HDP-medformand, Selahattin Demirtas, sagde i weekenden på den kurdiske tv-kanal Med Nuce, at PKK-lederen Abdullah Öcalan sandsynligvis ville appellere til en ’afmilitarisering’ af PKK’s væbnede guerillastyrker, samt at dette så skulle effektueres i april 2015, forudsat at forhandlingerne med Tyrkiet vil resultere i en fredsaftale.
Selahattin Demirtas leverede Abdullah Öcalans budskab vedrørende løsningen af problematikken mellem Tyrkiet og PKK. Demirtas sagde: ”Hvis forhandlingerne skal være effektive, skal de ikke blive spredt over flere år.” Ifølge Demirtas er PKK indstillet på at lave endnu en aftale, men det krævede at Tyrkiet viste engagement i samme grad. ”Öcalan opfodrede, at Tyrkiet kom med deres løsningsforslag, som han så efterfølgende kunne diskutere med sine venner, når de kom og besøgte ham på fange-øen Imrali. Tyrkiet forventer, at PKK nedlægger sine våben, men så skal de også komme med nogle mere konkrete og holdbare handleplaner for skabelsen af permanent fredsproces”, sagde Demirtas og fortsatte: ”Öcalan understregede, at han ønskede skabelsen af en permanent fredsproces, og at han havde planer om sådan en plan, men at det selvfølgelig krævede, at begge parter satte sig sammen ved forhandlingsbordet.”
Demirtas tilføjede ved interviewet, at “lad os sidde rundt om bordet, du præsenterer din køreplan, jeg præsenterer mine ideer og en uafhængig tredjepart kan så være mellemleddet mellem os. Lad os diskutere alle emner et efter et og få en bedre og bredere indsigt i hinandens ideer. Dette vil tage tid, men så længe at vi kommer frem til en aftale, så vil jeg personligt appellere PKK til at afholde en kongres for demilitarisering. Jeg er klar til dette og har også anbefalet det til myndighederne og jeg forelagde dette til delegationen. Regeringen hævder, at de har fremlagt en køreplan, men det passer ikke. Der skal laves en plan med konkrete og målrettede handlinger, som kan ses, alt andet er tomme ord”.
Vi er klar til at starte forhandlinger
“Myndighederne i Qandil og KCK (Kurdistans Fællesskabs Union) støtter dette. Vi er klar til at indlede forhandlinger omkring denne model. De sagde, at de ville være bag deres leder, men i mellemtiden er den dialog blevet afbrudt blandt andet på grund af den seneste udvikling i Kobanê og Sêngal. Dog skal det siges, at kurderne er klar og har også viljen til at etablere en sådan forhandlingsproces, men at det skal være gensidigt,” sagde Demirtas.