Mahsa Amini var på besøg i Teheran sammen med sin familie. Hun blev arresteret af det lokale moralpoliti for at have taget tørklædet “ukorrekt” på. Deres opgave er at sørge for, at kvinderne i Iran overholder kravene til påklædning.
Ifølge øjenvidner blev Amini tævet, mens hun sad i politibilen. Moralpolitiets behandling af Amini kostede hende livet.
Irans moralpoliti hævder, at hun pludselig faldt om, mens hun ventede sammen med andre tilbageholdte kvinder.
Aminis far har ifølge nyhedssitet Emtedad fastslået, at hans datter ikke havde nogen underliggende sygdomme.
“Myndighederne har sagt, at min datter led af kroniske sygdomme. Det kan jeg personligt afvise, min datter var sund og havde ingen helbredsproblemer”.
Kilde: Dr.dk/nyheder