En redegørelse fra Rojava Informations Center (RIC)

Nudem bringer her en redegørelse fra Rojava Informations Center (RIC), der dokumenterer den skærpede situation, der har præget Manbij-området i det nordlige Syrien gennem sommeren 2021. Præsident Erdoğan har flere gange angivet Manbij som et kommende mål for en fornyet tyrkisk invasion.

Resumé

Mellem den 31. marts og den 1. juni udbrød der voldelige protester i Manbij, som efterlod mindst tre civile døde og over et dusin sårede. Samtidig angreb russiske tropper en sikkerhedskontrol for den autonome administration i Nord- og Øst-Syrien (AANES), og den tyrkiske hær beskød og fortsætter med at beskyde landsbyerne omkring Manbij. I kølvandet på protesterne har den lokale administration arrangeret offentlige diskussioner; Der er nedsat et undersøgelsesudvalg, der skal undersøge mulige misforståelser fra sikkerhedsstyrkernes side, og der er dannet et højt placeret udvalg bestående af repræsentanter fra en række civile og militære institutioner samt stammerepræsentanter, for at drøfte 17 krav, som offentligheden har sendt til stammerådet.

Under et besøg i Manbij i midten af ​​juni fandt Rojava Informations Center (RIC), at der var relativt roligt i byen, hvor alle institutioner, vi talte med, herunder stammerådet, var ivrige efter at arbejde sammen om at løse de problemer, der førte til protesterne. RIC fandt også ud af, at protesterne i vid udstrækning blev ledet og opmuntret af eksterne kræfter – nemlig Damaskus-regeringen (GoS). Ikke desto mindre er emnerne, som demonstranterne udbredte sig omkring lokalt, på ingen måde kun en konstruktion skabt af aktører udefra. Problemer omkring værnepligt, høje priser på basisvarer og vilkårlige anholdelser af civile er faktisk til stede, men ikke uovervindelige. Mere bekymrende registrerede RIC en forøgelse i antallet af frontlinjeangreb, der kommer fra det tyrkisk-kontrollerede territorium. Det ser ud til, at både den syriske regering og Tyrkiet aktivt forsøger at destabilisere Manbij og underminere AANES.

Baggrund

Manbij-regionen ligger på Eufrat-flodens vestlige bred, og er hjemsted for lidt under en halv million mennesker. Befolkningen er hovedsagelig arabisk, selvom kurdere, turkmenere, circassere og tjetjenere udgør betydelige mindretal. Udover den store by Manbij er der 8 mindre byer og 360 landsbyer, der ligger spredt ud over denne region. Ganske som det var tilfældet i den hellenistiske periode, da det gamle Hierapolis fungerede som hovedsæde for det seleukidiske imperium, er det moderne Manbijs placering strategisk betydningsfuldt for alle parter i den syriske konflikt.

Som et knudepunkt mellem Nord- og Øst-Syrien øst for Eufrat (NES) og de kurdisk-dominerede regioner Afrin, Shehba og Aleppo-kvartererne Sheikh Maqsud og Ashrafiyeh i Syriens nordvestlige del, samt beliggenheden af Tishrin-dæmningen sydvest for byen, er Manbij af afgørende betydning for den autonome administration. Ligeledes ser Damaskus-regeringen og Tyrkiet Manbij som et sandsynligt mål for invasion på grund af den førnævnte placering og befolkningen, der har arabisk flertal. Det er af fundamental betydning, at Manbij er plaget af en dobbelt frontlinje: mod nord og vest truer den tyrkisk-støttede ‘Syriske Nationale Hær’ (SNA) konstant regionen, hvor der ikke er mere end 12 km. til den tyrkiske grænse. På den sydlige flanke forsøger Bashar al-Assads syriske regering, støttet af Rusland, at udvide sin indflydelse.

Under det såkaldte ‘arabiske forår’ kontrollerede den Frie Syriske Hær Manbij (FSA) fra juli 2012 til foråret 2013, hvorefter al-Qaida’s afløser al-Nusra Fronten overtog byen. Islamisk Stat overtog kontrollen med regionen i januar 2014 og forblev ved magten indtil juni 2016. I løbet af denne tid fungerede Manbij som kalifatets vigtigste handelscentrum for plyndrede antikviteter, som blev sendt til byen og solgt videre til købere i Tyrkiet og Vesten. Denne lukrative forretning udgjorde en stor del af Islamisk-Stat-koncernens oprindelige finansiering. Fra den 31. maj 2016 befriede de nyoprettede Syriske Demokratiske Styrker (SDF), ledet af Manbij’s Militære Råd (MMC) – en koalition af lokale afdelinger af det tidligere FSA, der kom fra Manbij-området, samt kurdiske fraktioner – det meste af Manbij under store tab for deres tropper, der blev støttet af amerikanske koalitionsstyrker. Gennem dette indledende stormløb vandt SDF, MMC og AANES udbredt anerkendelse blandt den lokale befolkning, der stort set så soldaterne som befriere. Efter at være blevet befriet som nogle af de tidligste – kun et år efter forsvaret af Kobane – har Manbij-regionen været den af de fire arabiske flertalsregioner i NES (Manbij, Tabqa, Raqqa og Deir ez-Zor), der har oplevet den største genopbygning og udvikling. En af administrationens største præstationer har været den fredelige sameksistens mellem arabere og Manbijs forskellige samfund, såsom kurdere og Circassiere, som ikke havde været respekteret, men derimod var blevet undertrykt under både under den syriske regerings og Islamisk Stats kontrol, samt blandingen af ​​sit eget demokratiske paradigme med et indfødt stammesystem, der omfatter 64 forskellige stammer. Også kvinder har oplevet autonomi og politiske friheder, der var ukendte for dem under Assads styre, endsige de år, der blev tilbragt under de brutale jihadi-salafistiske gruppers hærgen. AANES har desuden indført flere varige civile strukturer, såsom demokratiske forsamlinger og autonome kvindelige institutioner (se  https://mjbodette.medium.com/an-overview-of-aanes-womens-institutions-in-manbij-5089c450c24b).

Alligevel opstod der ret snart problemer. I de tidlige faser af den syriske borgerkrig, før Islamisk Stat’s styre, havde Manbij valgt sit eget demokratiske råd og var vært for Syriens første uafhængige fagforening. Lokale aktivister klagede over, at disse gevinster ikke blev opretholdt, men snarere erstattet af AANES ‘egne råd. Manglen på tilstrækkelig vand- og elektricitetsforsyning på grund af blokering af vandet fra Tyrkiet har også lagt beslag på ressourcer. Derudover klager indbyggerne over høje priser på brændstof og andre fornødenheder sammenlignet med naboområderne. Generelt kan der blandt nogle beboere spores en mistillid til det nye demokratiske paradigme.

Oprørere, SNA & Tyrkiet

Som i de fleste regioner med arabisk flertal har Manbij oplevet en stigning i mængden af oprørsangreb efter Islamisk Stats nederlag, der fandt sted inden USA trak sig tilbage fra området. Resterne af ​​Islamisk Stat repræsenterer en stadig tilstedeværende trussel, og de nyder en vis popularitet i nogle egne i Manbij-regionen. Selvom Islamisk Stats sovende celler er mindre aktive end i andre arabiske regioner i Nord-Øst-Syrien, er de alligevel også til stede her. RIC har registreret og fået bekræftet 8 angreb fra sovende celler i Manbij-området i 2020.

Selvom amerikanske styrker trak sig ud af byen i oktober 2019, siger lokale embedsmænd ikke desto mindre, at Manbij har været relativt stabil både før og efter den tyrkiske invasion af det nordlige Syrien i 2019. Alligevel beskyder tyrkisk støttede syriske militser fra Den Nationale Hær (SNA) i de områder, som Tyrkiet har besat i Al-Bab og Jarabulus, ofte positioner, der kontrolleres af Manbij´s Militære Råd (MMC), mens MMC regelmæssigt tilbageholder medlemmer af sovende celler med tilknytning til tyrkiske efterretningstjenester og tyrkisk støttede militser. Det faktum, at Tyrkiet ønsker at gå videre end at destabilisere regionen, er ikke blot en formodning. For den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har allerede i 2019 peget på Manbij som Tyrkiets næste mål i Syrien i 2019.

SAA og russisk involvering

Ifølge en aftale mellem SDF og Damaskusregeringen fra 2019 er tropper fra regeringens syrisk-arabiske hær (SAA) på op mod 10.000 mand blevet sat ind en række steder i de områder, der kontrolleres af SDF; langs den syriske grænse; langs frontlinjerne for den tyrkiske besættelseszone; i garnisoner uden for Manbij, Tabqa og Raqqa; og langs forsyningslinjer, der fører fra det Damaskus-kontrollerede Syrien op til frontlinjen mod Tyrkiet og de tyrkisk besatte områder. Assads tropper har forbud mod at komme ind i selve byerne, har begrænsede positioner langs kontaktlinjen uden for Manbij og langs den tyrkiske grænse samt uden for selve byerne.

MMC-talsmand Sherwan Darwish har fortalt RIC, at der er oprettet “koordinationscentre” med både russiske tropper og syriske regerings-tropper. Russiske styrker blev placeret på en tidligere amerikansk base nær Arima i oktober 2019 – tidligere en af ​​koalitionens største – som har gjort det muligt at sikre “det samme niveau af koordinering”, som MMC havde med de amerikanske styrker. ”Vores fælles indsats [med russerne] har været positiv,” sagde Darwish i 2020, idet han tilføjede, at lokalbefolkningen fortsat var bange for yderligere vold. Rusland opretholder tre kendte militærbaser i Manbij-regionen, alle vest for byen (se kortet nedenfor).

Placering af russiske baser i Manbij-regionen

Ikke desto mindre er forholdet mellem AANES og Damaskus / Rusland blevet forværret gennem den seneste tid – hvis det da nogensinde har været præget af et reelt ønske om samarbejde. Tjenestemænd i Manbij beskylder den syriske regering for at forsøge at destabilisere regionen ved at tilskynde den arabiske befolkning, især arabiske stammer, til at afvise AANES ‘system. En nylig amerikansk efterretningsrapport antyder, at dette kan være sandt. Ligeledes er forholdet til Rusland kølnet, da AANES-embedsmænd mener, at supermagten samarbejder med Tyrkiet om at smide SDF på porten. I februar 2021 havde Rusland trukket sine tropper ud af den nærliggende større by på den anden side af Eufrat, Ayn ​​Issa, der ligger på frontlinjen mod det tyrkisk/SNA-besatte territorium, fordi SDF nægtede at lade syriske regeringstropper komme ind i forsvaret mod tyrkisk støttede angreb. Rusland omplacerede hurtigt sine soldater igen, selvom truslen om en russisk tilbagetrækning, som kan muliggøre en tyrkisk fremrykning, fortsat er til stede.

Ikke desto mindre har Manbij – der ligger tilbagetrukket fra frontlinjerne – indtil videre været relativt uforstyrret. Besøgende i byen beretter om en hurtig genopbygning (dog måske ikke så hurtig som nabobyen Kobane) samt et livligt centrum. Men siden den 31. maj har regionen oplevet protester, der kræver, at den militære værnepligt bliver ophævet, og at den økonomiske situation forbedres.

Kronologi over begivenhederne i begyndelsen af ​​juni 2021

D. 31. maj

En uge efter Syriens præsidentvalg, hvor AANES havde afbrudt adgangen fra Nord-Øst Syrien til den del af Syrien, der er underlagt Bashar al-Assads styre, samledes 25 mennesker i byen Manbij til en protest efter bøn, og mange flere i Hedhud, en landsby med sympati for Assad, 7 km nordøst for byen. Dér blev et militært køretøj angrebet af demonstranter, hvilket førte til en død og tre kvæstede, da soldaterne i bilen åbnede ild. Manbijs Militære Råd (MMC) og Regeringshæren hævder begge, at køretøjet kom den anden side.

I kølvandet på disse begivenheder marcherede indbyggere fra de omkringliggende landsbyer sammen mod Nord-Øst-Syriens militærrekrutteringscenter i Tal Rafay tæt på ​​Hedhud og brændte centret, en sikkerhedskontrol og en nærliggende bil af. MMC indførte derfor et 48-timers udgangsforbud.

D. 1. juni

På den indre grænse mellem det regeringskontrollerede område og NØ-Syrien, ved Tahya, samlede en styrke på ca. tusind regeringstropper  sig, men situationen blev ikke optrappet yderligere.

Øst for byen i Mashrafah angreb op mod 500 mennesker et Asayish-kontrolpunkt og satte ild på overvågningskameraer og en bil. På Facebook hævdede en person, der angav at være en slægtning til bilejeren, at det var et civilt køretøj. Alligevel afslørede bilens blå nummerplade, at der var tale om et militært køretøj. En ildkamp opstod, da demonstranter stormede kontrolpunktet, som Asayish og den syriske regerings sikkerhedsstyrker deler. MMC fortalte os, at de er usikre på, hvem der begyndte skyderiet – om det var protesterende, Asayish- eller regeringens sikkerhedsstyrker. I optagelser af begivenheden kan langvarig og voldsom skydning fra flere våben høres, selvom det ikke kan ses, hvem skytterne er. Denne ildkamp efterlod 2 civile døde og 15 sårede.

Med angivelse af urolighederne som begrundelse gik russiske tropper ind i Minbij by, i strid med deres aftale med AANES. I en deraf opstået ildkamp mellem russiske tropper og SDF blev en SDF-soldat såret.

I kølvandet på dagens protester samledes folk endnu en gang for at marchere mod det hospital, hvor de sårede blev behandlet. De smadrede butiksfacader og overvågningskameraer undervejs og kastede sten mod Asayish-styrkerne. Videoer viser, at Asayish-styrker trak sig tilbage fra demonstranterne for at forhindre en konfrontation.

MMC frigav en erklæring, der fordømte “kriminelle celleangreb på sikkerheds- og militærhovedkvarteret, og som modtog instruktioner fra eksterne parter, hvilket resulterede i tab og skader.”

D. 2. juni

Manbij-administrationen mødtes med stammeældste, der fremsatte en 3-punkts plan for at afslutte protesterne. Kravene var ophør af militær værnepligt til indbyggerne i Manbij-regionen, løsladelse af nogle fanger (inklusive nogle, der var blevet arresteret før protesterne) og oprettelse af et efterforskningsudvalg for at gøre det klart, hvad der skete. Specialstyrker (HAT) blev oprettet i Manbij by.

MMC hævder, at agitatorer, der er knyttet til den syriske regering, forsøgte at ophidse de sørgende under begravelsesceremonierne.

D. 3. juni

I en pressemeddelelse opfordrede AANES stammerådet til at sikre fred og beskyldte Damaskus-regeringen for “at øge uroen i Manbij i kølvandet på valget for at destabilisere regionen.”

D. 7. juni

Stammesheikher og klan-notabiliteter sammensatte en liste med 17 krav som de forelagde for Civiladministrationen i Manbij. De var som følger:

1. Behovet for at tilgodese de sårede og martyrernes familier materielt og moralsk og holde de soldater, der angreb fredelige demonstranter, ansvarlige ved en retfærdig og offentlig retssag

2. Afskaffelse af obligatorisk værnepligt i Manbij-regionen og afslutning på værnepligt for unge mænd i alle regioner i det nordøstlige Syrien

3. Annullering af toldafgiften på alle farmaceutiske og medicinske forsyninger

4. Stop for kontrol med alle skolelærere og sikring af tilstrækkeligt skolemateriale til en vellykket uddannelsesproces

5. Stop for vilkårlig anholdelse. Anholdelse bør kun ske efter en domstolsafgørelse, og informer Den tilbageholdtes familie bør informeres om anholdelsesstedet og sigtelsen mod ham skal ske inden for en uge efter at han er blevet arresteret.

6. Afslutning af det politiske politis arbejde og af fænomenet maskerede soldater

7. Aktivering af sundhedsudvalgets rolle i overensstemmelse med dets kompetencer, revidering af priserne på lægemidler og sikring af gratis medicin mod kroniske sygdomme

8. Sikring af brændstof og husholdningsgas og distribution af el-energi på en fair måde

9. Forbedre brødmaterialet og øge dets mængde, vel vidende at det på nuværende tidspunkt ikke er egnet til konsum

10. At forhindre hæren i at strejfe om med deres våben mellem beboersamfundene og bruge våbnene som skjold for sig i grænseområderne

11. At lette arbejdet for humanitære organisationer i Manbij og arbejde sammen med dem for at kompensere ejerne af bygninger, der er beskadiget som følge af fjendtlighederne

12. Returnering af konfiskeret ejendom, hjem og fast ejendom til deres ejere

13. Tilbagevenden af ​​befolkningen i byen Al-Shuyoukh til deres hjem, ejendomme og landområder

14. Kompensation til ejerne af bygninger, der forsætligt blev revet ned af bulldozere i de seneste fjendtligheder

15. Returnere de dokumenter, der er konfiskeret af SDF, til deres ejere

16. At betragte garantien som gyldig uden en bestemt tidsperiode og mindske byrden ved at forny den for borgerne

17. Ophæve alle love, der er i strid med islamisk lov, såsom sanktionen for polygami og arv

Som et resultat blev værnepligt midlertidigt standset på tværs af Nord Øst Syrien. Et 20-medlemmer stort udvalg blev nedsat for at drøfte de 17 punkter, inklusive en repræsentant for hver af organisationerne Manbijs Militære Råd (MMC),  Manbijs Lovgivende Råd, Asayish, Komitéen for Religiøse Anliggender, Unionen af Intellektuelle, Forsoningskomitéen, en Ældste valgt af stammerne samt de 12 repræsentanter for stammerne. Efter næsten to ugers drøftelser kunne stammelederne ikke blive enige om bemandingen i et efterforskningsudvalg. Undersøgelserne vil således fortsætte uden stammeindblanding. Ikke desto mindre vil de fulde krav blive drøftet af alle parter i det store udvalg.

I ugen efter protesterne førte en række vejsidebomber til én død og én tilskadekommen blandt de N-Ø-syriske sikkerhedsstyrker. Siden protesterne og især i den sidste uge (i slutningen af ​​juni 2021) har fronten med tyrkisk støttede ´Syriens Nationale Hær´(SNA) indledt en pludselig stigning i volden. SNA har bombarderet forskellige byer nord for Manbij samt iværksat tilbagevendende landangreb mod regionen, som alle er tilbagevist. Årsagen til denne optrapning er hidtil ukendt, selvom nogle analytikere har spekuleret på, at Manbij kan være et mål for en kommende invasion (her skal kilden indføjes).

Manbij-området, omkranset af den tyrkiske besættelseszone i nord og vest, den regeringskontrollerede Syrien i syd og Eufrat mod øst med Nord-Øst Syrien på den anden side af Eufrat. Grønne cirkler: Begivenheder d. 31. maj; Lilla cirkler: Begivenheder d. 1. juni; Røde cirkler: Tyrkiske jord- og luftangreb i perioden 31.maj -30. juni; Rød halvmåne: tyrkiske baser i omegnen af Manbij-området; Lyseblå: Liwa al-Shamal base

Faktaboks: At forstå stammesystemet i Nord Øst Syrien (NES)

Stammesystemet er afgørende for forståelsen af ​​situationen i de arabiske regioner i Nord Øst Syrien, da stammerne udgør den vigtigste byggesten i det lokale samfund. De har top-down og patriarkalsk struktur, med loyalitet over for stammen og blodsbåndet, der erstatter andre bekymringer, hvilket resulterer i hyppige og dødbringende fejder mellem stammer. Nogle stammer er tæt på den syriske regering, mens andre længe har haft et modsætningsfyldt forhold til centralregeringen.

Især efter sammenbruddet af centralregeringen i Syrien har stammerne spillet en nøglerolle som mæglere i lokale magtkonflikter, vedligeholdelse af deres egne væbnede styrker og sikring af forsyninger til deres medlemmer, selvom de fleste stammer i sidste instans er blevet tvunget til at bøje sig for en mere magtfuld stat og ikke-statslige aktører, når de har fået eller genvundet kontrol over stammernes traditionelle territorium. Svaghed og konkurrence inden for stammestrukturen efterlod befolkningen ekstremt sårbar over for udnyttelse af jihadi-salafisme, skønt Islamisk Stat i sidste ende ikke var i stand til at samle varig støtte fra stammerne.

Stammer er en kendsgerning i arabiske regioner som Deir ez-Zor i det sydøstligste Syrien. På trods af deres top-down, patriarkalske struktur og konservative syn, kan de også spille en vigtig rolle i at fremme ideer om lokal selvbestemmelse og retfærdighed i samfundet, som prioriteres af Den Autonome Administration i Nord-Øst-Syrien (AANES). I Manbij sidder repræsentanter for stammerne i de udøvende, lovgivende og retlige råd. Hvis AANES kan få stammesjeikherne på deres side, vil de have meget nemmere ved at styre disse udfordrende regioner. På grund af deres størrelse har mange stammer flere komponenter og holder deres kort tæt ind til kroppen ved at forhandle med både AANES og den syriske regering. Alligevel er nogle stammeledere også forfulgt og ude af stand til at vende tilbage til den syriske regering på grund af deres samarbejde med AANES.

Stammer, der befinder sig i baglandet mellem det kurdiske flertal og det arabiske flertal, har bidraget til at sikre fortsat praktisk kontakt mellem den syriske regering og AANES for at holde forsyningsselskaber og olie flydende, mens nogle større stammemilitser (især al-Sanadid-styrkerne) længe har været allieret med SDF mod Islamisk Stat og Tyrkiet.

Alle institutioner, RIC talte med i Manbij, sagde, at Stammerådet var afgørende for at afslutte de seneste protester. I Manbij sidder de 12 største ud af i alt 64 stammer i dette råd, men at de to største stammer, Bou Sultan og Bou Bena, historisk set har tættere bånd til Damaskus og har et anstrengt forhold til administrationen.

Efterforskning

RIC talte med flere institutioner på stedet. MMC, Asayish og SDFs militære værnepligtkontor fortalte os, at værnepligtsspørgsmålet blev brugt som påskud til protester, der handlede om økonomiske spørgsmål, men også igangsat af eksterne kræfter. Især, sagde de, bruger Damaskus-regeringen, Nord-Øst Syriens forholdsvis svage økonomiske situation til at så utilfredshed blandt befolkningen. Værnepligt har været praktiseret i Manbij siden 2017. Forsøget på at tvinge administrationen til at standse den militære værnepligt i Manbij og andre arabiske områder skyldes, at ”eksterne kræfter ikke ønsker, at folket skal føle sig knyttet til dette politiske projekt. De vil ikke have, at de skal være i stand til at forsvare sig”, som en embedsmand ved Værnepligtens Kontor udtrykte det. Han påpegede, at hvis Manbij skulle komme under Damaskus’ kontrol, ville langt flere af dets borgere blive tvunget til militærtjeneste. Samtidigt hævdede en Asayish-embedsmand, at anonyme sovende celler havde stormet en række huse i Manbij klædt i Asayish’ uniformer for at mane til had mod Asayish. Alle tre institutioner fortalte os, at befolkningen i Manbij er blevet desillusioneret over det, de ser som Damaskus-regeringens tydelige bestræbelser på at skabe utilfredshed.  

Vi talte også med lederne af Manbijs største stammer. De siger, at deres stammefolk faktisk er bekymrede over militær værnepligt, da dette forstyrrer mange unge mænds uddannelse, beskæftigelse og ægteskab. Grundårsagen, siger de, er at tilstedeværelsen af ​​AANES stadig opfattes som midlertidig. ”Administrationen i Nord Øst Syrien kan ikke levere nationale identitetskort eller pas til Manbijs beboere,” siger en sheik. Forældre er derfor tilbageholdende med at lade deres sønner tjene i deres væbnede styrker og miste muligheden for at få adgang til Damaskus-regeringens tjenester, hvis regionen igen skulle komme under Damaskus’ kontrol. Hvis de kan, sender forældre deres børn til den syriske regerings universiteter, men AANES giver ikke afkald på militærtjeneste for studerende, der er indskrevet på disse universiteter. Derudover fortæller stammens ældste, at befolkningen i Manbij har en tendens til at gifte sig yngre og ærgrer sig over, at nygifte unge mænd skal tilbringe tid væk fra deres koner. De fremhæver også det faktum, at det for familier med kun en søn kan være til skade for deres økonomi at han bliver værnepligtig. “At løse spørgsmålet om værnepligt,” siger stammelederne, “er det vigtigste.”

Ikke desto mindre spiller andre faktorer også en rolle. Manbij-borgere blev vrede over AANES ‘nylige prisstigninger på brændstof og gas, selvom disse hurtigt blev trukket tilbage efter udbredt kritik. Alligevel er omkostningerne ved diesel og cement fortsat høje sammenlignet ikke bare med den tid, da Manbij var under Assad-regeringens kontrol, men også med de omkringliggende områder i Nord Øst Syrien, hvor disse varer er billigere. “Cement koster $ 140 / t i Manbij, men kun $ 115 / t i Raqqa,” fortalte en sheikh os. Stammerne gentog også andre hovedkrav: løsladelse af fanger tilbageholdt for ukendte anklager, at de dræbte blev erklæret for martyrer og ønsket om en officiel undskyldning.

Men stammelederne pegede også på indblanding udefra. Af Manbiens 64 stammer er især 2 tæt på Damaskus – Bou Sultan og Bou Bena. Lederne fortalte os, at det er fra disse stammer, demonstranterne kommer fra. Deres territorier strækker sig øst og syd for Manbij by. Især Bou Sultan er centreret omkring landsbyen Hedhud, arnestedet for den første store demonstration. “70% af problemerne er løst,” sagde en af ​​rådets sheiker, “men de [Damaskus] bruger de resterende problemer til at destabilisere situationen.”

Desinformation spiller også en betydelig rolle. For eksempel krævede et af de 17 krav, som demonstranterne skitserede, at man tilbagekaldte de love, der er i konflikt med den islamiske sharia, hvor man især fremhæver retten til polygami. Alligevel er polygami – en praksis, der er forbudt i de kurdiske områder i Nord Øst Syrien – fuldstændig lovlig i de arabiske områder, dog ikke for personer, der arbejder i AANES eller dens væbnede styrker. I stedet for at fordreje administrationens intentioner i autoritær retning er den nuværende juridiske status for polygami i Manbij et bevis på AANES’ demokratiske forsøg på at forlige traditionel lokal praksis med deres vision om kvinders befrielse. Til forskel fra, hvad der er den almindelige opfattelse, er MMCs mangeårige politik på samme måde, at unge mænd fra familier med kun ét mandligt afkom ikke udskrives til militærtjeneste.

Forøgelsen af ​​Damaskus-tilknyttede sovende celler har været en fællesnævner i alle Nord Øst Syriens arabiske regioner. Asayish-embedsmænd i Ayn Issa nord for Raqqa, tæt på den seneste tyrkiske besættelseszone, fortæller Rojava Informations Center (RIC), at den syriske regering spiller lignende spil i deres by. For øjeblikket befinder Manbij sig i en delikat spænding mellem Damaskus, Moskva og Ankara. Både Assads syriske regering og Tyrkiet vil hver for sig gerne have, at Manbij kommer under dets kontrol. Men de russiske styrker og den syriske arabiske hær vil sandsynligvis ikke lade Manbij falde i hænderne på den tyrkisk styrede ’Syriens Nationale Hær’ (SNA), selv om den pludselige tilbagetrækning af russiske tropper fra Ayn Issa i februar viser, at de ikke holder sig for gode til at spille på AANES ‘frygt for endnu en tyrkisk invasion (Tyrkiets efterfølgende angreb i februar blev dog afværget af de lokale Assayish-styrker, JB). Alle parter, inklusive Islamisk Stat, ser Manbij som moden til intriger og folkeligt oprør. Det er derfor sandsynligt, at disse påvirkninger udefra fortsat vil påvirke til tider voldelige afvisninger af det nuværende demokratiske system. Mens vi offentliggør denne analyse, arrangeres der lokale protester i kølvandet på hver eneste fredagsbøn, hvor interne kilder har fortalt RIC, at det sandsynligvis sker efter opfordring fra Tyrkiet.

Ikke desto mindre er det også værd at bemærke, at til trods for alle administrationens mangler både før og under protesterne, var de mennesker, der gik på gaden i den første uge i juni 2021, alt andet end repræsentative for Manbij som helhed. Som tidligere nævnt syntes de fleste demonstranter at tilhøre en af ​​de to meget Assad-tro stammer. Det er også værd at påpege, at kvinder for det meste ikke deltog. Hvad vigtigere er, i kølvandet på disse protester var AANES vært for en offentlig dialog og fortsætter med at være involveret i efterforskningsudvalget såvel som det store udvalg for at imødekomme folks krav og bevise deres engagement i en demokratisk beslutning.

Den største hindring for AANES’ demokratiske paradigme er hele tiden manglen på tro på dets levetid. Indblanding udefra og angreb forstyrrer ikke desto mindre folks tillid til det nuværende politiske system, selvom det ikke er i stand til at erobre regionen. RIC finder, at et tættere samarbejde med stammeledere er nødvendigt, ikke kun fordi de spillede en afgørende rolle i afslutningen af ​​protesterne og fungerede som broen mellem folket og administrationen, men også fordi de ofre, de har ydet, kan være afgørende for at indgyde en meget tiltrængt tro på det nuværende politiske projekt – nogle har mistet deres liv på grund af angreb fra sovende celler fra Islamisk Stat, andre er forfulgt af den Syrisk-Arabiske Hær på grund af deres engagement i AANES.

Kilde: Rojava Information Center (RIC: Explainer: What is happening in Manbij. 1. July 2021. https://rojavainformationcenter.com/2021/07/explainer-what-is-happening-in-manbij/.

Oversættelse: Jesper Brandt