Bjerget Sinjar er atter blevet ezidiernes tilflugtsted efter ISIS’ angreb mod ezidi-kurdernes hellige by Shingal i Sydkurdistan (Nordirak). Sidste angreb mod Ezidierne er nummer 73 i historiens løb. Ezidier er et kurdisk religiøst mindretal, der trods massive angreb har dyrket deres 6000 års gamle religion Ezidisme.
Titusinder af mennesker, som har søgt husly på bjerget, står i dag over for en trussel om at blive massakreret, hvis de kommer ned fra bjerget. Imens koster opholdet på bjerget hver dag livet for mange børn og ældre på grund af mangel på vand og mad.
ISIS’ (Den Islamiske Stat i Irak og al-Sham) militser har den 3. august angrebet byen Shingal. Den 4. august forhindrede YPG (Folkets Forsvarsenheder fra Vestkurdistan, Nordsyrien) en sandsynlig massakre mod titusinder af mennesker, der strandede på bakker og bjerge i Rabia-området.
Den 6. august nåede HPG (Folkets Forsvarsstyrker, PKK) og kvindernes guerilla-hær YJA Star (Frie Kvinders Tropper) også Sinjar-bjerget, hvor de i samarbejde med Sinjar-modstandsenheder begyndte at åbne en korridor for at sikre, at folk kan bevæge sig mod de sikre områder i omegnen.
Se optagelser fra tragedien på Sinjar-bjerget, som det kurdiske nyhedsbureau Firatnews har offentliggjort.