Britisk valgkoordinering: Lad os stoppe diktatoren!

Britisk valgkoordinering: Lad os stoppe diktatoren!

Valgstederne vil blive oprettet i byerne London, Manchester, Leicester og Edinburgh mellem 20. og 24. maj. Den britiske valgkoordination opfordrer folk til at afgive deres stemme med mottoet: “Stop diktatoren, skab historie!”

Af Direk Dicle Erden, London

Valgkoordineringen, dannet af kurdiske, alevitiske, revolutionære venstrefløjs- og lokale foreninger i Storbritannien, har startet forberedelserne til præsidentvalgets 2. runde.

Den øverste tyrkiske valgomission (YSK) valgte at begrænse afstemningsdatoerne til d. 20. og 21. maj i Storbritannien, hvor AKP-MHP-regimet kom i mindretal. Men på grund af indvendinger og intense reaktioner, trak YSK denne beslutning tilbage tirsdag og bekræftede, at afstemningen ville blive afholdt mellem 20.-24. maj, ligesom i alle andre lande.

Valgkoordineringen vil bringe folk gratis til stemmeurnerne i regioner med en høj tilstedeværelse af kurdiske og tyrkiske vælgere.

I Storbritannien har der været oprettet i alt 5 valgsteder til valget den 14. maj, mens afstemningerne til valget den 28. maj vil foregå i 4 regioner. Afstemningen starter kl. 8.00 den 20. maj i alle regioner og fortsætter indtil kl. 22.00 om aftenen, på alle dage.

Valgsteder er oprettet i London, Manchester, Leicester og Edinburgh.

I en redegørelse til ANF fortæller Doğan Genç fra den britiske valgkoordination, at arbejdet med at vælte Erdoğan-regimet i præsidentvalgets 2. runded starter med spænding og stort håb. Ingen skal forfalde til pessimisme og fortvivlelse. “På trods af undertrykkelsespolitikken mod millioner i vores befolkning var AKP-MHP-regimet ikke i stand til at opnå den succes, det ønskede, så præsidentvalget vil blive afgjort i anden runde. Som valgkoordination i Storbrittanien startede vi vores arbejde med høj moral og stort håb, sammen med alle vores frivillige. Vi arbejder på at garantere maksimal deltagelse i Storbritannien, hvor det fascistiske AKP-MHP-regime blev besejret den 14. maj.”

Doğan opfordrer folk fra Kurdistan og Tyrkiet i Storbritannien til at opfylde deres historiske og humanitære ansvar og afgive deres stemme.

Medformand Türkan Budak fra London Kurdish Community Center understreger, at befolkningen ikke skal fortvivle og blive demoraliseret, og at alle skal arbejde for at sikre deltagelse for at gøre ende på regimet.

Talsmand for det kurdiske og tyrkiske samfundscenter (Day-Mer) Feyzullah Cinpolat siger: “Afstemninger vil blive oprettet i fire byer i Storbritannien. Vi inviterer vores folk til at stemme igen, med håb og beslutsomhed. Lad os gå til stemmeurnerne og lave historie sammen . Lad os slippe af med énmandsdiktaturet i vores land.”

LAD OS FØLGE DET BRITISKE EKSEMPEL I DANMARK

Den britiske valgkoordinering kan med fordel være til inspiration her i Danmark.

Der skulle være gode muligheder for at ændre situationen her også. Ved valget d. 14. maj stemte 37.864 i Danmark, svarende til en stemmeprocent på 41.29%.                                                                         

Antallet af stemmer til Præsidentvalget fra Danmark var:

AKP: 58,07%: 8.696 stemmer

CHP: 39,82%: 5.964 stemmer

Antallet af stemmer til Parlamentsvalget fra Danmark var:

AKP: 46,97 %: 7263 Stemmer

CHP: 19,06 %: 2948 stemmer

HDP/YSP: 15,49%: 2395 stemmer

MHP: 8,92%: 1380 stemmer

IYI parti:2,68%: 415 stemmer

Kilder:

Diren Dicle Erden (2023): British Election Coorfdination: Let’z stop the dictater. ANF, 17. May 2023.

Sabah SEÇİM SONUÇLARI 2023. https://www.sabah.com.tr/secim/14-mayis-2023-genel-secim-sonuclari/danimarka/ulkesi-genel-secim-sonuclari

Dansk bearbejdning: Jesper Brandt

MENNESKERETTIGHEDER NYHEDER Udland