Britisk delegation besøger Rojava

En delegation fra England har mødt repræsentanter for den autonome administration i det nordlige Syrien/Rojava.

Til mødet blev der talt om kampen mod IS og kampen mod Coronavirus-pandemien i det nordlige og østlige Syrien. Efter mødet fortalte Abdulkarim Omar (udenrigsminister i den kurdiske region i Syrien) følgende til ANHA: “Storbritannien spiller en vigtig rolle i den internationale koalition mod IS. Sammen med dette spiller Storbritannien også en vigtig rolle for en løsning af den syriske krise i henhold til internationale resolutioner.”

Den autonome administration var enig med den britiske delegation i forhold til, at den syriske krise skulle løses ved demokratiske og fredelige metoder og med inddragelse af alle befolkningsgrupper.

Efter mødet blev fire forældreløse børn, hvis forældre var britiske statsborgere og medlemmer af IS, overdraget til delegationen.

NYHEDER