Den kurdiske politiker Selahattin Demirtaş har fortsat sit forsvar i den såkaldte Kobanê-retssag i Ankara. Den tidligere medformand for HDP (Folkets Demokratiske Parti) er en af 108 tiltalte, der risikerer livsvarigt fængsel i forbindelse med protesterne i Tyrkiet under slaget om Kobanê i efteråret 2014. Af de tiltalte sidder 18 politikere i fængsel, herunder Demirtaş, der blev arresteret i november 2016 og deltog i retssagen via videokonferencesystem fra Edirne High Security Prison.

Anklagerne i Kobanê-sagen er pure opspind. Demirtas har allerede i oktober 2020 detaljeret redegjort for, hvordan det var præsident Erdogan selv, der iværksatte massakrerne og brandstiftelserne, der netop var rettet mod, og gik ud over, HDP-medlemmer. Hans redegørelse blev gengivet i Nudem.dk, se https://www.nudem.dk/42064-2/. 

Sagen drejer sig i virkeligheden om, at kurdiske demonstrationer var med til at forpurre den tyrkiske højrefløjs støtte til Islamisk Stats angreb på Kobanê, for derigennem at bekæmpe Syriens kurdere og skabe mulighed for tyrkisk/osmannisk ekspansion ind i Syrien.

Selahattin Demirtaş, for hvem den offentlige anklager kræver op til 15.000 utopiske års fængsel for overlagt mord og ødelæggelse af statens enhed, har allerede flere gange udtalt sig i retssagen, der blev indledt i april 2021, til fordel for en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål og henvist til PKK-grundlægger Abdullah Öcalan som hovedforhandler. 

I første uge af januar blev sagen ført med afhøringer gennem flere dage. Her udtalte Demirtaş, at politikkens indflydelse i landet og i verden er faldet, og sagde, at kurdiske politikere forsøger at fremhæve politikkens transformerende magt.

Demirtaş understregede, at “vi hverken vil glemme historiske kendsgerninger eller lade dem blive glemt,” og sagde: “I anledning af denne retssag vil vi gøre vores bedste for at bringe menneskehedens historie og vores folks historie frem i lyset igen.”

Den kurdiske politiker, der har siddet bag tremmer siden 2016, udtalte følgende:

“I naturen overlever kun de stærke. Vi opfandt angiveligt kulturen; Hvad skete der med det? Og moralen, dyden; Hvad skete der med dem? Ifølge kulturen er vi den rigtige. Den stat, som du og jeg tilhører, har besat vores hjemland med magt. Det er staten, der har brudt dydens kontrakt, og hvis vi leder efter en synder her, er det ikke os, for vi er rent faktisk ofre for den.

(…) Der er ingen tilbage, som ikke slagter hinanden for religionens og troens skyld. Spørg ISIS-medlemmer, hvad de præcist ved i islams navn. Eller spørg lynchpøbelen, der går på gaden, de grupper, der samles foran vores hovedkvarter og efterlader gule ligposer (som bruges til de faldne guerillaer), hvor bevidste de er om den religion og identitet, de kæmper for. De er ikke klar over det. De er bare grupper, der brødføder sig selv og forsøger at fortsætte deres generation. De er homo-sapiens. De har intet med kultur at gøre. Hvis dydskontrakten brydes, er der ingen måde at leve sammen på, og det er ikke os, der brød den.

Vi har kun forsvaret vores folks værdighed og identitet. Vi forsvarede deres ret til at leve humant i deres eget land. Vores hjemland er vores, vores land er vores, vores arbejde er vores. Besatte vi Ankara? Har vi bare forbudt sproget, kulturen og troen hos befolkningen der? Modsatte tyrkerne sig besættelsen? Der var grækere, briter, byzantinere, det kunne tyrkerne godt klare. Hvorfor bliver kurderne gjort til terrorister, når de gør modstand?”

‘Kurderne vil ikke adlyde’

Demirtaş henviste også til de historiske forbindelser mellem det kurdiske og tyrkiske folk og understregede, at 80′-kuppet ikke er forbi endnu, men fortsætter med alle dets institutioner og mentalitet.

“Vi yder modstand; Vi gør modstand i fængslet, vi gør modstand i Parlamentet. Modstand mod undertrykkelse er retfærdig og legitim. De opfordrer til modstand mod Gaza dag og nat. De kræver et kalifat. Hvorfor er det ikke en forbrydelse, og hvorfor er det en forbrydelse, når vi kræver autonomi?

Der er kun én løsning på det kurdiske spørgsmål, nemlig anerkendelsen af kurderne, som de er. Som kurdere adlyder vi ikke. Vi er klar til at leve sammen, men vi vil modstå denne mentalitet til det sidste.”

Under høringen dagen efter understregede Demirtaş, at han altid havde forsvaret modellen for demokratisk autonomi. Ingen er tvunget til at kunne lide staten, sagde han. “Vi taler til folket og ikke til staten,” sagde Demirtaş og fortsatte:

“Anatolien kan ikke styres med et enkelt sprog. Det kan ikke styres af en enkelt mand og i en enkelt nations ånd. Så hvorfor er demokratisk autonomi den bedst egnede model for Tyrkiet? Fordi lokale behov er forskellige overalt. Betingelser og krav ændrer sig konstant. Derfor er alle lande rundt om i verden nødt til at anvende lokale regeringsmodeller. Det største behov er dog her i vores område. For at alle kan identificere sig med staten, skal de være involveret i administrationen i overensstemmelse med demokratiske principper. Vi har imidlertid aldrig despotisk håndhævet dette. Hvis vi havde siddet i regering, ville vi have udskrevet en folkeafstemning. Som kurdere fremsætter vi et forslag om at gøre en ende på det kurdiske spørgsmål, der har stået på i hundrede år. Abdullah Öcalan skal involveres i dette. Der skal sluttes fred med dem, som der føres krig med. Demokratisk autonomi er baseret på forståelse, enighed og overbevisning. Det er præcis, hvad Abdullah Öcalan har forsøgt at gøre. Med politik og forhandlinger. Autonomi har intet at gøre med våben.”

Demirtaş fortsatte med at tale om massakrerne på den kurdiske civilbefolkning under udgangsforbuddene i 2015/2016 og læste navnene op på de daværende ansvarlige kommandanter, der ligesom Adem Hududi og mange andre blev arresteret efter det påståede kup. Han viste billeder af myrdede børn og sagde: “Hvem gjorde dette? Se, mødre opbevarede ligene af deres børn i frysere i dagevis, fordi de ikke kunne begrave dem. Det skete ikke i Gaza, men i et distrikt i Şırnak.” Der er utallige rapporter om grusomhederne begået af de tyrkiske sikkerhedsstyrker fra Amnesty International, IHD (Human Rights Association) og Diyarbakır Bar Association: “Du kan læse om alt, hvad der blev gjort mod husene, de sårede og ligene. Men vi lærte ikke om det ved at læse rapporter. Vi oplevede det. Staten, som vi betalte skat til, ødelagde vores byer og dræbte os. Hvordan kan du jævne tolv byer og landsbyer med jorden?”

For yderligere at give næring til konflikten var der endda planer om at myrde Figen Yüksekdağ, den daværende medformand for HDP, i Silvan. Dette blev imidlertid forhindret, og Yüksekdağ blev bragt i sikkerhed. Demirtaş konkluderede: “Vi er undertrykte, men vi er værdige og stolte. Og vi vil ikke overgive os.”

I slutningen af ugen blev der foretaget en månedlig gennemgang af sagsakterne i Kobanê-sagen, hvor 108 politikere, heraf 18 i fængsel, er under retssag.

Ankaras 22. højesteret, som behandlede sagen, uploadede sin afgørelse vedrørende prøvelsen af frihedsberøvelsen til det nationale retlige netværks informationssystem (UYAP).

Retspanelet afviste enstemmigt alle anmodninger om både løsladelse af de tiltalte, der stadig var fængslet, og fjernelse af retslige kontrolforanstaltninger for de tiltalte udenfor.

Kilder: 

Anonymous, 2024: Demirtaş: Resistance against oppression is legitimate and we will resist. ANF, 2. Jan. 2024.

Anonymous, 2024: Demirtaş: Öcalan must be included in the process if the Kurdish question is to be resolved. ANF, 3. Jan.2024

Anonymous, 2024: Politicians tried in Kobanê Case will remain in jail. 7. Jan. 2024.

Dansk bearbejdning: Jesper Brandt