Af Kariane Westreheim, Fmd. f. formand for EU Turkey Civic Commission (EUTCC).

Fra den 10. oktober er folkevalgte, lokale regeringer, partier og bevægelser, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, intellektuelle og andre gået sammen i en global indsats for at fronte den globale kampagne “Frihed for Öcalan, en politisk løsning for Kurdistan”, skriver Professor Kariane Westreheim.

Abdullah Öcalan, den kurdiske leder, der sammenlignes med Nelson Mandela, ses af millioner af kurdere som deres legitime politiske repræsentant. Da han den 9. oktober 1998 blev tvunget til at forlade sit hovedkvarter i Syrien, drog han ud på en odyssé for at finde et fristed, hvor han kunne arbejde på en køreplan for at løse det kurdiske spørgsmål på en fredelig måde.

Sådan gik det ikke. Öcalan blev bortført i en international efterretningsoperation og sendt til Tyrkiet den 15. februar 1999 under særligt nedværdigende forhold. Han har siddet fængslet i 24 år på den afsidesliggende ø Imrali i Bosporushavet, hvor han har været udsat for alvorlig tortur og omsorgssvigt. I næsten tre år nu har ingen set eller hørt fra ham. Hvad der sker i Imrali kan kun spekuleres i, men der er grund til at frygte for hans liv og helbred.

Kampagnens fokus er frigivelsen af ​​Öcalan som en forudsætning for begyndelsen på en ny fredsproces i Tyrkiet og den bredere region. Det mest umiddelbare krav er dog at få sat en stopper for den totale isolation, som Öcalan har været udsat for i næsten tre år.

Kampagnen samler folkevalgte, lokale regeringer, partier og bevægelser, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, intellektuelle og andre. Som et kick-off for kampagnen afholdes 74 pressekonferencer over hele Europa, i Latinamerika, Sydafrika, Kenya, Japan, Indien, Bangladesh, Østtimor, Filippinerne og Australien. De vigtigste pressekonferencer vil dog blive afholdt foran Europarådet i Strasbourg, Paris, Wien, Bruxelles og Berlin. Antallet af pressemøder er symbolsk og peger på Öcalan, der fyldte 74 år i år.

Problemerne omkring det kurdiske spørgsmål, herunder den umenneskelige fængsling af Öcalan, er blandt verdens mest brændbare uløste konflikter. Konflikterne og den politiske ustabilitet, der stammer fra den tyrkiske republiks voldelige nægtelse af grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder til 20 millioner kurdiske borgere – har kostet titusindvis af liv, fordrevet millioner og bemyndiget hårde nationalister, religiøse fundamentalister og autokrater verden over. Det er forbundet med mange af de mest alvorlige regionale og globale udfordringer, der påvirker millioners liv og velfærd – besættelse, racisme, undertrykkelse af kvinder, religiøs intolerance, økonomisk udnyttelse og ødelæggelse af miljøet.

På samme måde som Öcalan holdes nede med magt under præsident Erdoğans jernnæve, holdes hele det kurdiske folk undertrykt frataget deres mest grundlæggende menneskelige og politiske rettigheder såsom retten til livet, retfærdig juridisk behandling, modersmålsundervisning, frihed til at ytringsfrihed, samt forsamlings- og protestfrihed.

En hovedårsag til, at det kurdiske spørgsmål forbliver uløst, er tavshed og manglende politisk handling fra centrale organisationer som EU, FN, USA og NATO. På grund af Tyrkiets geopolitiske betydning undgås konfrontation, som giver Tyrkiet grønt lys til at fortsætte sin undertrykkelsespolitik, væbnede angreb mod kurderne, herunder med kemiske våben mod kurdiske områder og bosættelser inden for dets egne statsgrænser og på andre staters territorium som Irak og Syrien.

Erdoğan mener, at han kun kan realisere sit neo-osmanniske mål, som er et sunni-islamisk diktatur, ved at eliminere kurdisk modstand og isolere Öcalans ideer. Han betragter sig selv som det nye kalifat for alle radikale islamiske grupper. Erdoğan viste sit sande ansigt gennem sin aktive støtte til Daesh under årelange angreb mod kurderne.

I dag gør han det samme. Med sin krig mod kurderne skaber Erdoğan nye ruter for flygtninge til Europa. Samtidig blokerer han for energiruter til Europa, hvilket forårsager højere energipriser. Erdoğan opfordrer tyrkere, der bor i udlandet, til at handle mod de borgere, der tænker anderledes i europæiske samfund. Hvis hans krig mod kurderne og deres politiske fortrop fortsætter, skader Erdoğan ikke kun de kurdiske regioner, men også Europas interesser og det daglige normale europæiske liv.

En politisk løsning på det kurdiske spørgsmål vil ikke kun bringe stabilitet, men den vil også demokratisere selve Tyrkiet. Derfor er kampagnen for Öcalans løsladelse og en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål så vigtig for Europas befolkning.

Hovedbudskabet i kampagnen “Frihed for Öcalan, en politisk løsning for Kurdistan” er, at konflikten kun kan løses, når den kurdiske leder Abdullah Öcalan får lov til at mødes med sine advokater og familie og i sidste ende frigives under forhold, der tillader det. ham til at spille en rolle i at finde en retfærdig og demokratisk politisk løsning på Tyrkiets årtier gamle kurdiske konflikt.

Professor Kariane Westreheim er formand for EUTCC (EUTurkey Civic Commission).