Faysal Sariyildiz, parlamentsmedlem for det pro-kurdiske parti HDP i Tyrkiet, var for nyligt i Danmark.
Faysal Sariyildiz, parlamentsmedlem for det pro-kurdiske parti HDP i Tyrkiet, var for nyligt i Danmark og havde en række møder med danske politikere og journalister. I et radiointerview hos journalisten Birgitte Vestermark udtalte Sariyildiz, at verdenssamfundet må bryde tavsheden mod forbrydelserne i Kurdistan.
”Så længe verdenssamfundet ikke lader sig blive konfronteret med forbrydelserne mod menneskeligheden i Kurdistan, er jeg overbevist om, at man ikke vil få ro i resten af verden,” udtalte Sariyildiz.
Et kort men intensivt besøg
Ud over to folkemøder i Horsens og i København i løbet af weekenden mødtes Sariyildiz i mandags med Politikens lederskribent Anders Jerichow og journalisten Birgitte Vestermark, DR, P1 Orientering. Desuden mødte han de danske parlamentarikere, heriblandt Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet og Søren Søndergaard fra Enhedslisten.
Ved møderne med politikerne udleverede Sariyildiz en informationsmappe omkring forbrydelserne i de kurdiske områder over den 6 måneders lange borgerkrig i Sydøsttyrkiet.
Sariyildiz er blevet Cizres stemme
Faysal Sariyildiz er folketingsmedlem for HDP i det tyrkiske parlament for Sirnak-regionen. Han er et af de mange parlamentsmedlemmerfor HDP, hvis parlamentariske immunitet er truet af den tyrkiske AKP-regering. Hans var særligt aktuel i vintermåneder, da regeringens militærstyrker angreb den kurdiske by Cizre, som er en provinsby i Sirnaks byområde.
Sariyildiz har været mest kendt for sin månedslange kamp i den belejret kurdiske by Cizre for nogle måneder siden, hvor 268 civile mistet livet, heraf mange af dem blev brændt ihjel i byens kælderrum.
”Jeg blev den eneste livslinje fra Cizre efter den sidste journalist blev likvideret i byen,” har han udtalt.
Han forblev i byen under alle de 79 dage, byen var belejret og forsøgte forgæves at redde de civile ud af byen.
Ved folkemødene i Horsens og København delte han sine iagttagelser omkring de forbrydelser og ulovligheder, der blev begået af regeringsstyrker, og som han blev vidne til.
Faysal Sarıyıldız’ førstehåndsberetninger af humanitærsituationen under belejringen og efter belejringen og efter undtagelsestilstanden rørte publikum ved folkemøderne i Horsens og i København. Ifølge Sariyildiz er derudover op til en million mennesker på flugt i de kurdiske områder i Tyrkiet. Aktuelt er der tusinder af mennesker, der opholder sig i telte som følge af sønderrevne hjem.