af Ksenia Svetlova*, columnist for The Jerusalem Strategic Tribune

“Vi vil fortælle hele verden, at Israel er en krigsforbryder. Det forbereder vi os på. Vi vil erklære Israel for krigsforbryder.” sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayip Erdogan under den “Store Palæstinensiske Demonstration,” der fandt sted i Istanbul den 28. oktober, præcis tre uger efter at Hamas myrdede over 1400 israelske og andre borgere, herunder kvinder og børn, og kidnappede 240. Tidligere har Erdoğan hævdet, at Hamas ikke er en terrororganisation, men en befrielsesgruppe.

Den enorme menneskemængde, der viftede med tyrkiske og palæstinensiske flag, var ekstatisk. Men mange af Erdogans kritikere online var temmelig skeptiske. “Great Palestine Rally i Istanbul. Hvad hvis kurderne holdt et “Great #Kurdistan Rally? De ville kalde det en terroristforsamling, og deltagerne ville få tåregas, ville få ransaget deres hjem og derefter blive fængslet, og et betydeligt antal af dem ville blive skudt og dræbt,” som Diliman Abdulkader, præsident for American Friends of Kurdistan skrev på X.

Et par dage senere, filmede en anden X-bruger en tyrkisk militærparade, der fejrer 100-året for den tyrkiske republik, i den overvejende kurdiske by Sirnak, med bemærkningen: “Forestil dig, at den israelske hær gør det i en palæstinensisk by.”

Analogien er lærerig. Mellem de to verdenskrige, da imperier kollapsede og nationalstater i Mellemøsten først dukkede op, blev både palæstinensere og kurdere statsløse. Begge blev engageret i en  væbnet konflikt, palæstinenserne mod Israel og kurderne mod Tyrkiet (og senere mod Iran, Irak og Syrien). I dag støtter Tyrkiet, såvel som de tre andre lande, entusiastisk Hamas og kalder dets terroraktiviteter en kamp for befrielse. Tyrkiet betegner PKK (Kurdistans Arbejderparti) samt andre kurdiske partier og militser med base i Syrien som terrorister.

Tilbage i august 2015  beskyldte Tyrkiet BBC for at støtte terrorisme, efter at  BBC havde sendt en rapport om, hvorfor kurdiske og yazidiske kvinder slutter sig til PKK for at bekæmpe Islamisk Stat, og beskyldte netværket for “glorificering og støtte til terrorisme.” Dette skete, mens Tyrkiet aktivt støttede organisationer, som andre lande har udpeget som terrororganisationer, såsom Det Muslimske Broderskab, Hamas, Jabhat al-Nusra og andre al-Qaeda-tilknyttede organisationer. I årevis opererede Hamas-ledere fra Tyrkiet, lige som højtstående medlemmer af Det Muslimske Broderskab. Mens Ankara gladeligt omfavner andre landes terrorister, undertrykker det kurderne hjemme og angriber dem over grænsen til Syrien og Irak. 

I disse dage, hvor verdens opmærksomhed er rettet mod Israel og Gaza, genoptager Tyrkiet sin kamp mod kurderne. Mellem 5. og 9. oktober angreb Tyrkiet  over 140 civile mål i det nordlige Syrien, herunder boliger, elnet, tankstationer og uddannelsescentre. Nogle blev fuldstændig ødelagt og taget ud af drift, mens andre led materiel skade. To hospitaler i de syriske regioner Jazira og Kobane blev fuldstændig ødelagt. Som følge af angrebene døde 44 mennesker, herunder civile og krigere fra Syriens Demokratiske Styrker (SDF), en koalition af syriske kurdere, arabere og assyriske kristne dannet for, i alliance med USA at bekæmpe Islamisk Stat), mens 55 blev såret.

“Mål tilhørende PKK/YPG terrorister i det nordlige Syriens Eufrat Shield, Olive Branch og Peace Spring operationsområder blev hårdt ramt hele natten lang,” meddelte det tyrkiske forsvarsministerium den 7. oktober. Det informerede også om, at 58 militante blev “neutraliseret” i operationer udført under selvforsvarsretten. Ingen angreb på hospitaler eller andre civile mål blev nævnt, og Reuters-rapporten om den tyrkiske operation indeholdt ikke sådanne detaljer eller reaktioner fra nogen kurdisk embedsmand.

“I løbet af de sidste 72 timer har Tyrkiet angrebet mere end 145 lokaliteter i vores sikre region, herunder kraftværker, vand- og energifaciliteter, hospitaler og skoler,” skrev Mazloum Abdi, øverstbefalende for SDF.

Mens medier verden over havde travlt med at dække Gaza, rapporterede kun en håndfuld medier om optrapningen i det nordlige Syrien og Erdogans krig mod kurderne dér. Tyrkiets Den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidans trussel om, at alle SDF-tilknyttede faciliteter var “legitime mål”, tiltrak ingen international kritik eller vrede fra demonstranter over hele kloden.

Røg stiger op fra den overvejende kurdiske by Qamishli i det nordlige Syrien, 5. oktober 2023. Foto: REUTERS/Orhan Qereman.

Det er værd at huske på, at når Erdoğan kraftigt angriber Israel for “fordrivelse af befolkningen i Gaza,” så har omkring 130.000 kurdere måttet flygte fraTyrkiets militære indtrængen i det nordlige Syrien. Kurderne flygtede til provinsen Aleppo, hvor de nu bor i interimistiske lejre. Terrorpolitikken, konfiskation af ejendom, arrestationer, kidnapninger, tortur og plyndringer, der blev praktiseret af de arabiske og turkmenske islamistiske militser under ledelse af den tyrkiske besættelseshær, pressede omkring 130.000 kurdere og andre til at forlade landet. Deres hjem, jord og virksomheder er blevet givet til pro-tyrkiske militsfolk.

Siden 2018 har Tyrkiet flyttet omkring 400.000 arabere og turkmenere ind i kantonen Afrin i Syrien og udvandet det, der engang var et kurdisk flertal, til det, der i øjeblikket kun udgør en fjerdedel af befolkningen. Kantonen er til alle praktiske formål nu en del af det tyrkiske guvernement Hatay. Det tyrkiske flag vajer over bygninger, skoler underviser på både arabisk og tyrkisk, el- og telefonnet er nu forbundet med dem i Tyrkiet, i hvad der synes at være en de facto annektion af en engang hovedsagelig kurdisk kanton i Syrien.

Det er ret utroligt, at Erdoğan samtidigt kan bombe kurdiske hospitaler i det nordlige Syrien, ramme civile, der stadig lider under virkningerne af jordskælvet i 2022, ved at ødelægge deres infrastruktur og hjem og fordrive tusindvis af kurdere til fordel for arabere og turkmenere, samtidig med at de fører en voldsom politisk kampagne mod Israel under påskud af “støtte til det palæstinensiske folk.”

Erdogans politiske parti, AKP, giver også næring til antisemitisme i Europa. For nylig rejste Fatih Ünal, et fremtrædende medlem af det regerende tyrkiske AKP-parti og næstformand for Ankaras byråd,   til Stockholm på invitation fra den svenske afdeling af Unionen af Internationale Demokrater, tæt forbundet med AKP. Unal er berømt for sit had til Israel og jøderne. Her er hans indlæg i X fra den 19. oktober: “O Israel, o zionister, o jøder: En dag vil en Moses dukke op for at demontere de papirslotte, du har bygget. Træerne, der giver dig ly, vil heller ikke tilbyde noget tilflugtssted… Der er ingen fordele ved at frygte en uundgåelig (død).”

Lande i Vesten afholder sig fra skarpt at kritisere Tyrkiets grænseoverskridende angreb ind i Syrien og dets behandling af sit eget kurdiske mindretal. Blandt de mange geopolitiske årsager til denne tavshed er en optagethed af den igangværende krig i Ukraine og behovet for Ankaras godkendelse af Sveriges NATO-medlemskab.

Den nordlige Syrien-baserede Som forfatteren af Telegram-kanalen “Kvinder. Liv. Frihed,” i Det nordlige Syrien bittert har bemærket : “Siden 7. oktober har medierne ofte brugt udtrykket ‘krigen i Mellemøsten’. Det er bestemt ikke en fejl. Men mens verden har travlt med én krig, er der en anden i Mellemøsten.” Hun frygter, ligesom mange andre kurdere, at mens verden ser den anden vej, vil Erdogan optrappe sin kampagne med angreb, drab, afpresning og etnisk udrensning mod dem.

De i Vesten, der tilslutter sig Hamas og dens tyrkiske støtte, bør genoverveje denne holdning.

*Ksenia Svetlova er administrerende direktør for ROPES (Den regionale organisation for fred, økonomi og sikkerhed) og er ikke-hjemmehørende seniorforsker ved Atlantic Council’s Middle East Programs. Hun er tidligere medlem af Knesset. Regional Organisation for Peace, Economy and Security (ROPES), der ligger I byen Alexandria I Virginia, USA, lige syd for Washington DC. ROPES, blev stiftet I 2017 for at fremme regional fred i Mellemøsten, især Israel-Palæstina. “Organisationen tror på muligheden for et Mellemøsten efter konflikten – et Mellemøsten, hvor staten Israel og staten Palæstina er fuldt integreret i en bredere region – og den arbejder på at samle nye ledere over hele den arabiske verden, der deler denne vision, om at slå sig sammen med de israelere og palæstinensere, der allerede kæmper for det.” Det er interessant, at disse tanker på mange måder svarer til det grundlag, som kurderlederen Abdullah Öcalan i utallige skrifter har fremført som et grundlag for løsningen af ’det kurdiske problem’ gennem de sidste 20-30 år. Oversætterens anmærkning.

Kilde: Ksenia Svetlova, 2023: Petting Hamas While Killing Kurds, The Double Game of Turkish President Erdoğan. The Jerusalem Strategic Tribune. November, 2023. https://jstribune.com/svetlova-the-double-game-of-turkish-president-erdogan/ Oversættelse: Jesper Brandt