Af Jiyan Hisar
Det fængslede kvindelige parlamentsmedlem for det venstreorienterede HDP i Tyrkiet, Leyla Güven, indledte den 7. november 2018 en sultestrejke på ubestemt tid. Der er gået præcis 74 dage, siden hun indledte sultestrejken.
Leyla Guvens advokater oplyser, at hendes sundhedsproblemer er begyndt at dukke op. Hun er i en kritisk fase. Hun har tabt sig meget og har vanskeligheder med at tale.
Leyla Guven har siddet i fængsel siden januar måned. Hun risikerer at få 31 års fængsel i forbindelse med hendes udtalelse, hvor hun åbent kritiserer Tyrkiets operationer mod Afrin i det nordlige Syrien.
Leyla Guven møder ikke op til afhøringerne. Hun vil have en fair rettergang for de politiske fanger. Derfor startede hun en sultestrejke og fortsætter sin kamp.
I solidaritet med den fængslede politiker Leyla Guven spreder sultestrejkning til andre byer i Tyrkiet.
Danske medier er tavse
Der er gået præcis 74 dage, siden hun indledte sultestrejken. Hendes sag har fået omtale. Udenlandske aviser har rettet deres opmærksomhed mod Leyla Guven. De har skrevet om, hvorfor hun sultestrejker.
I øjeblikket er der meget fokus på Tyrkiet i forhold til menneskerettigheder. Tusinder af politiske aktivister og fagforeningsfolk sidder i tyrkiske fængsler. Akademikere har fået forbud mod at rejse ud af landet.
Derudover er landets samtlige kritiske medier enten blevet lukket eller har fået deres redaktion overtaget af regeringsvenlige mediebaroner.
Nu hvor der er fokus på menneskerettigheder i Tyrkiet, får Leyla Guvens sag ikke mediedækning i Danmark. Ingen aviser skriver noget om hende. Jeg finder det uforstående.
Som sagt har Leyla Guven igangsat denne sultestrejke, hun vil gerne have en fair rettergang for de politiske fanger. Det er en sag, som danske medier burde skrive om. Jeg opfordrer de danske medier til at være opmærksomme på denne sag.
Forfatteren er selv ansvarlige for sine holdninger som ikke nødvendigvis repræsentere redaktionens synspunkter.