale regler for krigsførelse og behandling af civile og krigsfanger. Den 24. januar 1995 meddelte PKK officielt sin underskrivelse af Genève-konventionen. Indfangede tyrkiske statsstyrker beskyttes, behandles menneskeligt og frigives så snart forholdene tillader det uden andre betingelser. De mange fanger, der er blevet frigivet af PKK er vidner om denne praksis. Som et resultat har det tyrkiske militær været i stand til næsten at overbevise nogen om, at de tilfangetagne soldater, politibetjente og MIT-agenter, som de dræbte i Gare-regionen i Nordirak, blev myrdet af PKK.
Folkets forsvarsstyrker (HPG), Kurdistans samfundsunion (KCK) og Folkeforsvarets Centrale Kommando (HSM) har offentliggjort alle detaljer. KCK’s bestyrelsesmedlem Zübeyir Aydar har også inviteret uafhængige internationale organisationer til at undersøge begivenhederne.

Angrebet på fængselslejr i Gare udgør en massiv overtrædelse af Genève-konventionen

Genève-konventionerne, der blev ratificeret i 1949 på baggrund af Nazitysklands forbrydelser, fastlagde en række grundlæggende regler for krigsførelse. De forbyder angreb på civile befolkninger og gør det obligatorisk at adskille civile og militære mål. Upartiske institutioner bør ikke forhindres i at yde hjælp til civilbefolkningen, og fangede fjendtlige kombattanter eller soldater bør ikke få lov til at blive dræbt. Konventionerne overdrager Det Internationale Røde Kors opgaven at overvåge, hvad der sker i krigszonen. I denne sammenhæng har Røde Kors myndighed til at undersøge, hvad der foregår i krigszoner eller besættelseszoner, at mødes med fangede stridsmænd eller soldater og forberede sig på deres løsladelse.
Den tyrkiske stat, der siden 1990’erne gentagne gange har overtrådt Genève-konventionerne under dække af “bekæmpelse af terrorisme”, tøvede ikke med at overtræde dem igen i sit angreb på Gare-regionen og udsatte gennem flere dage Gare-tilbageholdelsescentret for kraftige bombardementer. I stedet for at informere og afhøre internationale institutioner og organisationer, der er ansvarlige for denne sag på baggrund af konventioner, dræbte den tyrkiske hær sit eget fængslede personale. Dette personale befandt sig på irakisk jord under beskyttelse af international lov.

1995: PKK underskriver Genève-konventionen

PKK, som ved at underskrive Genève-konventionen lovede at overholde aftalen, meddelte beslutningen på en pressekonference i Genève den 24. januar 1995. Her blev der leveret en erklæring på vegne af Abdullah Ocalan, dengang PKK’s generalsekretær. Erklæringen lyder:
“I vores hjemland, Kurdistan, føres der en udryddelseskrig for verdens øjne. Siden grundlæggelsen har Republikken Tyrkiet benægtet vores folks eksistens gennem systematiske former for statspolitik. Den tyrkiske stat forbyder kultur, sprog og identitet for det kurdiske folk og mobiliserer alle dets militære midler og kræfter på at føre en udryddelseskrig.
PKK, der ærer menneskehedens universelle værdier, kæmper for dets folks nationale og demokratiske rettigheder. Krigen er resultatet af den tyrkiske stats politik. I dette beskidte og blodige eventyr har Tyrkiet erklæret det kurdiske folk som det primære legitime militære mål.

Den tyrkiske stat ser bort fra konventionen

Den tyrkiske stat har drevet befolkningen ud af Kurdistan: 3.000 landsbyer er blevet ødelagt og millioner er fordrevet. Da den tyrkiske stat ikke har kunnet besejre guerillahæren, hævner den sig på civilbefolkningen med hidtil uset vold. 15.000 medlemmer af vores parti sidder i fængsler lige nu og afventer truslen om dødsstraf.
Tyrkiet ignorerer også de internationale konventioner, det har underskrevet, og forhindrer pressen, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og internationale menneskerettighedsovervågere i at besøge Kurdistan og overvåge situationen selv. Staten har også nægtet humanitære anmodninger fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) om at besøge Kurdistan. Selvom Tyrkiet undertegnede Genève-konventionen den 12. august 1949, har det aldrig overholdt den og nægtede at underskrive den første protokol i 1977.

Tyrkiet fastholder den beskidte krig

Den tiårige krig har kostet 34.000 mennesker livet. Krigen var aldrig vores partis valg. Det blev påtvunget vores folk. Vi udtaler kategorisk: Vi ønsker, at denne krig slutter, og vi står for en demokratisk, lige og retfærdig løsning. Dette krav blev bevist gennem 83 dages ensidig våbenhvile i 1993. Tyrkiet insisterer dog fortsat på den beskidte krig.

PKK har appelleret til den Internationale Røde Kors Komité (ICRC)

Vi vil fortsætte med at kæmpe, indtil vi tvinger Tyrkiet til at søge en politisk løsning. Vi opfordrer Tyrkiet til at respektere international lov og stoppe dets angreb på civile. PKK har som part i denne konflikt altid overholdt konventionerne. Den relevante anmodning blev fremsat på vegne af PKK-generalsekretær Abdullah Öcalan til Den Internationale Røde Kors komité og andre relevante organer den 23. januar 1995″.

PKK udfører følgende forpligtelser som følge af Genève-konventionerne

I sin erklæring peger PKK på følgende forpligtelser som følge af Genève-konventionerne: “I krigen med styrkerne i den tyrkiske stat påtager PKK sig ansvaret for at overholde Genève-konventionerne af 1949 og den første protokol af 1977 om adfærden under konflikter og beskyttelse af krigsofre og for den juridiske gennemførelse af disse forpligtelser inden for dets egne styrker og områder under dets kontrol.”

Legitime mål for angreb

Som et andet punkt definerer PKK legitime angrebsmål: “For at undgå tvivl anser PKK følgende grupper for at være en del af de tyrkiske sikkerhedsstyrker og dermed legitime angrebsmål.
a – medlemmer af de tyrkiske væbnede styrker,
b – medlemmer af de tyrkiske modterroriststyrker
c – medlemmer af den tyrkiske efterretningstjeneste (MIT)
d – medlemmer af det tyrkiske gendarmeri (militærpoliti)
e – landsbyvagter
PKK betragter ikke embedsmænd som medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, medmindre de falder inden for en af ​​ovenstående kategorier.

Behandling af krigsfanger

Med hensyn til behandlingen af ​​krigsfanger siger PKK’s forpligtelseserklæring, “PKK vil behandle fangede medlemmer af de tyrkiske sikkerhedsstyrker som krigsfanger.
PKK vil offentliggøre denne erklæring og reglerne i Genève-konventionen fra 1949 og den første protokol fra 1977 overfor dens væbnede styrker og vil bede ICRC om hjælp. PKK har oprettet et disciplinært system, der skal sikre, at disse regler overholdes, og at de, der overtræder dem, straffes. Det accepterer princippet om kommandoansvar [overordnet ansvar].”

Appel til det internationale samfund

PKK har henvendt sig til det internationale samfund og har skrevet: “PKK accepterer ICRC’s kontrolfunktion. PKK opfordrer den tyrkiske regering til at tilslutte sig de samme forpligtelser og også acceptere ICRC’s kontrolfunktion.
Afslutningsvis appellerer PKK til de stater der har underskrevet Genève-konventionen, FN, OSCE, Europarådet og ICRC om at sikre en afslutning på krigen eller i det mindste at tage de nødvendige skridt for at garantere, at den tyrkiske stat og PKK overholder deres forpligtelser i henhold til international ret. “

Kilde: Kurdistans Arbejderparti (PKK), 2021: PKK has complied with the Geneva Conventions since 1995. ANF, 18. Februar 2021.
Oversættelse: Jesper Brandt