Krigen i Kurdistan har kostet Tyrkiet tre en halv billion dollars

Krigen i Kurdistan har kostet Tyrkiet tre en halv billion dollars

Forskning viser, at den tyrkiske stats krigeriske reaktion på det kurdiske spørgsmål har kostet landet mere end 3,5 billioner dollars og frataget det store mængder af internationale investeringer. Det rapporterede den tyrkiske Istanbul-baserede netavis Yeni Yaşam (Nyt liv) mandag.

Avisen henviste til en rapport fra 2021 af Izzet Akyol, udgivet af det London-baserede Democratic Progress Institute. Rapporten fastslår, at Tyrkiets afvisning af at løse det kurdiske spørgsmål politisk har haft betydelige omkostninger. Ud over de direkte omkostninger ved at finansiere fire årtiers væbnet konflikt, har kampene også hæmmet produktiviteten og de indenlandske investeringer, bremset internationale investeringer og reduceret turismeindtægterne, skrev Akyol.

Med andre ord kan man sige, at Tyrkiets årlige vækstrate ville være en procent højere uden denne konflikt,” udtaler Akyol. “Tyrkiet har været i en tilstand af væbnet konflikt i næsten 40 år. De spildte ressourcer har kostet Tyrkiet billioner af dollars.”

Akyols resultater understøttes af en rapport fra 2015 fra Den Internationale Valutafond (IMF), som vurderede, at Tyrkiet går glip af tre fjerdedele af sine potentielle internationale investeringer på grund af dets involvering i konflikter.

Mens Tyrkiets internationale investeringer i 2015 var omkring 370 milliarder dollars, citerede Yeni Yaşam den daværende finansminister Mehmet Şimşek for at sige, at de anslåede udgifter til krigsførelse på det tidspunkt var omkring 350 milliarder dollars om året. Dette steg til en billion dollars, når tabet af investeringsmuligheder forårsaget af konflikter blev taget i betragtning.

Şimşek henviste formentlig til Ankaras involvering i borgerkrigen i Syrien, hvor Tyrkiet er en af ​​hovedtilhængerne af oppositionen mod Syriens præsident Bashar al-Assad. Men ifølge Akyol har det kurdiske spørgsmål gennem lange tider været Tyrkiets absolut længste og dyreste konflikt.

“Tyrkiets manglende evne til at finde en løsning på problemet inden for de politiske rammer har kostet landet enorme økonomiske omkostninger. Tyrkisk politik er hverken pragmatisk, fleksible eller rationel og hæmmer fortsat klart den økonomisk vækst. Omstændighederne skabt gennem 40 års konflikt har også medført enorme økonomiske omkostninger for Tyrkiet,” sagde Izzet Akyol.

410 millioner dollars om måneden for haubitser

Artiklen i Yeni Yaşam har regnet på Tyrkiets omkostninger til krigen i Kurdistan. Ifølge netavisen kan angrebshaubitsere affyre 240 til 250 projektiler i timen. Haubitserne bruges to timer om dagen i invasionen af ​​det sydlige Kurdistan (det nordlige Irak), hvilket betyder, at der i gennemsnit bruges 500 granater pr. haubits om dagen. Hver af granaterne koster omkring $1.000 . 500 granater om dagen koster altså 500.000 dollars. De årlige omkostninger for en enkelt haubits er omkring 50 millioner dollars. Så de månedlige omkostninger for en haubits er 4,1 millioner dollars. I betragtning af, at der bruges 100 haubitser i bare én operation, betyder det, at de månedlige omkostninger blot til granater løber op i 410 millioner dollars.

65.000 dollars for en times jagerflyflyvning

Prisen for en times flyvning af et F-16 jagerfly uden ammunition er $25.000 og med ammunition $65.000. Den mest brugte bombe er MK-81 262 Libre, der vejer 119 kg. En anden model er MK-82 500 Libre, der vejer 227 kilo og koster 26.000 dollars. Den meget brugte MK-83 1000 Libre-bombe vejer 460 kg og MK-84 2000 Libre vejer 930 kg. Bomberne brugt i F-16’erne koster $3.100 hver. Laserstyrede bomber koster $28.500 hver. Bunker-buster-bomber koster $35.000 hver.

Udgifter til helikoptere

Prisen for en times flyvning med T-129 ATAK og Sikorsky helikoptere er $10.000, ifølge Yeni Yaşam. Hver dag flyver 15 til 20 helikoptere over krigszonen. Udgifterne til ammunition for en dag er mellem 150.000 og 300.000 dollars.

Kilde: Anonymous, 2022: Three and a half trillion dollars for the war in Kurdistan. ANF, 7. Sept. 2022.

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER Udland