HDP opfordrer til international handling for Tuğluk og syge fanger i Tyrkiet

HDP opfordrer til international handling for Tuğluk og syge fanger i Tyrkiet

HDP-parlamentsmedlemmerne Feleknas Uca og Hişyar Özsoy appellerer til internationale institutioner om, at den kurdiske politiker Aysel Tuğluks helbred forværres.

Tuğluk blev arresteret for falske “terroranklager” i december 2016. Hun lider af demens, som er blevet forværret i løbet af årene.

HDP skriver følgende i en pressemeddelelse:

“Den 24. december besøgte HDP-medformand Pervin Buldan den kurdiske politiker Aysel Tuğluk i fængslet, som lider af demens.  Pervin Buldan påpegede, at Aysel Tuğluks tilstand var forværret, og at hun ikke længere kunne passe sig selv og var helt afhængig af sine medfanger. 

I øjeblikket er der over 1.600 syge fanger i Tyrkiet. Dårlig behandling er så udbredt, at syge fanger enten forlader fængslerne i kister eller mister livet blot få dage efter deres løsladelse. Hundredvis af andre syge fanger, som Aysel Tuğluk, bliver ikke løsladt og bliver efterladt til at dø i fængslet.  

Desværre har vi de sidste par uger været vidne til en række fanger som har mistet livet i tyrkiske fængsler.

Den 19. december blev Vedat Erkmen fundet død i sin celle. Hans familie fik at vide, at det var selvmord.

Den 9. december blev Garibe Gezer, en 28-årig kurdisk politiker, fundet død i sin celle, mens hun var i isolation. De sagde, at hun havde begået selvmord. Gezer havde tidligere oplyst, at hun blev seksuelt misbrugt og tortureret af fængselsbetjente. 

Den 15. december blev Halil Gunes, en kræftpatient, fundet død i sin celle. 

Den 17. december blev Ilyas Demir fundet død i sin celle. 

Vi opfordrer det internationale samfund, først og fremmest EU og FN, til at tage øjeblikkelig handling for Aysel Tuğluk og alle syge fanger, før det bliver for sent.”

MENNESKERETTIGHEDER NYHEDER Udland