For 35 år siden blev den tidligere svenske statsminister, Olof Palme, dræbt på åben gade i Stockholm. En kurdisk delegation besøgte hans gravsted.
Talere for KNK (Kurdistans National Kongres) og det Svenske Demokratiske Kurdiske Samfundscenter påpegede, at Palme var en nær ven af det kurdiske folk og blev myrdet for sine holdninger af de imperialistiske stater.
KNK-formand Ahmet Karamuş sagde, at kurderne i Sverige og over hele verden var dybt ked af mordet på Palme, og tilføjede, at kurderne havde mistet en ven, der kæmpede for demokrati, retfærdighed og frihed.
”Olof Palme var en politiker, der stod på siden med kurderne i søgen efter en løsning på det kurdiske spørgsmål,” sagde Ahmet Karamus.
Nadia Saleh, medformand for det Svenske Demokratiske Kurdiske Samfundscenter, påpegede, at det svenske politi umiddelbart efter Palmes drab ønskede at lægge ansvaret for mordet på kurderne på trods af manglende bevismaterialer.
Saleh sagde, at hun var overbevist om, at hvis Palme havde levet, ville han have stået sammen med kurderne og dens frihedskamp.
Kilde: Firatnews.com