I anledning af Verdensfredens dag ønsker vi at gøre opmærksom på de presserende udfordringer, som menneskeheden har stået overfor i de seneste år i form af krige, undertrykkelse og voldshandlinger. I centrum for disse kriser er de geopolitiske spændinger og militære konflikter, der har haft ødelæggende konsekvenser, især i Mellemøsten, men også i Europa. Tredje verdenskrig, som udspiller sig i forskellige former og dimensioner, udgør en alvorlig trussel mod fred og stabilitet i vores samfund. I mere end to år nu har vi i Europa været vidne til de ødelæggende konsekvenser af krigen i Ukraine, som har ført til en øget atmosfære af krig og militarisering. Samfundene lider under krigens økonomiske virkninger, mens militarisering og isolationisme etablerer sig som den formodede løsning på vores kollektive sociale
problemer. I stigende grad ser vi, at krig og vold ses som en acceptabel del af nutidens politiske virkelighed.

I Mellemøsten fører forskellige stater og aktører en brutal krig om ressourcer og indflydelse. Ud over supermagternes imperialistiske interesser øger regionale aktører, frem for alt Tyrkiet under Erdoğan-styret, også spændingerne. Tyrkiets ekspansionisme er ikke kun begrænset til militære interventioner, men manifesterer sig også i form af voldelige operationer mod det kurdiske samfund, selv ud over dets egne grænser – gennem proxy-lejesoldater og omfattende dronekrigsførelse. Siden afslutningen på fredsprocessen i 2015 har Tyrkiet begået krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser i forskellige dele af Kurdistan, hvilket har ført til en eskalering af konflikten. Den tyrkiske stat fortsætter også med at isolere den kurdiske leder Abdullah Öcalan, som er garant for en fredelig løsning på det
kurdiske spørgsmål. Derudover bruger den tyrkiske regering humanitære kriser som et middel til at udøve pres for at tvinge sine egne politiske interesser igennem, såsom afpresning af EU-stater i relation til flygtningespørgsmålet eller levering af udstyr og våben til Islamisk Stat (ISIS), leveringer og service, der fortsat står til deres rådighed. Men undertrykkelsen af det kurdiske samfund og dets bestræbelser på frihed er ikke kun begrænset til Tyrkiet. Iran undertrykker også det kurdiske samfund brutalt. De igangværende henrettelser, især af kurdiske aktivister, er et frygteligt eksempel på denne undertrykkelse. Modstanden ledet af kvinder under sloganet ’Jin, Jiyan, Azadi’ (Women, Life, Freedom) har dog vist hele verden det store potentiale for demokratisering i regionen. Denne modstand er et vigtigt svar
på undertrykkelse og vold, og et udtryk for samfundets vilje til en mere retfærdig fremtid.

Den tragiske situation for det palæstinensiske folk er lige så alarmerende. Det igangværende folkedrab i Palæstina er en fortsættelse af den etniske udrensning, de har været udsat for siden 1948. Det er et skarpt eksempel på åbenlys tilsidesættelse af menneskerettigheder og international lov. Både de palæstinensiske og kurdiske spørgsmål er nøglefaktorer for fred i regionen, som ikke længere kan ignoreres. Det internationale nationalstatssystem har undladt at løse disse problemer, fordi det nægter begge folks ret til selvbestemmelse.

For at opnå en bæredygtig fred må vi derfor fokusere på alternative løsninger. Den demokratisk-konføderalistiske vision af den kurdiske frihedsbevægelse, som fokuserer på enhed og broderskab mellem alle etniciteter og religioner, tilbyder en lovende vej. Disse tilgange kan skabe et grundlag for demokratisk sameksistens, der stræber efter fred og retfærdighed for alle. Stillet over for den kapitalistiske modernitets virkelighed, som gennemfører krige og folkedrab for at slukke sin umættelige grådighed og holde sig selv i live, er det afgørende, at alle demokratiske kræfter handler sammen. Vi er ikke kun bundet af vores ønske om frihed, men af den måde, de kriminaliserer vores krav om befrielse. Derfor, i denne tid med kaos og krise, bliver vi opfordret til at lægge vores forskelligheder til side og understrege de fællestræk, der forener os som folk, arbejdere, kvinder og unge. Lad os gå sammen om at skabe alternative demokratiske platforme og fora, der gør os i stand til at styrke vores modstand og kæmpe for en fredelig og retfærdig fremtid. Verdensfredens dag er ikke kun en anledning til dyster refleksion, men også en opfordring til akut handling – for og med alle undertrykte folk i verden.
Med venlig hilsen
FEY-KURD

INFO: Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.