I dag var det årsdagen for Dersim-massakren, hvor den tyrkiske stat i perioden 1937-1938 massakrerede op til 90.000 kurdere. Efter 83 år er der endnu ikke nogen, der blev stillet for ansvar for massakren. 

Årsagen til massakren skal findes i Dersims 50-årige kamp mod undertrykkelse og assimilation. Tyrkiske magthavers adskillige forsøg i løbet af disse 50 år mislykkedes. Så iværksatte den tyrkiske leder og republikkens grundlægger Atatürk et omfattende projekt ved en særlig lov med navnet ”Tunceli Kanunu”. Loven fra 1935 havde til formål at assimilere Dersim-provinsen, hvis navn som start blev ændret til et tyrkisk navn, Tunceli.

Med Seyyid Riza, som leder i spidsen kæmpede provinsen ihærdigt for at modstå undertrykkelsen. Dog havde Tyrkiet i perioden 1937-38 intensiveret sit militærindgreb og har massakreret op til 90.000 heriblandt tusindvis børn og kvinder. Dem, der var tilbage blev til gengæld fordrevet til vestlige provinser, hvor de lettere kunne blive assimileret. Ved massakren brugte Tyrkiet for første gang flyvåben. Tyrkiets første kvindelige pilot Sabiha Gökcen, som Atatürk kaldte for sin adoptiv datter var en af de piloter, der tog aktiv del i bombardering af Dersim.

Efter massetab og mange blodige konfrontationer blev den kurdiske oprørsleder Seyyid Riza kaldt til nabobyen Erzincan med et løfte om at forhandle til en fredelig løsning. Den 5. september 1937 tog han afsted med 72 kammerater.  To måneder senere, den 15. november 1937 blev Riza sammen med 11 andre henrettet i Elazig.

Inden henrettelsen skulle Seyyid Riza sige følgende sidste ord:

“Jeg kunne ikke tage kampen op mod jeres løgne og bedrag, hvilket piner mig. Men til gengæld bøjede jeg mig ikke for jer, gid det må  pine jer!”

I dag efter 79 år har Tyrkiet ikke endnu ikke anerkendt massakren, ligesom man endnu ikke ved, hvor Seyyid Rizas gravsted ligger.