Af Hîvda Hebûn

 Hesen Koçer, næstformand for eksekutivrådet for den demokratiske autonome administration i Nord- og Østsyrien (DAANES), fortæller ANF, at den tyrkiske stats mål er at skabe en demografisk ændring i regionen og skabe modsætninger mellem befolkningsgrupperne i regionen.

Hesen Koçer giver følgende evaluering af den tyrkiske stats og regionale staters interessepolitikker over for flygtninge: “Grunden til, at nogle stater som den tyrkiske stat har holdt syriske flygtninge på dagsordenen siden 2023, er ikke, at de har en tilgang, der vil gavne disse flygtninge eller at de interesserer sig for dem. Hovedformålet med disse lande er den interessepolitik, de forfølger gennem flygtninge. Disse interesser er for det meste baseret på, hvor meget økonomisk fordel de kan give. Især den tyrkiske stats flygtningepolitik har været meget mere beskidt.

“DEN TYRKISKE STAT BRUGTE FLYGTNINGE TIL AT GENNEMFØRE SIN POLITIK I MELLEMØSTEN”

Den tyrkiske stat har ikke kun gjort flygtningene til et politisk materiale. Den bruger også disse flygtninge som en væbnet styrke inden for bandegrupper. På den måde udnytter den dem til at gennemføre den politik, den ønsker at føre i Mellemøsten og over for staterne i regionen, og især for at nå de mål, den har sat sig i regionen. Det er den ene side af dens politik. På den anden side har den altid brugt disse flygtninge som en trussel mod Europa. Den fortsætter denne politik også i dag. Dér skaber den en demografisk ændring i regionen ved at bosætte disse flygtninge i de regioner, den besætter.

Ved at bosætte folk fra forskellige dele af Syrien, ikke i deres egne regioner, men i de regioner, Tyrkiet besætter, især i det nordlige og østlige Syrien, vil det både skabe en demografisk ændring og sikre, at der opstår alvorlige modsætninger blandt de syriske befolkningsgrupper. Det er den tyrkiske stats hovedmål. Inden for rammerne af dette mål bosætter den tyrkiske stat mange mennesker i de besatte regioner og bygger nye landsbyer og lejre i disse regioner. Det gør det gennem nogle organisationer tilknyttet Qatar og Kuwait.

Under dække af at skulle være humanitære organisationer deltager disse institutioner faktisk i den demografiske udvikling i regionen. Den tyrkiske stats racistiske angreb i Tyrkiet frem til sidste år har ført til mange menneskers død og plyndring af syriske flygtninges butikker; alt dette er planlagt som et resultat af en bevidst og særlig politik mod flygtninge.”

“FOLK LIDER UNDER KONSEKVENSERNE AF DE KRIGE, DER ER SKABT AF INTERNATIONALE STATER I REGIONEN”

Hesen Koçer påpeger, at krigene i regionen også har skabt en bølge af migration og fortsætter: “Der er en meget alvorlig krig i regionen. Denne krig er ikke kun en fysisk krig, der føres af stater mod hinanden; Det føres også på grundlag af et politisk, socialt og kulturelt folkedrab på samfund og folkeslag. Naturligvis påvirker denne krig også flygtningene på en meget alvorlig måde. Krigen mellem Ukraine og Rusland, krigen mellem Hamas og Israel og konflikterne generelt forårsager alle på den ene side en stigning i antallet af flygtninge i Mellemøsten men baner på den anden side også vejen for nye migrationer og forårsager herunder en migrationsbølge mod Europa. Mens der er løsninger og alternativer til problemerne, bliver de folk, der grundlæggende ville kunne løse de virkelige problemer, ofre for disse krige. I dag er sulten, elendigheden, tvungen migration fra deres egne lande og den dybe elendighed, som befolkningerne i regionen oplever under disse forhold, et resultatet af krige, der er skabt af internationale stater i regionen. Mens der er migration på den ene side, finder demografiske ændringer sted i mange områder i regionen på grund af disse migrationer på den anden side. Desuden fører disse migrationer til en stigning i arbejdsløshed, fattigdom og humanitære tragedier.

Der har været meget voldelige angreb mod Nord- og Østsyrien. Med disse angreb er der blevet der gennemført en politik med at fordrive folk fra regionen. Men befolkningen i Nord- og Østsyrien har formået at modstå disse angreb. Når flygtningene i dag vender sig mod Nord- og Østsyrien, er det takket være sikkerheden og stabiliteten i denne region. Derudover får det at tage sig af flygtningenes problemer og imødekomme deres behov folk til at rette opmærksomheden mod Nord- og Østsyrien.

Der er mange flygtningelejre i det nordlige og østlige Syrien. Der er mennesker fra det nordlige og østlige Syrien, der er blevettvunget til at flygte fra deres hjem på grund af besættelsen.  De opholder sig i Serdem- og Berxwedan-lejrene i Shehba. Dem der kommer fra Serêkaniyê og Girê Sipî opholder sig i lejrene Serêkaniyê og Til Semin i Raqqa. De internt fordrevne opholder sig i disse lejre med det formål at vende tilbage til deres byer. Det er befolkningens forventning.

‘DEN TYRKISKE STAT VIL TRÆKKE SAMFUNDET IND I KAOS GENNEM TRUSLER OG ANGREB’

Igen er der flygtninge, der kommer fra andre dele af Syrien end Nord- og Østsyrien. Disse flygtninge opholder sig også i lejre i Nord- og Østsyrien, fordi det er en mere sikker region. Men den tyrkiske stat ønsker at trække samfundet ind i kaos gennem trusler og angreb. Den tyrkiske stats krigspolitik i regionen har naturligvis en negativ indvirkning på flygtningenes situation her.

Af denne grund har vi som den autonome administration af Nord- og Østsyrien altid sagt og siger, at “vi vil dele alle de midler, vi har, med alle syriske befolkningsgrupper.” Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved nationaliteten i Nord- og Østsyrien i den henseende. Med andre ord er nogle menneskers argumenter om, at den autonome administration fremmer fragmenteringen af Syrien, grundløse. Vi forsømmer ikke at imødekomme behovene og forsvare rettighederne for alle de befolkningsgrupper., der bor i Nord- og Østsyrien. Igen, uanset hvem der kommer til denne region, vil vi vise den samme tilgang til dem.”

“ANGREB I REGIONEN FORÅRSAGER EN STIGNING I MIGRATIONEN”

Hesen Koçer påpeger, at Damaskus-regeringen må gøre sin del, for at de syriske flygtninge, der måtte forlade deres hjem og byer, kan vende tilbage til deres land, og siger: “Som den autonome administration af Nord- og Østsyrien har vi altid behandletflygtningeproblemet som et principielt problem. Vi har altid fremsat vores opfordringer på dette grundlag, og har derfor også budt de syriske flygtninge fra Libanon velkommen. De israelske angreb i Libanon havde alvorlige negative konsekvenser for de syriske flygtninge i Libanon. Især syriske flygtninge i det sydlige Libanon har været udsat for stor fare. På dette grundlag oprettede vi en kriseskranke.

Vi nedsatte komiteer i både det nordlige og østlige Syrien og Libanon for at hjælpe flygtningene og sikre deres passage. Vi forberedte lejre, og de, der havde hjem her, fik hjælp til at bosætte sig i deres egne hjem eller hos slægtninge. De, der ikke kom fraNord- og Østsyrien, blev sendt til lejre. Omkring 20 tusinde flygtninge har krydset grænsen indtil videre, og dette tal stiger hver dag.

Naturligvis er der oprettet lejre til genbosættelse af disse mennesker, og vi har også appelleret til mange internationale humanitære organisationer om flygtningenes behov. Nogle humanitære organisationer har reageret på vores opfordring, men de fleste har ikke gjort det. Angrebene i regionen forårsager en stigning i migrationen. Som den autonome administration er vores tilgang, at alle skal kunne vende tilbage til deres egne landområder.

“JO LÆNGERE KRIGEN VARER, JO MERE VIL MIGRATIONEN ØGES“

På det grundlag har vi opfordret internationale magter og organisationer til at støtte flygtningenes tilbagevenden til deres hjemlande. Indtil videre har der imidlertid ikke været nogen seriøs reaktion på disse opfordringer. Nogle hjælpeorganisationer i regionen yder hjælp til flygtningene, men det er naturligvis ikke nok til at lindre flygtningenes trængsler og lidelser. Disse mennesker har mistet deres jord og byer. Desuden forværres situationen for flygtninge i krigshærgede områder. Tidligere har vi opfordret til, at flygtninge fra Nord- og Østsyrien vender tilbage til deres egne landområder. Vores opfordring til libanesiske flygtninge sker også på dette grundlag. Som den autonome administration er vores tilgang til flygtninge klar. Mange stater bruger flygtninge som politiske redskaber, og det er den farligste tilgang.

Derfor er der ingen løsning på flygtningeproblemet i den nuværende situation. Tværtimod ser det ud til, at denne situation vil blive til en meget farligere krise i fremtiden. Denne krise vil ikke kun blive oplevet i Mellemøsten, men også i europæiske lande. For krigen er ikke slut, og jo længere krigen varer, jo mere vil migrationen stige. Det ser ud til, at denne krig vil fortsætte. I den forstand er flygtningenes situation ikke god. Som den autonome administration vil vi fortsætte med at yde al den støtte og bistand, vi kan, til flygtningene.

“DAMASKUS-REGERINGEN HAR IKKE EN KLAR POLITIK FOR SYRISKE FLYGTNINGES TILBAGEVENDEN”

Dette kræver støtte fra internationale hjælpeorganisationer. På samme måde skal regeringen i Damaskus opfylde sin pligt over for det syriske folk. Indtil videre har den imidlertid ikke opfyldt denne forpligtelse.

Damaskus-regeringens økonomiske, militære og politiske situation har en negativ indvirkning på flygtningene. Indtil videre har Damaskus’ regering ikke haft en klar politik for syriske flygtninges tilbagevenden til deres hjemstavn.

Millioner af mennesker er indtil videre migreret fra Syrien. For at disse mennesker kan vende tilbage, skal der være en særlig politik. Indtil videre ser det imidlertid ud til, at alle griber flygtningeproblemet an i overensstemmelse med deres egne interesser. Nogle forsøger at drage økonomisk fordel af flygtningene, andre ønsker at bruge dem som et redskab til socialt pres, og regeringen i Damaskus er en del af denne politik.”

Kilde:

Hîvda Hebûn, 2024: Autonomous Administration: We will share every means we have with all Syrian peoples. ANF-News, 21. October 2024

Oversættelse: Jesper Brandt