Efter opfordring fra USA er der opnået enighed mellem det sydlige Kurdistans regerende parti KDP og den centrale regering i Baghdad om Shingals fremtid.
Aftalen indebærer blandt andet, at ”afslutte tilstedeværelsen af Kurdistan Workers Party (PKK) i Shingal-distriktet og dets omkringliggende områder, så organisationen ikke får nogen indflydelse i regionen.”
Denne aftale kritiseres af rådet for demokratisk autonom administration i Shingal, idet de ikke er involveret i forhandlingerne.
De skriver følgende i en pressemeddelelse:
”En foreslået løsning, hvor befolkningen i Shingal ikke er involveret, er uacceptabel. Vi følger udviklingen i de omstridte regioner nøje og ønsker en permanent status for vores folk. Ezidiernes krav skal være afgørende. For en diskussion på det rigtige grundlag skal vi også anerkendes som en af de involverede parter. Vi kan dog ikke acceptere noget, der strider mod vores folks interesser.”
KCK: Aftalen er uacceptabelt
Kurdistan Communities Union (KCK) mener, at det er helt uacceptabelt, at de, der efterlod ezidi-folket alene under IS-angreb den 3. august 2014, nu beskriver de kræfter som kæmpede for ezidierne som ”ulovlige kræfter, der skal udvises fra regionen”.
KCK skriver følgende i en pressemeddelelse:
”KDP-medier der rapporterer, at PKK-styrker vil blive drevet ud af regionen, afslører formålet med denne aftale, hvor befolkningen i Shingal ikke har været involveret.
Vi må ikke glemme, at det var HPG-guerillaerne der reddede ezidi-folket fra et folkedrab. Efter at have afsluttet deres opgave overlod de forsvaret af Shingal til YBŞ- og YJŞ-styrkerne.
Alle samtaler og aftaler, hvor det autonome råd i Shingal og folket ikke er involveret, betyder, at det kurdiske ezidifolk, der bor i Shingal, ikke anerkendes. Aftalen, der blev opnået bag lukkede døre gennem hemmelige diplomatiske samtaler, betyder, at folkedrab og massakrer mod ezidi-folket vil fortsætte i den kommende periode.”