Af Zülfikar Doğan

I en uventet erklæring tidligere på måneden sagde den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan, at hans regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) og koalitionspartneren Den Nationalistiske Bevægelses Parti (MHP) overvejede en ny forfatning.

Erdoğans udspil, der fremsættes mindre end fire år efter en ændring af den tidligere forfatning for at sikre et velfungerende præsidentsystem, gav oprindeligt anledning til håb. Men det blev snart erstattet af en fornemmelse af, at hvad Erdoğan faktisk havde i tankerne, var et grundlæggende arbejde for at få skabt en ny effektiv stat, som blev formet af ham.

I sine indledende bemærkninger den 1. februar talte præsidenten om behovet for at befri forfatningen for ​​spor af “militær prægning”, idet han bemærkede, at de sidste forfatningsformuleringer blev udarbejdet efter militærkup og han understregede, at den nye skulle være “civil”.

Men under en tale den  10. februar til AKP-parlamentsmedlemmer sang Erdoğan en anden melodi: Han understregede, hvordan den nuværende institutionelle opsætning lægger hindringer i vejen for  det administrerende præsidentsystem, og opfordrede til en ny forfatning for at markere den tyrkiske republik på hundredeårsdagen i 2023 .

Mens hans budskab også omtalte behovet for samarbejde på tværs af det politiske spektrum, fortsatte Erdoğan med at angribe oppositionslederne.

Han beskyldte det største oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti (CHP) for fascisme og støtte til terror, mens han kaldte dets leder, Kemal Kılıçdaroğlu, en “karikatur af en fattig mand”. Derefter kaldte han det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) en forlængelse af det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) og sagde, at Det Gode Parti (İP) også var knyttet til terror.

På det tidspunkt blev det klart, at Erdoğan ikke havde til hensigt at sidde ved diskussionsbordet med nogen som helst anden. I stedet håbede han på at kunne bruge sagen til at skabe splittelse og gøde jorden for politisk konflikt.

Kort derefter skrev adskillige regeringsaviser, at Erdoğans planer var “en genoprettelse af ​​Tyrkiet”.

I mellemtiden udsendte AKPs næstformand Cahit Özkan en meddelelse om, at den nye forfatning ville ”genopbygge” landet, hvilket fik kritikerne til at stille spørgsmålstegn ved, om partiet planlagde at vælte republikken.

Özkan uddybede senere bemærkningerne og sagde, at de planlagte ændringer var en del af et forsøg på at vende tilbage til de værdier, der blev dannet under republikkens oprettelse.

Men en anden AKP-embedsmand, Ayhan Oğan , der er medlem af partiets ledende råd for centrale beslutninger (MKYK) fremsatte nogle interessante bemærkninger til mediet CNN Türk: ”Nu danner vi en ny stat, uanset om du kan lide det eller ej, og grundlæggeren af ​​denne nye stat er Tayyip Erdoğan. ” Præsidenten ville gå ind i historien som den anden grundlægger af Tyrkiet efter Mustafa Kemal Atatürk, tilføjede han.

”Partiet for Tyrkiets anden uafhængighed vil være AKP. Lad ingen sætte spørgsmålstegn ved vores patriotisme, ”sagde Oğan, hvorefter han opfordrede folk til at stille spørgsmålstegn ved CHP, som “ tog flugten i stedet for at tage kampen op mod kupmagerne ”natten til 15. juli 2016.

Der kom ingen opfølgende udtalelser fra AKP, der kunne forklare Oğans opsigtsvækkende bemærkninger.

I mellemtiden ville den øverste imam for den nyomvendte Hagia Sophia-moske også give sit bidrag til diskussionen. Professor Mehmet Boynukalın gik på de sociale medier tidligere på måneden for at opfordre til, at henvisningen til ’laïcité’, en mindre libertariansk form for sekularisme, blev fjernet fra forfatningens anden artikel [’Laïcité’ er et fransk begreb, der udtrykker et princip om at adskille kirke og stat for at værne om både tankefrihed og religionsfrihed gennem fraværet af en statsreligion, anmærkning af oversætteren].

Idet han bemærkede, at forfatningerne fra 1921 og 1924 indbefatter islam som statsreligion og ikke henviser til Laïcité, gav Boynukalın udtryk for, at republikken skulle vende tilbage til sine “oprindelige standpunkter”.

Disse bemærkninger fra regeringsembedsmænd tyder på, at deres allierede prøver på at skabe en debat, som oppositionen siger, at de ikke vil deltage i. I stedet har oppositionspartier gentagne gange understreget behovet for at vende tilbage til det parlamentariske system, et skridt, som de siger, at de forfatningsmæssige reformer sigter mod at blokere.

Kilde:

Zülfikar Doğan, 2021: Are new constitution plans an attempt to form an ‘Erdoğan state’? Ahval, 19. Februar 2021

Oversættelse: Jesper Brandt