Parlamentsmedlem for det Grønne Venstreparti Gülistan Kılıç Koçyiğit har fordømt det regerende AKP’s politik med affolkning og økomord og har opfordret alle til at hæve deres stemmer imod den.
En delegation fra Det Grønne Venstre har besøgt den kurdiske landsby Demirkapı i Göle-distriktet i Ardahan-provinsen, Tyrkiets NØ-ligste provins, der grænser op til Georgien. Provinsen lider under et omfattende økomord fra den tyrkiske stats side.
Det Grønne Venstrepartis parlamentsmedlem for Kars, Gülistan Kılıç Koçyiğit, fremsatte en erklæring i landsbyen og fordømte det regerende AKP’s politik for økomord på den kurdiske region. Hun udtalte, at der gennemføres en storstilet skovrydningskampagne i landsbyen, hvor skove og endda unge træer brutalt ødelægges.
Koçyiğit påpegede, at AKP har ført krig mod naturen i mange år og ikke ladet noget træ stå. “En politik for et økomord implementeres i strengeste forstand, nogle steder for at åbne minedrift (som i Akbelen), andre steder af sikkerhedsmæssige årsager, som Cudi. I Göle ødelægger de skove under foregivende af regenerering. AKP hungrer stadig efter at ødelægge vores træer, skove og udtørre vores vandløb.”
Koçyiğit erklærede, at AKP forsøger at ødelægge alle boligarealer og tilføjede: “Vi er nødt til at rejse sig for vores natur og gå mod den tankegang, der er rettet mod skove, vand og naturrigdom. Vi vil kæmpe imod det og beskytte vores land. Det økomord, der udføres i denne region, søger at affolke befolkningen fra regionen. Vi ved kun alt for godt, at der er tale om en affolknings- og økomordspolitik. Vi opfordrer alle til at hæve deres stemmer mod denne form for politik.”
Kilde:
Anonymous, 2023: Ecocide in Northern Kurdistan continues. ANF, 22. Sept. 2023.
Oversættelse: Jesper Brandt