NBC News bekræftede den 10. april, at den unge kvinde Viyan Peyman blev dræbt i kamp med ISIS. Udover at bekæmpe ISIS var Peyman også en forkæmper for kvinders rettigheder i Mellemøsten.
NBC Journalisten Richard Engel, der tidligere har interviewet Peyman, beskriver hende som én af de stærkeste og dynamiske kvinder han nogensinde har mødt i Mellemøsten. Peyman har i et interview med Engel udtalt, at de kvindelige frihedskæmpere kæmper i Mellemøsten, fordi kvinder i denne region bliver behandlet som underordnede. “Vi står her som symboler på styrke for alle kvinderne i regionen.” Peyman var ikke var blot en ”fighter”. Hun var en digter og en sanger. Hun sang sange om hendes faldne kammerater fra YPG/YPJ, sekulære kurdiske grupper, der kæmper mod ISIS i Syrien, og om større rettighed for det kurdiske folk. Hun blev én af de faldne hun i sine sange havde udødeliggjort. YPG bekræftet over for NBC News, at Peyman blev dræbt i en kamp med ISIS.
En YPG embedsmand sagde, at Peyman blev dræbt den 6. april, nær Serekaniye, en by der også er kendt som Ras al-Ayn i det nordlige Syrien. Hendes begravelse blev holdt næste dag i det sydlige Tyrkiet. Idriss Nassan, viceudenrigsminister for den regionale regering i Kobanê, fortalte NBC NEWS, at Peyman blev dræbt af skud fra håndvåben. Ulykken hændte under kampene, mens kurdiske styrker kæmpede for at skubbe ISIS mod vest mod byen Tal Abyad. “Disse krigere er modige. De ønsker ikke at vente på deres venner for at kæmpe. De går selv ud til fronten. Da Peyman blev angrebet af ISIS, kæmpede hun bravt, indtil hun mistede sit liv,” sagde Nassan. “Hun tøvede ikke med at kæmpe for sig selv og for sine venner.” Peyman var en af de kvinder, vi profilerede i Kobanê i slutningen af sidste år for både MS NBC og NBC NEWS. Kobanê dengang var omgivet af ISIS militante på tre sider, men Peyman og de andre kurdiske krigere nægtede at give efter.
Engel har efter sin historie med Peyman modtaget mange e-mails efter vores historier. Modtagerne af historien har udtrykt at de blev berørt af Peyman og andre kvinder som hende, der forsvarede sig mod ISIS, en af verdens mest brutale terrorgrupper. Da NBC News mødte Peyman var hun tidligere blev skudt to gange – en gang i benet, en anden gang var hun blevet ramt af en kugle i maven. Hendes kollegaer fortæller dog, at hun efter hændelserne vendte tilbage blot efter 2 uger.
Ved hendes begravelse blev Peymans egen sang om Kobanê modstand spillet. Det er blevet lidt af en uofficiel hymne. Nassan beskrev sangens hovedbudskab: “Selv om vi har mistet vores ejendom – har vi fået noget mere værdifuldt, hvilket er sejren mod terrorisme.”
Hør Viyan Peymans sang om Kobanê her: