Advarsel til regeringen i Damaskus: Belejring kan føre til social eksplosion

Advarsel til regeringen i Damaskus: Belejring kan føre til social eksplosion

AANES har diskuteret spørgsmålet om at have belejringen af kurdiske områder i NV-Syrien mange gange med Damaskus-regeringen, men indtil videre har Damaskus-regeringen ikke reageret, og den har heller ikke afsluttet belejringen. Damaskus-regeringen er blevet advaret om, at situationen ville føre til en social eksplosion: “Damaskus må stoppe den forkerte belejringspolitik.”

Næstformanden for eksekutivrådet for den demokratiske autonome administration i Nord- og Østsyrien, AANES, Hesen Koçer, har talt med ANHA-agenturet om den belejring, som Damaskus-regeringen har pålagt kantonerne Afrin og al-Shahba og kvartererne Sheikh Maqsoud og Ashrafieh i Aleppo.

Damaskus’ tilnærmelser er resultatet af en udryddelsespolitik

Hesen Koçer påpeger, at angrebene rettet mod det nordlige og østlige Syrien og belejringen af provinsen Afrin, al-Shahba, Sheikh Maqsoud-kvarteret og al-Ashrafieh er forbundet med hinanden, og han siger: “Hovedmålet er at fordrive befolkningen. Damaskus-regeringen forværrer den syriske krise gennem disse metoder. Det er regeringens politik: “Damaskus tjener det syriske folks fjender. Sådanne tilgange er resultatet af en folkemorderisk politik, der søger at bryde folkets vilje og fortrænge det kurdiske folk.”

Hesen Koçer understreger: “Damaskus-regeringen må opgive denne politik. Denne praksis fra Damaskus-regeringens side er blottet for menneskelighed. Vores folk i al-Shahba og Sheikh Maqsoud står op imod disse metoder og viser hæderlige holdninger. Damaskus-regeringen vil ikke drage fordel af dinne politik. “Eksterne magter og den tyrkiske stat står i spidsen. Vores opfordring til regeringen i Damaskus er ikke at tjene den tyrkiske stats politik. Det er den tyrkiske stat, der ødelagde Syrien og udviklede ekstremistisk islam inde i Syrien. Denne politik er forkert.”

Damaskus forholder sig tavs

Hesen Koçer siger, at de flere gange har diskuteret spørgsmålet om at ophæve belejringen med Damaskus-regeringen, men Damaskus-regeringen har endnu ikke reageret og fortsætter belejringen.

”Det er de mennesker, der har beskyttet Syriens enhed, der nu bliver straffet. Det vil generere en social eksplosion.” Med disse ord advarer Hesen Damaskus-regeringen og opfordrer til en øjeblikkelig afslutning på belejringspolitikken. Han tilføjer: “Befolkningen i al-Shahba lider meget fra et socialt og psykologisk synspunkt. Afrin, deres by, er blevet besat, dens demografiske sammensætning ændres, der begås massakrer dér, og der huses lejesoldater i deres hjem. På trods af alle disse forbrydelser tjener Damaskus-regeringen besættelsespolitikken. Damaskus-regeringen må undersøge, hvordan Afrin, Idlib og Jarablus kan befries.”

Hesen Koçer understreger, at: “Den tyrkiske stat sigter mod at beslaglægge de besatte områder og annektere dem til tyrkiske territorier. Damaskus-regeringen må modsætte sig dette og kæmpe for befrielsen af Afrin, som al-Shahbas befolkning gør. Damaskus-regeringen straffer de mennesker, der forsvarede det syriske lands enhed. “Befolkningen i Afrin er meget utilfreds med Damaskus-regeringens politik. Dette vil skabe en social eksplosion. Det må regeringen i Damaskus indse. Hvis de står over for en samfundseksplosion imod dem, bør de ikke spørge, hvorfor dette skete. Damaskus-regeringens politik er fjendtlig og upatriotisk.”

Damaskus er ansvarlig for menneskers død

Han forklarede, at befolkningen i regionen ikke længere tolererer Damaskus-regeringens politik, og sagde: “Indtil nu har folket tolereret dem. Befolkningen i Nord- og Østsyrien accepterer ikke denne politik over for al-Shahba. Regeringen i Damaskus må komme til fornuft igen. Vi ønsker, at problemet bliver løst.” Belejringen må ophæves gennem politiske tiltag og dialog, ellers er folkets reaktioner stærke. Indtil videre har mange børn mistet livet på grund af denne belejring. Damaskus’ regering er ansvarlig for disse menneskers død. Vi hylder modstanden hos befolkningen i al-Shahba, sheik Maqsoud og Ashrafieh mod denne politik og disse angreb. Folkets holdning er, at det skal være steder  med stolthed og ære.”

Kilde:

Jihan Balkin, 2023: Koçer warns the Damascus government: Social explosion may occur. ANHA Hawar News Agency. Oct. 15, 2023

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER Udland