Den tyrkiske stat afskærer vandforsyningen fra Eufrat-floden som en særlig krigsmetode

Den tyrkiske stat afskærer vandforsyningen fra Eufrat-floden som en særlig krigsmetode

Af Hivda Hebun, Kobanê

Siden 2017 har Tyrkiet systematisk afskåret vandet i Eufrat-floden nord for det nordøstlige Syrien. Og siden 2020 har den tyrkiske stat kun tilladt 200 kubikmeter vand pr. sekund at passere over grænsen til Syrien ved Jarabulus, mens det burde være 500 kubikmeter pr. sekund. Og 60 procent af dette vand løber gennem Syrien og videre over grænsen til Irak ved Baghouz. Siden den 28. januar 2021 har den tyrkiske stat afskåret 60 procent af vandet i Eufrat-floden, så det ikke kommer ind i Syrien

De Syriske Demokratiske Styrkers (SDF) flag viser omridset af et Syrienskort, hvor der kun er indtegnet floden Eufrats forløb gennem Syrien – dels fordi den i store træk viser grænsen til den Nordøstlige del af Syrien, der kontrolleres af SDF, dels fordi floden har en så afgørende betydning for livet i hele den østlige del af Syrien. Grænsebyerne Jarabolus og Baghuz ved flodens ind- og udløb af Syrien er indtegnet på kortet.

En vandaftale om floderne Eufrat og Tigris blev underskrevet mellem den tyrkiske stat, Syrien og Irak i 1987. I henhold til denne aftale skulle 500 kubikmeter vand pr. sekund passere grænsen til det syriske territorium, og 60 procent af dette vand skulle løbe videre fra Syrien til det irakiske territorium ved byen Baghuz. Men vandet i Eufrat-floden, der gennem årtier på denne måde har strømmet ind og ud af det syriske territorium, er siden 2017 systematisk blevet afskåret af den tyrkiske stat.

Ifølge administrationen af ​​Tişrin dæmningen, der ligger ca. 60 km S for Jarobulus er der brug for mindst 300 kubikmeter vand pr. sekund for at kunne levere elektricitet til befolkningen i regionen. Og når vandet afskæres på denne måde, hører opdæmningen af vandet i det nordøstlige Syrien helt op.

Det vil så ikke være muligt at levere elektricitet, da den nuværende vandgennemstrømning kun kan opfylde befolkningens minimale drikkevandbehov.

Da den tyrkiske stat i 2017 afskar vandet, blev snesevis af landområder og dyrkede arealer tilhørende befolkningen i Kobanê ødelagt. Landbrugsarealer, som befolkningen havde tilplantet med hvede, vandmelonfrø og mange andre afgrøder, blev spildt.

I de fleste perioder er der ikke meget nedbør i det nordøstlige Syrien, så folk er nødt til at overrisle deres marker med vand fra Eufrat-floden og dens bifloder.

Den tyrkiske stat bruger afskæringer af flodvandet som en særlig krigsmetode mod befolkningen i det nordøstlige Syrien. Desuden begår den tyrkiske stat atter engang en forbrydelse mod menneskeheden ved at overtræde international lov.

Kilde: Hivda Hebun, 2021: Turkish state uses water cuts as a special war method. ANF, 9. March 2021.

Oversættelse og kort-kommentarer: Jesper Brandt

NYHEDER