Medformanden for Det Demokratiske Folkeparti (HDP) Selahattin Demirtas kritiserer AKP-regeringen for ikke at tage de nødvendige skridt for at demokratisere landet. Ifølge medformanden har AKP-regeringen ikke opfyldt de reformer, som de ellers har lovet.
Selahattin Demirtas talte til partiets kongres i byen Batman og henledte opmærksomheden på ”fredsprocessen” og havde absolut ingen tiltro til, at AKP ville bringe fred og frihed til landet. Han sagde, at AKP-regeringen bruger ”fredsprocessen” til et politisk værktøj til det kommende parlamentsvalg. “Vi ved, at Öcalan er oprigtig, og at KCK vil opfylde sin del af aftalen. Men AKP fylder os ikke med tillid.”
Selahattin Demirtas fortsatte og sagde, at HDP’s vigtigste opgave var at afslutte forfølgelse og tyrannien af AKP. ”Vi vil gøre, hvad vi kan for at sikre en vellykket proces, men AKP er hyklerisk. At sige HDP er imod processen er et forræderi.”
Ifølge Selahattin Demirtas er HDP det eneste parti i Tyrkiet, der kæmper for fred i landet, og at AKP ikke gør det. ”Hvis AKP vinder, vil freden være en illusion. Hvis HDP vinder vil freden blive en realitet,” sagde han i Batman.
Kilde: Firatnews.com