Afrin-regionens parlament udtalte i dag, at man ville bruge sin legitime ret til at forsvare sig imod eventuelle angreb fra de tyrkiske styrker. Udtalelsen kom i en officiel pressemeddelelse efter, at den tyrkiske ministerpræsident Erdogan havde truet med, at man ville angribe Afrin-regionen.
Efter Astana-forhandlingerne hvor det blev erklæret, at Afrin-region var blevet mere sikker på grund af de færre kampe, udtalte den tyrkiske stat, at man ville indtage byen Idlib, og dette skete i samarbejde med gruppen Tehrir El Sam.
Pressemeddelelsen lød bl.a. således:
“Siden vi har haft kontrol over Afrin, har vi været udsat for daglige angreb fra fjender. Samtidig har Tyrkiet med alle midler prøvet at forhindre, at repræsentanter fra Nordsyrien deltog i Soci-forhandlinger. Dette skete blandt andet ved, at man prøvede at påvirke Rusland og andre allierede. For to dage siden angreb tyrkiske styrker Afrin og nærliggende landsbyer med tunge våben og disse angreb fortsætter stadig, og har ført til at folk er nødt til at flygte fra området. Vi, som repræsentanter fra Afrin-regionen, opfordrer internationale organisationer, ngo’er og menneskerettighedsorganisationer til, at man forhindrer Tyrkiet i at angribe uskyldige civile. I den anledning vil vi bruge vores legitime ret til at forsvare vores folk i regionen. Vi beder alle vores folk om at støtte Afrin i denne tid.”
Kilde: Firatnews.com