Shehba-forsvarsstyrkernes pressecenter har offentliggjort en status over de angreb, som den tyrkiske besættelsesstat og de allierede lejesoldater har udført mod Afrin- og Shehba-regionerne knyttet til Nord- og Øst-Syrien i løbet af 2023.
Ifølge opgørelsen angreb den tyrkiske besættelsesstat og dens lejesoldater Afrin- og Shehba-regionerne med haubitser, morterer, kampvogne, missiler, granatkastere, bevæbnede droner og kamikaze-droner 8.992 gange mellem januar og december 2023.
15 soldater fra Damaskus-regeringen dræbt
En borger led martyrdøden og 13 andre blev såret under angrebene, som også efterlod 15 døde og 79 andre sårede soldater fra Damaskus-regeringen.
11 landsbyer ødelagt
I balancen blev det anført, at 11 landsbyer blev fuldstændig ødelagt og blev ubeboelige, og ingen var tilbage.
Området med hvid baggrund omfatter den del af Nord- og Øst-Syrien, som ligger i Afrin- og Shehba-regionerne.
De ødelagte Landsbyer omfatter Merenaz, Malikiyê, Şêwarqa og Tat Maraş, formentlig i den østlige del af Afrin-distriktet, mens de ødelagte landsbyer Miniq, Eyn Deqnê, Belûniyê, Hirbil, Simuqa, Til Cîcan og Til Medîq ligger i Shehba-området. Navnene på landsbyerne er angivet på kurdiisk. Da vi ikke råder over kort med kurdiske navne, er vi desværre ikke i stand til at stedfæste dem nærmere.
Kilde: Anonymous, 2023: Afrin and Shehba attacked 8,992 times in 2023. ANF-news, 31. Dec. 2023
Dansk bearbejdning: Jesper Brandt