Af Matt Broomfield

Det Generelle Råd for det nyligt navngivne DAANES.

Myndighederne i den de facto autonome region Nord- og Østsyrien (NES) kom i i midten af december med en meddelelse, der har været mange år undervejs. I flere år har repræsentanter for regionen, der er kendt under det kurdiske navn “Rojava”, lovet en ny, opdateret version af den “sociale kontrakt”, som  beskriver de principper, som regionen styres efter. I teorien fungerer NES gennem et unikt system af ‘demokratisk konføderalisme’, baseret på tilknyttede principper om direkte demokrati, kvinders autonomi, samfundsretfærdighed, interetnisk tolerance, en kooperativ økonomi og et fornyet holistisk forhold til miljøet kendt som ‘social økologi’. Den nyligt offentliggjorte kontrakt, der er udviklet gennem langvarig konsultation med regionens multietniske samfund, giver afgørende indsigt i, hvordan det demokratiske konføderationsprojekt udvikler sig og tilpasser sig som reaktion på barske geopolitiske og økonomiske omstændigheder.

Den oprindelige kontrakt blev skrevet i 2014 og revideret i 2016. Men meget har ændret sig i årene siden. I 2016 havde de kurdiske People’s and Women’s Protection Units (YPG og YPJ) kun lige smedet deres formelle transetniske alliance med arabiske partnere og den USA-ledede internationale koalition for at besejre ISIS og begyndte den lange, smertefulde proces med at befri overvejende arabiske byer fra ISIS’ styre. Sejre mod ISIS og den efterfølgende etablering af en ægte pan-etnisk, flertalsarabisk statsdannelse, der strækker sig ind i et konservativt, religiøst bagland, lå stadig i fremtiden, ligesom det bitre tab af territorium langs den tyrkiske grænse efter flere invasioner i 2018 og 2019, der ramte selve hjertet af det demokratisk-konføderalistiske projekt. De seneste bombardementer fra Tyrkiet i begyndelsen af oktober var rettet mod vigtig infrastruktur såsom vand, gas og elektriske kraftværker, som yderligere har ødelagt regionen og bragt livet næsten helt i stå.

Processen med at udarbejde den sociale kontrakt er blevet påvirket af disse barske materielle omstændigheder, hvor mange lokale i øjeblikket kæmper for at få mad på bordet i stedet for at bekymre sig om højere demokratiske principper. Regionen vakler også med omkostningerne ved de brutale tyrkiske luftangreb, der bevidst er rettet mod den humanitæreinfrastruktur i hele regionen og ser sig fortsat stillet overfor en pan-syrisk økonomisk katastrofe, intern uro, en skrøbelig og utroværdig alliance med USA og et voldsomt forstyrrende pres fra Damaskus og Teheran. I lyset af alt dette står kontrakten som en trodsig bekræftelse af, at principperne om samarbejde, tolerance og kvindestyret regeringsførelse ikke blot er en luksus eller et slogan; Under ekstremt barske omstændigheder er de en presserende og fortsat nødvendighed.

Der er ikke plads her til punkt for punkt at se på, hvad der er ændret i den nye kontrakt, og tiden vil vise, hvordan dens forslag implementeres. Ikke desto mindre er det afgørende at få dannet sig en kort vurdering af, hvordan kontrakten blev udarbejdet, de vigtigste nye punkter, den indeholder, og de fortsatte retninger, den foreslår for det demokratiske konføderationsprojekt, da kontrakten nu går ind i sit andet årti set i lyset af store vanskeligheder – men også muligheder, der allerede var forudset, da den oprindelige kontrakt blev udarbejdet.

År undervejs: Den demokratiske proces i NES

Behovet for en mere omfattende, juridisk forsvarlig kontrakt, der anerkender den nye grad af interetnisk sameksistens i NES, fremkom som et centralt resultat af offentlige høringer, der blev afholdt i hele regionen i 2020. Efter uroligheder i den urolige region Deir ez-Zor og klager i arabiske regioner over nu torpederede forhandlinger mellem NES’ progressive, demokratisk-konføderalistiske kurdiske bevægelse og den nationalistiske kurdiske opposition, der blev ført på USA’s foranledning, inviterede regionens interne syriske diplomatiske organ repræsentanter for lokalsamfundet, oppositions- og stammefolk og almindelige civile i hele regionen til at deltage i offentlige fora for at sikre, at deres stemmer blev hørt.

Ved disse høringer blev deltagerne udtrykkeligt opfordret til at give udtryk for kritik af regeringsførelsen under den autonome administration i Nord- og Østsyrien (AANES) samt dens geopolitiske strategi. Typisk understregede deltagerne behovet for interetnisk samarbejde, især på grundlag af en fælles kamp mod ISIS, Tyrkiet og andre udenlandske aktører, og de fremhævede AANES som meget at foretrække frem for et brutalt styre af en af disse styrker eller de centrale syriske myndigheder. Men de gav også udtryk for vidtrækkende klager over det langsomme tempo i genopbygningen, høje omkostninger, lave lønninger, løbsk inflation, opfattet ulighed i ressourcefordeling og ustabilitet delvist drevet af udenlandske aktører.

Nogle problemer blev delvist løst på det tidspunkt, f.eks. gennem et forsøg på at indføre priskontrol og inspektioner mod prisudsving på markederne; andre har klart kommenteret den nye kontrakt; og alle fortsætter med at støtte op om lokalbefolkningens bekymringer i dag, med lignende klager udtrykt i både arabiske og kurdiske regioner. Men det afgørende er, at den nye kontrakt er blevet udviklet fra starten med langt mere græsrodsinput end dens forgænger gennem en bemærkelsesværdig åben procedure (på et tidspunkt havde det udvalg, der udarbejdede kontrakten, 158 medlemmer), hvilket delvis forklarer kontraktens forlængede funktionsperiode, da den er blevet revideret gradvist. Denne forpligtelse til offentlig deltagelse i kontraktens indgåelse er i sig selv vigtig.

Hvad skal der lægges i en forkortelse? En subtil geopolitisk justering

Også de grundlæggende vilkår, som anvender anvender, er vigtig. AANES findes ikke mere; længe leve den Demokratiske Autonome Administration i den Nordlige og Østlige Syriske Region (DAANES). Mens regionen måske kunne undvære en anden besværlig forkortelse, tyder den subtile navneændring, der er foretaget i kontraktens indledende linje og som er gentaget i forskellige former gennem hele teksten for at henvise til det administrative organ og den region, det styrer, på at der faktisk har været centrale bekymringer, der har animeret til den nye kontrakt. Især har det, at repræsentere NES som en syrisk ‘region’ tydeligvis været beregnet på at dæmpe en misforstået eller ondsindet kritik af det kurdiskledede projekts løsrivelsesambitioner, ved at understrege AANES’ regionalistiske tilgang – som jo er vigtig i forbindelse med de alvorlige igangværende problemer i Deir ez-Zor med arabisk flertal. Det vil blive diskuteret mere detaljeret nedenfor.

Samtidig beskriver teksten DAANES som en del af Den Syriske Demokratiske Republik, snarere end at bruge statens formelle, juridiske navn Den Syriske Arabiske Republik –der jo længe har været fordømt af kurderne for at være indbegrebet af deres udelukkelse fra landets sociale, politiske og økonomiske liv. Denne brug understreger DAANES’ fortsatte håb om at bidrage til en ny, føderal politisk løsning for alle syrere, samtidig med at man opretholder nogle pragmatiske forbindelser til Damaskus på den ene side og på den anden side repræsenterer sig selv som den eneste legitime repræsentant for den demokratiske opposition på syrisk jord.

I mellemtiden fornyer kontrakten det sprog, der er kendt fra de tidlige dage under kurdisk-ledet autonomi, og omdefinerer NES’ syv konstituerende regioner til ‘kantoner’. Dette udtryk, som stort set var faldet ud af formel brug, indebærer igen en afvisning af større tværnationale mål i forfølgelsen af både regional legitimitet og international anerkendelse som en decentraliseret del af den syriske stat snarere end sin egen enhed direkte. (Det kunne også tyde på et fornyet demokratisk engagement gennem et link til de republikanske værdier, der blev fremmet af Jean-Jacques Rousseau, som var imponeret over det schweiziske system med decentraliseret styring og brugte udtrykket i sin egen sociale kontrakt.)

Nye reformer: valg, folkeafstemninger og sundhedspleje

Mere bredt revolutionerer den nye kontrakt på ingen måde den politiske organisation i NES. Kontrakten beskriver en fornyet rolle for kommuner, den nominelle landsby – og politiske enheder på kvarterniveau, som er de nominelle byggesten til NES’ model for bottom-up-demokrati. Men i praksis forbliver spørgsmål af geopolitisk og økonomisk betydning nødvendigvis styret fra centrum, mens kommunerne har vist sig at være mindre effektive steder for demokratisk deltagelse end de offentlige høringer, der er beskrevet ovenfor. Det er stadig uvist, om der vil være mere decentralisering ned til dette mindste niveau, eller om kommunerne i praksis vil forblive funktionelle steder til løsning af praktiske nabostridigheder og distribution af subsidieret olie og brød, mens de forbliver uengagerede på makropolitisk niveau.

Måske er en kommunal omstrukturering mere betydningsfuld gennem meddelelsen om, at nye folkeråd vil blive valgt ved valg, med 60% af rådet udpeget ved folkeafstemning og 40% valgt af ‘samfundsorganisationer’ – hvilket sandsynligvis styrker kvinder, unge, samt minoritetsetniske og andre interessegrupper. Det samme system vil blive gentaget på kommunalt, regionalt og nationalt plan, hvor valg på alle forvaltningsniveauer skal afholdes hvert andet år og overvåges af et uafhængigt valgorgan. Bekendtgørelsen af valg, der kan begynde allerede i begyndelsen af 2025, vil blive hilst velkommen af eksterne observatører, da valget gentagne gange er blevet forsinket under pres fra krig og intern uro i det nordlige Syrien.

Men samtidig skal iagttagere ikke forvente, at demokratiet i NES kommer til at ligne et vestligt parlamentarisk system. På den ene side har lokalbefolkningen under offentlige høringer gentagne gange udtrykt ønske om flere teknokrater i regeringen, mens civilsamfundets stammekarakter i store dele af NES betyder, at en åben afstemning kun vil kløve langs nepotistiske linjer. Ingen af disse realiteter er forenelige med et simpelt system med én person og én stemme, og der skal findes hybride politiske løsninger, der kan garantere en mere ægte demokratisk deltagelse.

Disse faktorer bidrager til AANES’ løbende bestræbelser på at finde nye former for politisk deltagelse og demokratisk repræsentation, som er i stand til at klare de særlige udfordringer i forbindelse med regeringsførelse i Syrien, samtidig med at de giver mulighed for en mere reel politisk deltagelse end den, der opnås ved at afgive en enkelt halvårlig stemme. Parlamentarisk demokrati er ikke nogen mirakelløsning. Med henblik herpå kan den nye bestemmelse om hyperlokale og regionale folkeafstemninger om “alle afgørende spørgsmål”, der giver mulighed for veto mod beslutninger på AANES-niveau, vise sig at være vigtig, da AANES fortsætter med at udforske alternative muligheder for borgerdeltagelse i regeringsførelse, samtidig med at sikkerheden, stabiliteten og de grundlæggende sociale og humanitære bestemmelser, der er demokratiets nødvendige følgevirkninger, opretholdes.

Andre vigtige reformer omfatter oprettelsen af en forfatningsdomstol, der fører tilsyn med gennemførelsen af den sociale kontrakt; oprettelse af en monetær domstol og et nyt uafhængigt finansielt organ til at håndtere den igangværende krise og sikre fortsat likviditet og solvens;indførelse af valg til kvinderådet; og en lovet forpligtelse til at udvikle sygesikring og levere gratis offentlige sundhedsydelser til hele samfundet. Det er i øjeblikket en praktisk umulighed i betragtning af begrænsede økonomiske ressourcer og masseudvandringen af uddannede sundhedsarbejdere under konflikten. Disse konkrete foranstaltninger kan alle bidrage til at imødegå de alvorlige udfordringer, som regionen står over for, og forbedre det almindelige liv for lokalbefolkningen efter bedste evne.

Fortsatte udfordringer: Mod en løsning for Deir ez-Zor

Kontrakten udviser generelt kontinuitet med det allerede eksisterende politiske system i NES, selv om den er lydhør over for feedback, der er udtrykt under regionale høringer. På trods af nogle retoriske udmeldinger er der ingen særlige bestemmelser om at tackle regionens alvorligste interne krise ved at omstrukturere regeringsførelsen i den konservative arabiske stammeregion Deir ez-Zor. Denne region har gennemgået store nylige uroligheder forårsaget af AANES’ forsinkede anholdelse af sin vigtigste lokale samtalepartner, stammens stærke mand Abu Khawla, som de stolede på for at opretholde orden i regionen på trods af klare beviser for hans korruption, nepotisme og overgreb mod andre lokale. Mens et mindretal af kyniske stammeaktører efterfølgende fik opbakning fra Damaskus og Teheran i dødsdømte forsøg på at overtage den regionale kontrol, har flere brugt krisen til at udstede fornyede krav om regionale reformer. (se i øvrigt Salih Muslim: Der er intet oprør mod den autonome administration. Nudem.dk, 12/10 2023, https://www.nudem.dk/muslim-der-er-intet-oproer-mod-den-autonome-administration/)

Mens DAANES’ regeringsførelse fortsat er den foretrukne mulighed for de fleste lokale og deres stammerepræsentanter, er Deiri-klager legitime, og DAANES skal træde en vanskelig demokratisk linedans for at finde måder at overdrage mere beslutningsmyndighed til regionen uden at give for meget magt til andre korrupte, patriarkalske stammeledere, hvilket giver ISIS, Assad eller Iran mulighed for at skabe kaos i regionen,  eller bringe almindelige lokale i fare med risiko for yderligere udnyttelse og vold, hvis DAANES trækker sin sikkerhedstilstedeværelse tilbage.

Efter sin seneste offentlige høring i Deir ez-Zor, der blev lanceret som reaktion på dette års uroligheder, havde AANES annonceret 42 vidtrækkende forpligtelser, begyndende med “omstrukturering af lokal-, lovgivende, udøvende og kommunale råd … de interne sikkerhedsstyrker og Deir ez-Zor’s militærråd inden for seks måneder, samtidig med at de udbreder sig om forskellige bredere juridiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige reformer. Mere detaljerede, specifikke forpligtelser, såsom renovering af en bestemt kornsilo, indebærer konkrete svar på bestemte klager snarere end generaliserede overvejelser over dybtliggende spørgsmål, mens AANES allerede har grønt lys for et nyt organ, der forener snesevis af Deiri civilsamfundsgrupper og aktivister.

Men den virkelige prøve vil være, hvordan de ædle principper, der er nedfældet i den nye kontrakt, udspiller sig i praksis, og om disse forslag kan hjælpe demokratiserings- og decentraliseringsprocessen i de arabiske regioner med at fortsætte. Faktisk finder denne demokratisering ikke sted på trods af, men på grund af de udfordringer, som DAANES står over for med hensyn til at styre en meget forskelligartet region med millioner under ekstremt eksternt pres.

Konklusion: Et bolværk mod sammenbrud

Det overses ofte, at Rousseaus egen, skelsættende ‘sociale kontrakt’ fra 1762 er baseret på en grundlæggende pessimistisk politisk analyse, der kun foreslår nyfundne former for social organisation som en måde at modvirke den ulighed og tilbagegang, som Rousseau betragtede som forårsaget af privat ejendom, kommercielt samfund og hierarkisk social organisation som eksemplificeret ved det absoluttes tyranni,  guddommeligt højre monarki under Frankrigs ancien regime. Denne første ‘sociale kontrakt’ var et forsøg på at organisere det menneskelige samfund mod kræfter, som Rousseau mente ubønhørligt rev det fra hinanden. Rousseaus historieskildring foregriber således nøje den fængslede kurdiske leder og filosof Abdullah Öcalans antihierarkiske tankegang, som en, der selv kunne have skrevet Rousseaus berømte argument om, at “den første mand, der efter at have lukket et stykke jord tænkte på at sige: Dette er mit, og fandt folk dumme nok til at tro ham, var den virkelige grundlægger af civilsamfundet.” Rousseau er skeptisk over for den sociale kontrakt, men ser den som det bedste bolværk, vi har mod socialt sammenbrud.

Ligesom Rousseaus teoretiske forslag er den virkelige verdens ‘sociale kontrakt’ baseret på Öcalans ideer på mange måder et forsøg på at regne med et alvorligt eksternt og internt socialt pres og standse samfundets stadige hast mod ulighed, lagdeling, vold og umenneskelig undertrykkelse. Men på samme tid er det kun gennem et dristigt, klarøjet, tankevækkende svar, der er udformet i fuld anerkendelse af disse eksistentielle trusler, at ægte systemiske alternativer kan opstå. Den nye sociale kontrakt og dens fortsatte praksis og implementering i den virkelige verden i NES er et foreløbigt yderligere skridt på vejen mod en form for politisk organisation, der er i stand til at reagere på kriser, som kun vil fortsætte med at vokse i NES og i hele regionen.

Den nye fulde sociale kontrakt på engelsk kan → læses og downloades her.

Forfatter

Mats Broomfield er en britisk freelancejournalist med fokus på det kurdiske spørgsmål og medstifter af Rojava Information Service.