Der er kvindeforskning overalt i Nordøst-Syrien

Der er kvindeforskning overalt i Nordøst-Syrien

Af Nûjiyan Adar, Qamishlo

Jineologi, kurdisk for ’kvindeforskning, udfolder sig i det nordøstlige Syrien indenfor   mange emner såsom politik, økonomi, diplomati og uddannelse. Gennem kommunerne, forsamlingerne, universitetet og medierne har vi været i stand til at nå ud til kvinder“, siger Jineologi-talspersonen for det nordøstlige Syrien, Hena Davud .

En organisation dedikeret til videnskaben om kvinder, Jineology, blev i 2015 grundlagt i det nordøstlige Syrien. Det har nu spredt sig til alle institutioner i det nordøstlige Syrien, fra akademier til samarbejdsbestræbelser i alle sektorer og i alle aspekter af livet.

UDDANNELSESSYSTEMET

Jineology tilgår sine studier ud fra et akademisk synspunkt. For at sikre kvaliteten afholdes fra tid til anden akademiske seminarer af en uge eller en måneds varighed. Jineologi undervises også på alle Syriens nordøstlige akademier. Kvindeforskningen uddanner undervisere til disse kurser, og Jineologiudvalget afsætter de nødvendige ressourcer,. Siden 2017 er Institut for Jineologi begyndt at uddanne studerende ved Rojava Universitys Fakultet for Samfundsvidenskab og Humaniora. Det tager to år at gennemføre en bachelorgrad. Instituttet forventes at blive et fakultet i 2023, når de vigtigste infrastrukturforberedelser er færdige. Jineologi undervises som et seminar på alle afdelinger i Rojava, Kobanê og de østlige universiteter (medicin, statskundskab, uddannelsesfakulteter, landbrugsteknik, petroleumsteknik, journalistik og så videre). Siden 2016 har gymnasier tilbudt et Jineologi-kursus. Aktiviteterne foregår for det meste med gymnasieelever med udgangspunkt i egne erfaringer

CENTER FOR JINEOLOGI

 I Derîk, Hesekê, Kobanê, Manbij, Tebqa, Afrin-Shehba og Aleppo er der i alt syv forskningscentre. Derudover er der ungdomsbevægelsen og Xwebûn-lejrene; der er workshops i det økonomiske udvalg; Samarbejdsdebatter og workshops med den demokratiske islamiske kongres; og fælles diskussioner, workshops, forskning og andre undersøgelser inden for sektorerne kultur, sundhed, diplomati og uddannelse.

KVINDEBEVÆGELSENS PRODUKTER

Der er udarbejdet en introduktion til Jineology på Kurdisk og Arabisk, og udgivet en oplysningsbrochure om Jineologi på arabisk. Der er oprettet kurdiske og arabiske samlinger om Jineology. Der er lavet en særudgave af Arabic Journal of Jineology om Det historiske fundament  og fremtiden for den kurdiske kvinderevolution (i arabisk oversættelse). Der er skrevet forskningsrapporter på relevante institutioner, samt publiceret forskningsartikler i flere tidsskrifter, på hjemmesider og i pressen. Jineologiakademiet forbereder og udgiver bøger og forskningsstudier om Rojava-kvindernes revolution på kurdisk, engelsk, arabisk, spansk, tysk og italiensk.

ANDREA WOLF INSTITUTTET

 Andrea Wolf Institute blev etableret i år 2019. International kvindeforskning foregår inden for samfundsvidenskab, især på Andrea Wolf Institutet, som blev grundlagt for at organisere internationale kvindeforskere, der evaluerer samfundene i Europa og Rojava og styrker eksisterende kontakter.

LANDSBYEN JINWAR

Byggeriet af Jinwar Village begyndte den 10. marts 2017 og stod færdigt den 25. november 2018. Jinwar Village, som blev grundlagt og bygget udelukkende af kvinder, har opbygget en økologisk økonomi, et sundt samfund, baseret på kvinders solidaritet og et kollektivt og frit liv. Jinwar Village ligger vest for byen Dirbesiye. Jinwar-forsamlingen blev grundlagt den 6. december 2018 i landsbyen, som blev bygget som en samling af 30 jordhuse. Jinwar akademiet, Uveysh børnehaven, Ashnan bageriet, Jinwar butikken, Şifa kvindegården er alle placeret i Jinwar Village

SELVERKENDELSE

Hena Davud, talsmanden for kvindeforskningen i Nordøst Syrien udtalte, at “Akademierne redegør for emner som, hvorfor samfundet nødvendiggør en disciplin som Jineology, dens historie og værdi. De kurdiske, arabiske, armenske, syriske og assyriske folkeslags sociale struktur diskuteres, ligesom kendetegnene ved kvinder blandt disse folkeslag, samt kvindernes bekymringer og opnåede fremskridt tages op. Man diskuterer spørgsmålet om, hvordan kvinder indenfor nationerne har kunnet udvikle sig selv og deres indstilling til kvindeforskningen. Der gennemføres en sociologisk undersøgelse, der bl.a. er baseret på videnskabelig selvrefleksion og opbygning af selverkendelse.”

GEOGRAFISKE FORSKELLE

Hena Davud påpeger, at alle 7 centre organiserer sig geografisk, og fortsætter: ”Hvert center organiserer sig selv ud fra deltagernes personlige karakteristika og strukturelle situation, men alle centre ser begivenheder og fænomener ud fra et kvindeperspektiv. Centrene i Tabqa, Manbij og Raqqa har en betydelig arabisk befolkning, hvorfor den arabiske befolkningsgruppes karakteristika, vaner og traditioner i særlig grad tages i betragtning. Alle kvinder står dog over for de samme udfordringer og er ikke væsentligt forskellige fra hinanden, selvom der er visse, om end mindre, forskelle mellem mennesker. Kvindeforskningen er meget opmærksom på disse forskelle og små variationer. Kvindernes problem er historisk set det samme, men man møder forskellige problemer over tid, og Jineologiens håndtering af problemerne ændrer sig også fra person til person; Udviklingen af stadigt nye metoder er meget rigt facetteret, idet man tager hensyn til forskelligheden af ​​personer og omstændigheder. For eksempel ser man på stammens og religionens indflydelse på arabiske kvinder, samt hvordan kvinder bliver involveret i forskellige grupperinger, og hvordan man kan løse de problemer, det kan skabe. Derfor er den måde hvorpå vi tilgår den arabiske befolkning også meget forskelligartet. Kvinders uddannelse får stor opmærksomhed. Spørgsmålet om, hvilke problemer arabiske kvinder står over for, bliver i høj grad behandlet. Arabiske kvinders psykologi diskuteres i en bred ramme, ligesom hvordan en arabisk kvinde skal udtrykke sig , hvordan hun skal definere sig selv, og hvordan man ved at fordybe sig i historien kan finde frem til der, hvor kvinder tabte, og hvordan de kan genvinde det, de tabte, hvordan de igen kan udtrykke sig.”

KVINDEFORSKNINGENS INDFLYDELSE I SYRIEN

Hena Davud fortæller, at der gøres en indsats for at nå alle Syriens kvinder – også uden for nord-øst-Syrien – inden for situationens begrænsninger og tilføjer, at “Jineologien er også til stede i det øvrige Syrien. Vi har kontakter med syriske kvinder, der er aktive overalt i regionen. Vores bånd er særligt stærke i Damaskus, Aleppo og Suwayda. Da kvindeforskningen stræber efter at nå hele kloden, er det afgørende at forstå de syriske kvinders sociologi og psykologi, og at skabe løsninger.”

PANELER OG SEMINARER

Hena Davud fortæller, at Jineology lægger vægt på paneler og seminarer. “Det er afgørende at etablere et diskussionsforum. Vores primære mål er at uddanne arabiske, kurdiske, armenske, assyriske og syriske kvinder indenfor Jineologi. Når vi diskuterer dette, forsøger vi selvfølgelig også at forstå kvinders realiteter i et historisk perspektiv. Kvinderne har genopdaget og vedkendt sig deres tabte fortid og har anvendt dette med stor succes. Denne form for træning har skabt glimrende resultater for kvinder.”

HVERT CENTER UDVIKLER SINE EGNE INITIATIVER

”Hvert center organiserer sig i sig selv. Alle centre har retten til at organisere sig, og hvert center udvikler systemer til forvaltning af f.eks. uddannelse, diplomati, økonomi, sundhed, presse og arkivarbejde,” fortæller Hena Davud og tilføjer: “Jineologi fokuserer på diplomati og stræber efter at nå ud til kvinder i andre byer. Inden for det nordøstlige Syriens kvinderåd har vi relationer til kvindeorganisationer. Det er afgørende, at vi forbinder os med kvindeorganisationerne, der repræsenterer en række forskellige synspunkter. Jineologikurser og -fakulteter er også tilgængelige på universiteter og skoler. Jineologiafdelingerne pirrer både mænds og kvinders nysgerrighed. Jineology, som tidligere kun var tilgængelig som en afdeling inden for et fakultet, er nu tilgængelig på næsten alle fakulteter.”

FRA POLITIK TIL ØKONOMI

Hena Davud understreger, at Jineology organiserer sig i mange emner såsom politik, økonomi, diplomati og uddannelse, og fortsætter: “Gennem kommunen, forsamlingen, universitetet og pressen har vi været i stand til at nå ud til kvinderne. Det første derefter er at afdække, inden for hvilket område den enkelte kan blive mere selvstændig og kompetente. Planen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte kvindes kompetencer og/eller behov. Kvinder indenfor økonomi og kvinder under uddannelse specialiserer sig på forskellig måde, og der er derfor nødt til at være en forskel. Hver afdeling er unik i sig selv, men de er alle forbundet og behandles som en helhed.”

BROCHURER OG HÆFTER

Hena Davud fortæller, at kvindeforskningen i Nordøst Syrien har udgivet mange brochurer og bøger: “Til fremme af Jineologien har vi brochurer og publikationer. Lederen Abdullah Öcalans tanker om Jineology er blevet sammenfattet. Der er blevet udgivet omfattende studier om selvmord, arabiske kvinders sociologi og politik, og publikationer om immigrationspolitik og -sociologi.. For nylig udkom en bog om Rojavas kvinders Sociologi”

Hena Davud oplyser, at der også bliver etableret mandeværksteder som svar på den efterspørgsel, der har vist sig. De emner, der tages op, besluttes af den enkelte bys organisationer. Mandeværkstedernes arbejde bliver løbende evalueret.

Hena Davud tilføjer, at hvert institut gennemfører en betydelig forskning indenfor skønhed og etik, narkotika, prostitution og korruption, og at resultaterne af disse undersøgelser vil blive brugt til gavn for samfundet.

Kilde: Nûjiyan Adar: Jineology is everywhere. ANF, 30. Mar. 2022.

Oversættelse: Jesper Brandt og Anne Dige Sales

KVINDER NYHEDER Udland