Landsbyvagter trækker sig tilbage efter at være blevet tvunget til at flytte til det besatte Afrin

Landsbyvagter trækker sig tilbage efter at være blevet tvunget til at flytte til det besatte Afrin

I den nordlige syriske by Afrin, der har været besat af den tyrkiske stat og dens bander siden 2018, har der væretprotester på grund af den seneste bølge af racistiske angreb i Tyrkiet.

Ifølge indhentede oplysninger blev nogle landsbyvagter i Hažro-distriktet Amed (Diyarbakır, i Tyrkiet) bedt om at tage til Afrin, da protesterne begyndte.

I kvartererne Eyndar og Dedaş erklærede landsbyvagter mednavnene H.D., M.B., H.P., C.P. og H.C., at de ikke ønskede at tage til Afrin og trådte tilbage.

Hvad er landsbyvagter?

Landsbyvagter er paramilitære enheder, der bruges i Kurdistan mod guerillaer og uønskede tilhængere afoppositionen. Landsbyvagterne består i betydelig grad af stammeledere, store jordejere, familier og enkeltpersoner, der ofte har arbejdet med den tyrkiske stat i årtier i et forsøg på at tjene statens interesser i Kurdistan. Nogle af landsbyvagterne tilslutter sig dette system frivilligt, mens andre trues med mord, arrestation og udvisning og derforbliver landsbyvogtere under pres. Hamidiye-regimenterne i det osmanniske rige betragtes som den historiske model for landsbyvagterne. Dagens landsbyvagtsystem blev til i 1985, et år efter at Kurdistans Arbejderparti (PKK) indledte sin væbnede kamp. På det tidspunkt begyndte den tyrkiske regering under Turgut Özal at rekruttere og bevæbne kurdiske stammer og klaner i krigen mod PKK. Tusindvis af kurdiske landsbyer, der afviste landsbyvagtsystemet, blev brændt og jævnet med jorden af staten i 1990’erne.

Baggrunden for urolighederne i Afrin

I kølvandet på de racistiske lynchninger, afbrændinger og plyndringer rettet mod syrere i Tyrkiet, som startede i provinsen Kayseri den 30. juni og derefter spredte sig til mange andre byer, steg spændingerne også i de besatte regioner i det nordlige Syrien. Vrede masser brændte tyrkiske flag og forsøgte at beslaglægge militærbaser og grænseposter, der holdes af de tyrkiske styrker og deres allierede grupperinger.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) blev syv mennesker dræbt efter sammenstødene og det tilfældige skyderi i Afrin og forskellige områder i det nordlige Aleppo. Ifølge SOHR blev seks mennesker, herunder fem tidligere krigere, dræbt af tyrkiske styrker i Afrin. En anden person blev dræbt i Jarablus. Samtidigt blev mere end 20 andre såret i sammenstød og tilfældige skyderier under igangværende sammenstød og protester, der fandt sted i en række byer i det nordlige Syrien inden for områder, der kontrolleres af tyrkiske styrker og deres stedfortrædere i det nordlige og det østlige Aleppo-landskab, i de HTS-holdte områder i Idlib og på landet og i landdistrikterne vest forAleppo. Protesterne fulgte racistiske krænkelser mod syriske flygtninge i Tyrkiet, uden at de tyrkiske myndigheder gjorde noget for at beskytte syrerne. Sammenstød brød ud med maskingeværer mellem bevæbnede demonstranter og medlemmer af tyrkiske styrker foran Al-Saraya-bygningen i Afrin by.

Kilde:

Anonymous, 2024: Some village guards resign after being forced to move to occupied Afrin. ANF News, 5. June, 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER