Sverige brækker rygraden, når landet kryber for Erdogan

Sverige brækker rygraden, når landet kryber for Erdogan

Af Amineh Kakabaveh, forhåndværende medlem af den svenske rigsdag, debattør og ordfører.
På gader og stræder har man råbt PKK-lederen Abdullah Öcalans slagord: Kvinde, liv, frihed. Ordene har spredt sig over hele verden og er blevet gentaget rundt omkring på jorden og af store politikere rundt om i verden, selv af svenske politikere, skriver debattøren.

Solidariteten og søsterskabet med Irans kvinder er nu klinget af. Svenske politikere – fra såvel regeringen som oppositionen – er blevet tavse i deres kritik af shariastyret, skriver Amineh Kakabaveh.
I dag er der gået et år siden mordet på den unge kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini. Hun blev anholdt af irans moralpoliti på grund af at hun havde båret sit slør på en fejlagtig måde og blev senere myrdet i arresten.

At en kvinde myrdes i mullahernes Iran er egentlig ikke noget usædvanligt, men det enestående i denne tragedie var at netop det tændte en gnist hos befolkningen, som udvikledes til en stor brand.
Kvinderne i Iran og Kurdistan kalder det for kvinderevolutionen. Det var de undertrykte kvinder som vågede sig ud på gaderne for at protestere – og mændene fulgte efter.

Foreløbigt er hundredvis af mennesker blevet myrdet under denne kvinderevolution. Heraf har mange været mindreårige. Demonstranter er blevet fængslet og i visse tilfælde er regimet gået så lang som til at dømme personer til døden. Regimets skræmmekampagne har bestået af mord og overgreb. Hundredvis af skolepiger mistænkes derudover for at være blevet forgiftet af en ukendt giftgas. Det har udløst usikkerhed i befolkningen.

20 000 er blevet sat fast for at have deltaget i protesterne mod regimets kønsapartheid. Men Irans og Kurdistans frihedskæmpere fortsætter med at trodse volden og kæmpe for sin frihed. Piger og kvinder smider deres slør eller klipper deres hår af i protest mod moralpolitiets terror.

På gaderne har man råbt PKK-lederen Abdullah Öcalans slagord: ”Kvinde, liv, frihed”. Ordene er blevet spredt over hele verden og gentaget under protestmøder rundt omkring på jorden og af magtfulde politikere rundt om i verden, selv af svenske politikere. Men desværre er solidariteten og søsterskabet klinget af. Svenske politikere, i regeringen såvel som i oppositionen – har været tavse i deres kritik mod shariastyret i Iran.

De seneste uger har vi til og med set, hvordan man i Sverige har valgt at agere i moralpolitiets interesser.
Borås Kulturhus besluttede for nyligt at stoppe kunstneren Sadaf Ahmadis udstilling om kvindekampen i Iran. I motiveringen henviste man til den eksisterende sikkerhedssituation. Samme argument bruger den svenske regering, når man nu fremsætter et forslag om at ændre den svenske ordenslov, så svensk politi kan stoppe demonstrationer med henvisning til trusler fra islamiske stater.

At kvinders rettigheder kan såre nogle er ikke noget argument for at komme shariafortalerne i møde. I Frankrig kunne Sadaf Ahmadi udstille sin kunst, til trods for landets erfaringer med islamisk terror. Irans kvinder fortsætter sin kamp trods trusler og mord.

Har mødt samme undertrykkelse

Jeg og Jina Mahsa Amini voksede op i den samme region. Den undertrykkelse hun mødte, har jeg også erfaret og kæmpet imod gennem hele mit liv. Jeg kom til at leve videre, men Jina er død.
Fra Kurdistans bjerge til gaderne i Teheran og Beluchestan, har man råbt hendes navn og båret på billeder med hendes ansigt. ”Jina er hele Irans datter”, sagde hendes far for nyligt. Det mindste vi i Sverige kan gøre, er at tale tydeligt om, på hvilken side vi står. Men det er som om den stadige bukken for Erdogan har gjort, at den svenske regering har brækket den rygrad som man har brug for, hvis man skal kunne stå op imod islamistisk undertrykkelse og terror.
Talerør for Sverige burde tilbyde Ahmadi at udstille sine skulpturer i rigsdagens lokaler på samme måde som Elisabeth Ohlson Wallin for 25 år siden fik mulighed for på samme sted at vise sin Ecce Homo.
Mullaherne i Iran skal vide, at Sverige står på det iranske folks side. Ja, nogle fra moralpolitiet vil sikkert føle sig såret af det. Det er hvad der kan ske, når man viser mod til at tage stilling for kvinders rettigheder.

Kilde: Amineh Kakabaveh, 2023:  Sverige bröt ryggraden när vi kröp för Erdogan.
Expressen , 16. sept. 2023.
Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER Udland