Brev fra Leyla Güven til præsidenten fra Den Europæiske Komité for Forebyggelse af Tortur (CPT).

“Som det er blevet drøftet på Europa-Parlamentets forsamling i Strasbourg, står i Tyrkiet med alvorlige hindringer for demokratisering. Den mest kritiske af disse hindringer er den isolation mod Abdullah Öcalan, som har spillet en central rolle i kampen for en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål og kan fortsætte med at gøre det i fremtiden.

Som en kvinde og som en demokratisk valgt politiker, der repræsenterer for det tredjestørste parti HDP i Tyrkiet, blev jeg holdt i fængsel i et år. Jeg begyndte en sultestrejke den 8. november 2018 for at bryde isolationen mod Öcalan og afslutte tortursystemet. Selvom jeg blev frigivet fra fængslet den 25. januar 2019, den 79. dag i min sultestrejke, vil jeg have, at du ved, at jeg vil fortsætte min sultestrejke, indtil Öcalans isolation ophøres og får regelmæssig besøg af hans advokater og hans familie. 

Jeg vil gerne understrege, at modellen for fængselsforvaltning i hele Tyrkiet, især i Imrali-fængslet, er blevet et instrument, der anvendes af den tyrkiske regering til voldeligt at undertrykke alle former for modstand og forhindre ethvert forsøg på at løse det kurdiske spørgsmål. Min ubestemt sultestrejke er ikke en individuel efterspørgsel, men en legitim handling for at forsvare en legitim ret.”