Af Jesper Brandt

Erdoğan vandt det tyrkiske valg, siger de danske medier. Og de begrunder det med, at især den konservative befolkning i Anatolien trods jordskælv og en skandaløs mangel på indsats mod konsekvenserne, hyperinflation og massive økonomiske problemer samt stadigt voldsommere undertrykkelse af menneskerettigheder, alligevel støttede Erdoğan, som den, der tidligere har kunnet hjælpe landet økonomisk frem og sikre, at Tyrkiet trods vanskelighederne kan gøre sig gældende i verdenspolitikken og bidrager med at sikre landets storhed. Det afspejler den fortolkning, som Erdogan med sin næste totale styring af de tyrkiske medier, har ønsket at give omverdenen indtryk af. Den tyrkiske økonom Izzettin Önder har uddybet denne tolkning med, at den dominerende landbefolkning i de anatolske områder bedre end Tyrkiets bybefolkning har kunnet skærme sig mod inflationens værste konsekvenser, og derfor måske nok i højere grad har fuldt Erdogans rent politiske linje. Men han tilføjer samtidigt i en kommentar: ”At vinde 52% af stemmerne er ikke en sejr, men et nederlag”. Han begrunder det sådan her:

“Efter 20 år ved magten kunne han ikke vinde mere end 52% af stemmerne, selvom han brugte alle statslige midler på en foragtelig måde og brugte racistisk, nationalistisk og uærlig retorik. Som situationen er nu, er det en betydelig gevinst og sejr for folket, men også et wake-up call. Når først Erdoğan begynder at gennemføre tiltag under endnu værre økonomiske forhold, tror jeg, at denne opvågnen vil blive yderligere intensiveret. Hvis han havde haft succes målt med sine egne standarder efter at have haft magten i 20 år, burde han have vundet mindst 60 % af stemmerne. Forestil dig, at du styrer landet helt alene, og du vinder knap 52%. Det er ikke en sejr, men et nederlag. Hvis jeg var i Erdoğans position, ville jeg takke folk for de muligheder, det har givet i de seneste 20 år og træde tilbage for en bedre fremtid for landet. Hvis Erdoğan blot accepterer 52% af stemmerne som et resultat af 20 år, betyder det, at han har større planer.”

Hvad det var for planer, Erdoğan måske har i tankerne skal jeg vende tilbage til i slutningen af artiklen.

Men spørgsmålet er, om han overhovedet reelt vandt 52% af stemmerne. For selv om man ser bort fra det massive pres, der blev lagt på vælgerne i forbindelse med valgets afholdelse, og blot ser på decideret valgsnyd, så var det så systematisk og omfattende, så det på ingen måde kan afvises, at det har gjort udslaget ved valget, måske netop i de konservative dele af Anatolien, hvor oppositionens deltagelse i valgets afholdelse af mange grunde kan have været vanskelig. Indvirkningen af valgsnyd har i hvert fald ikke bare været marginal. Det vil der blive redegjort for i det følgende, især omkring valgets afholdelse i de kurdiske områder i det østlige Tyrkiet.

Det skal samtidigt pointeres, at den internationale overvågning af valget netop var koncentreret om de kurdiske områder, mens den på mange måder mere komplicerede afvikling af valgene i de Anatolske jordskælvsområder slet ikke har haft den samme internationale bevågenhed. De mange eksempler på valgfusk i de kurdiske områder, som overvågningen har afsløret, kan ikke andet end øge mistroen til at valgfusk kan have været mindst ligeså omfattende og måske også mere effektiv i de Erdogan-dominerede anatoliske jordskælvsområder. Nogle meget grove eksempler i det sydøstlige Tyrkiet blev afsløret af HDP, og også til dels korrigeret, men udenfor de kurdisk-dominerede områder kan det have været svært at kontrollere valgprocessen, samtidigt med, at regeringen og dens støttepartier ganske åbenlyst har opfordret til en kriminalisering af valgdeltagelsen blandt store dele af oppositionen.

Erfaringerne fra de næsten 600 observatører, der var til stede under valget d. 14. maj.

401 internationale valgobservatører ved den første runde af valget i Tyrkiet fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), OSCEs parlamentariske forsamling (OSCE PA), Kontoret for Demokratiske institutioner og menneskerettigheder (ODIHR), og Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE), har i deres valgrapport rejst en hård kritik mod Tyrkiet, som ifølge dem ikke har sikret betingelserne for et demokratisk og fair valg. Valgobservatørerne var for en væsentlig del af dem placeret i de kurdisk dominerede områder, formentlig ud fra en forestilling om, at der især i disse områder kunne opstå problemer på valgstederne.  

Derudover deltog 175 uafhængige delegationsmedlemmer fra hele Europa, inviteret af den europæiske afdeling af det tyrkiske venstrefløjsparti Folkets Demokratiske Parti (HDP), der stillede op til valget under fællespartilisten Det Grønne Venstreparti (Yeşil Sol Parti), da HDP lige fra valgets udskrivelse var blevet truet med lukning.

Partiet har stået særligt stærkt i de kurdiske provinser i den sydøstligste del af Tyrkiet, hvor oppositionens præsidentkandidat Kılıçdaroğlu både i 1. og 2. valgrunde vandt valget i stort set alle provinserne til trods for oppositionens fortsat ganske svage opbakning til kurderne. I de to sydøstligste provinser, Sirnak og Hakkari, der grænser op til de områder af Nordirak, hvor Erdogan fortsat fører sin krig mod kurderne med fuld styrke, fik Kılıçdaroğlu hhv. 76% og 72% af stemmerne, mens Erdogan måtte nøjes med ¼.

Placeringen af Tyrkiets østlige provinser med angivelse af, hvem der vandt 2. runde af præsidentvalget d. 28. maj 2023. Med grønt er indtegnet den del af Østtyrkiet, der er vist på kortet nedenfor.

At HDP har inviteret udlændinge til at være tilstede ved valget i Tyrkiet skyldes adskillige års erfaring med brud på valgloven ved tyrkiske valg. Det sker gennem uretmæssig tilstedeværelse af militær, politi og lokale statsligt finansierede vagtværn, svindel ved stemmeafgivningen og den efterfølgende sammentælling af stemmerne, åben gruppeafstemning, køb af stemmer, brud på valgbokse, eller at de simpelthen forsvinder mv. Især i de kurdiske områder er der blevet lagt et stort psykisk pres på vælgerne, for at få dem til at lade være med at stemme eller få dem til åbent at stemme på et parti, som de egentlig er modstandere af. Det er ofte et pres, der har været understreget af bevæbning eller rå magtanvendelse. Da Det Grønne Venstreparti er et nyt parti, har dets repræsentanter i valgbestyrelserne en lavere status og dermed færre kontrolbeføjelser end HDP-repræsentanter ville have haft, f.eks. omkring underskrivelsen af valgprotokollen. Her har partiet generelt opfordret medlemmer af valgbestyrelserne til under alle omstændigheder at blive i valglokalet til alle stemmer er talt op, samt at fotografere den underskrevne valgprotokol før den sendes videre.

Så som valgobservatører har vores vigtigste rolle ikke i første række været at kontrollere overholdelsen af  formalia ved selve afstemningen i valglokalet, men derimod gennem vores tilstedeværelse at teste, om de ydre rammer omkring valgdeltagelsen har været tilforladelige og derigennem kunne give vælgerne åben adgang og mod på at afgive deres stemme.

Delegationsmedlemmerne blev fordelt på hovedbyerne i 14 kurdiske provinser i Tyrkiet for at følge valgets afvikling, og bidrage til at skabe international opmærksomhed om de særlige udfordringer, der knyttede sig til valgets afholdelse i de kurdisk dominerede områder. Tre fra denne delegation, Stinna Gammelgaard, Carl Erik Foverskov og Jesper Brandt, deltog fra Danmark. Vi blev, sammen med 5 deltagere fra Norge og 3 fra Sverige (herunder 2 medlemmer af den svenske rigsdag), placeret i provinsen Batman, med hovedbyen af samme navn – se kortet nedenfor.

De indrammede navne angiver Provinshovedsteder i det sydøstlige Tyrkiet, som blev dækket af HDPs valgobservatører under det tyrkiske valg d. 14. maj 2023. For at øge den geografiske detaljerethed er de nordøstligste og vestligste kurdiske provinser ikke medtaget på kortet. Batman provinsen, med hovedstaden Batman og distriktsbyerne Sason og Gercüş, hvor de skandinaviske delegerede opholdt sig, er særligt afgrænset.

En stor del af delegationen samledes lørdag d. 13. maj på et hotel i hovedbyen Diyarbakur (på kurdisk: Amed), hvor vi kunne udveksle erfaringer og blev briefet om situationen af tre opstillede kandidater fra HDP/Det grønne Venstreparti. De understregede bl.a. vigtigheden af at kunne dokumentere eventuelle trusler og intimidering af civilbefolkningen.

Derefter gik vi i mindre grupper til et kæmpe offentligt møde – et rally – for Det grønne Venstreparti. Her deltog langt over 10 000 glade og forventningsfulde kurdere i alle aldre: Unge, gamle, mænd, kvinder og børn. Der blev holdt taler på en stor scene med storskærme,  og danset og flaget overalt – især med YESIL SOL Partiets flaglogo. Entusiasmen var overvældende, og det gjorde et stort indtryk på os at opleve, hvor glade de var for at vi var kommet. Mange gav spontant udtryk for, at de ikke var vant til at kunne komme samlet i forbindelse med udlændinge i de kurdiske områder af Tyrkiet. Det var da også først efter at vores oversættere og lokale jurister havde lagt pres på politiets sikkerhedskontrol ved indgangen til stormødet, at det overhovedet lykkedes os at komme ind til mødet. Men tilstedeværelse af en omfattende sikkerhedskontrol med tre kontrollinier, inkl. kønsopdelt kropsvisitation var i princippet velbegrundet, da Islamisk Stat under et lignende HDP-rally i Diyarbakir 8 år tidligere – 4 dage før valget i juni 2015, havde ladet en selvmordsbomber sprænge, hvorved 4 blev dræbt og ca. 100 sårede. Det forhindrede dog ikke HDP i den gang at opnå den største vælgertilslutning nogen sinde: 13,1 % af stemmerne.

Vores erfaringer fra en række valgsteder i Batman provinsen

Efter det offentlige møde kørte vi tilbage til Batman sammen med de øvrige skandinaviske delegerede, hvor vi fordelte os på tre grupper i forhold til valgobservationerne næste dag. En gruppe tog til provinsens nordlige distrikt for at besøge en række afstemningssteder i og omkring hovedbyen Sason, en anden tog til det sydligste distrikt med byen Gersüs for at besøge en række skoler i landdistrikterne i omegnen, og den sidste gruppe blev i Batman by, for at besøge en række skoler dér. Ud fra tidligere erfaringer regnede man med, at der på de to første steder muligvis kunne opstå problemer under besøgene, mens skolerne i Batman forventedes at blive uproblematiske, da HDP/Det grønne venstreparti var så massivt repræsenteret i hovedbyen. Men det kom til at gå noget anderledes.

Også i Batman oplevede vi på mange måder en slående imødekommenhed blandt de lokale, der så vores tilstedeværelse som en solidarisk interesse i den næste dagsvalg, der tydeligvis havde stor betydning for dem.

Inden grupperne tog afsted fra hotellet næste morgen, blev de antastet udenfor af to civilbetjente, der spurgte os ud om, hvad vi skulle i Batman, og ønskede information om vores ruter og mål i løbet af dagen. Da ruterne endnu ikke lå helt klar, gav det anledning til en hel del opringninger frem og tilbage til deres overordnede.

En afgørende faktor i vores valgobservationer på valgdagen viste sig at være, om det var militæret eller politiet, der stod for sikkerheden omkring valgstederne. Hverken militær eller politi må befinde sig på selve valgstedet, og slet ikke bevæbnet, men det var meget forskelligt, hvordan de forholdt sig til disse regler. Det militære gendarmeri mødte os sjældent med decideret imødekommenhed, men optrådte dog som regel korrekt og indgik i en dialog, især hvor de valgtilforordnede tog godt imod os. Hvor politiet stod for ’sikkerheden’, viste det sig derimod oftest, at klare centrale kommandoveje var afgørende for, om vores tilstedeværelse blev accepteret, ret uafhængigt af, hvordan de valgtilforordnede så på vores besøg. Det efterlod det indtryk – som vi også fik bekræftet var vores værters side, at mens politiet i høj grad optræder som regeringens forlængede arm i sin administration af valgsituationen, så var militæret noget mere defensivt i sit engagement i valget. Da det samtidigt var organiseret sådan, at politiet hovedsageligt var sat ind ved valgsikkerheden i byområderne, mens militæret som regel tog sig af valgstederne i landdistrikterne, udgjorde det også en mærkbar forskel på, hvordan vi blev modtaget og hvilke muligheder vi havde for at foretage valgobservationer. Militærets tilstedeværelse i landdistrikterne indebar dog den yderligere komplikation, at lokale ’landsbyvagter’ (der også kan være lokale kurdere, der er ansat af de centrale myndigheder) også optræder i politiuniform, bevæbnet eller ubevæbnet. Da de er finansieret af regeringen, for at holde styr på/kontrol med lokalbefolkningen, især i områder, hvor valgte kurdiske borgmestre er blevet erstattet med regeringsudpegede administratorer, kan deres tilstedeværelse reelt afskrække folk fra at stemme. Det var en nuance i militærets tilstedeværelse, som vi kunne have svært ved at opfange.

Optællingen af stemmer er i princippet organiseret således, at alle, der har stemt på det pågældende valgsted har ret til at være til stede og følge de valgtilforordnedes optælling af stemmerne på valgstedet. Stemmeboksen med stemmesedler samt den underskrevne valgprotokol sendes så videre til Batman for en central sammentælling i provinshovedstaden. Her kan partiudpegede fra de lokale partier tage med og deltage i optællingen igen. De kan i princippet kræve omtælling, hvilket tager tid.

Sason

I bilen på vej til Sason, der er hovedbyen i det nordligste distrikt i Batman provinsen, fik holdet at vide, at distriktet i langt overvejende grad er beboet af kurdere, hvorfor det kunne forventes, at der kunne opstå forskellige former for chikane fra politiet, militæret og landsbyvagterne.

Første valgsted var en landsbyskole med fire klasseværelser indrettet til valglokale. Stemningen var god, og holdet mødte i et af de fire valglokaler seks valgtilforordnede, 5 mænd og en kvindelig valgstyreformand. Forkvinden viste os stemmesedlerne til både præsident- og parlamentsvalg, og fortalte om registreringen af vælgere. Efter en halv time mødte vi kort bormesteren, der bød os velkommen, og sagde, at vi havde ret til at besøge og komme ind på alle valgstedsskolerne.

Besøget på den næste skole, der lå endnu længere ude på landet, var helt anderledes. Skolen havde kun 50 vælgere tilknyttet, fordelt på frem valgbokse, der hver var knyttet til en landsby i skolens opland. Her var militæret massivt til stede, både i skolegården, ved indgangen til stemmelokalet og ude ved siderne. Og de i hvert fald 15 svært bevæbnede soldater skulle så også stemme på den skole, hvor de arbejdede den dag. Gruppen spurgte ind til, hvorfor der var så meget militær, hvortil de svarede, at det var for at hjælpe lokalbefolkningen , da der bor mange analfabeter i området. Da nogle fra gruppen tog billeder, tilbageholdt militæret dem, ringede til deres overordnede og tog deres pas. De tog også billeder af gruppen, og sagde nu, gruppen ikke måtte komme ind, og i øvrigt heller ikke måtte tage billeder af skolen. Efter flere opringninger, ankom en overordnet i bil og bortviste gruppen, dog med deres pas. De kørte videre, men blev nu skygget af personer, der holdt hænderne på deres geværer.

Efter at have drøftet situationen med vores tilknyttede advokater, besluttede gruppen at tage videre til en tredje, lidt større skole i en lille by. Her stod der både politi og militær parat, der blankt afviste gruppen ved indgangen. De begrundede det med, at gruppen ikke var officielle valgobservatører. De tog igen gruppens pas og ringede til deres overordnede. Gruppen fik passene igen, og fik lov til at køre videre, men bliver fortsat skygget. Da de nåede en fjerde skole, bliver de decideret smidt ud af en råbende soldat, og fik at vide, at de ikke måtte tage til flere skoler. Soldaterne gjorde deres våben klar og sigtede mod gruppen, der så kørte tilbage til deres mødepunkt, hvor en repræsentant for HDP anbefalede dem at tage tilbage til Batman af hensyn til deres sikkerhed. Han påpegede vigtigheden af, at nyheden om deres oplevelser bliver viderebragt.

Gruppen kørte væk fra Sason og ind i en anden del af distriktet, hvor skygningen ophørte. Her kom de ind på en skole i et kurdisk område, hvor de blev budt velkommen. Her var der to lokaler med valgbokse med 250 tilknyttede vælgere til hver. Da det var hen på eftermiddagen, blev de inviteret til at overvære stemmeoptællingen efter lukningen kl. 17. I mellemtiden kørte de til en anden noget større skole med 750 vælgere tilknyttet. Her var der et stort opbud af militær, der ikke ville have os ind. Der havde været slåskamp på skolen med en gruppe udefra kommende bøller (fra Hüda-Partiet, et ultra-højrefløjs-sunni-kurdisk-muslimsk-nationalistisk parti, der i sidste øjeblik inden valget tilsluttede sig Erdogans såkaldte Folkealliance), der truede vælgerne. Der havde været en dommer og smide dem ud. Derfor var der militær over det hele.

Da politiet og militæret også var ankommet til den skole, hvor de ellers var blevet inviteret til stemmeoptællingen, blev de afvist dér, og kørte derfor hjem til Batman, hvor de udvekslede dagens oplevelser med de to andre grupper.

Gercüş

Gercüş ligger i den sydlige del af Batman provinsen ved overgangen til et udstrakt sletteland med ca. 40 km. til grænsen mod Rojava, hvor hovedbyen Qamishlo ligger lige på den anden side. I Gercüş besøgte gruppen 6 af de 50 til 60 mindre landsbyer omkring distriktets hovedby Gercüş.

På hver skole var der fra 1 til 3 lokaler, der blev brugt til valget, med 100 til 350 stemmeberrettigede til hvert lokale, i nogle tilfælde slået op på en nummereret liste uden for lokalet. Der var altså mellem 100 og 1000 stemmeberettigede tilknyttet hvert valgsted.

Vi blev meget forskelligt modtaget. På to af skolerne tog de mod os med åbne arme. Vi kunne komme ind i valglokalet og stille spørgsmål til alle de tilforordnede, der ivrigt forklarede alt. Det var tydeligt at HDP var repræsenteret disse steder, men stort set alle behandlede os venligt og imødekommende.

På tre af skolerne blev vi mødt med en vis skepsis fra de mange militærpersoner, der optrådte, ikke blot udenfor, men også indenfor på skolerne. Men det blev dog overvundet efterhånden, så vi også kunne komme ind i nærheden af valglokalerne, men på en af skolerne fik vi dog ikke lov til at kigge ind ad døren.

Uanset de temmeligt politistatsagtige metoder, vi ind i mellem kom til at opleve, kunne man godt selv gøre lidt for at lette en anstrengt situation under besøgene. Som levn fra den historiske arv efter opløsningen af det Osmanniske Rige under den første Verdenskrig,  er det ikke svært at forestille sig, at vi som i princippet vestlige repræsentanter for tidligere europæiske kolonimagter under en valgobservation godt kunne føles provokerende blandt nationalt indstillede tyrkere. Vi behøver blot tænke på, hvordan en selvbevidst optrædende ikke-officiel valgdelegation fra Mellemøsten ville være blevet opfattet blandt danske lokalpolitikere i dagens ganske nationalt sindede Danmark.

Jeg fandt efterhånden ud af, at det bedste jeg kunne gøre, når jeg kom forbi en skeptisk udseende militærperson, var aktivt at række hånden frem til en imødekommende hilsen, der kunne bryde spændingen. Det var reelt nok kun muligt for mig som mand, da en kvindes hilsen ville blive mødt med en hånd på brystet. Flere steder var der børn til stede, som gav god lejlighed til basal kommunikation, der kunne bryde eller i det mindste mindske spændingerne, også blandt de  voksne.

Der var en række delegationsmedlemmer, der blev udvist fra Tyrkiet i forbindelse med besøgene på valgsteder. Flere af udvisningerne var tydeligvis påvirket af rent politiske forhold, som udvisningen af repræsentanter fra Catalonien, der har anerkendt selvstyret i Rojava.  Men det kan næppe afvises, at nogle af udvisningerne også kunne skyldes en lidt for selvbevidst optræden under besøgene med krav om at blive behandlet med særlig respekt som repræsentanter for indlysende vestlige idealer om, hvordan et demokratisk valg bør foregå.

På den sidste skole nægtede det militære personale os adgang. Og selv vores jurist måtte presse på, for at få tilladelse til overhovedet at komme ind ad hoveddøren. Men egentlige trusler oplevede vi ikke. Det var vores fornemmelse, at selv om de politiske forhold var meget forskellige i de forskellige  landsbyer, var de også præget af, at alle kender alle, og derfor også må leve sammen til dagligt. Men magtforholdene skinner også så tydeligt igennem, så vi i disse situationer havde meget vanskeligt ved vurdere, endsige kontrollere, om valget fandt korrekt sted, og om vælgerne blev intimideret af det store opbud af militærpersoner og landsbyvagter.

Tilbage ved HDPs hovedkvarter i Gercüs gik vi så endnu en runde forbi en skole i distriktscentret. I modsætning til landsbyerne, hvor militæret stor for sikkerheden under valget, var det i byen politiet, der kontrollerede valgstederne. Her blev vi kategorisk afvist, allerede ved indgangen til skolegården.

Byen Batman

Gruppen besøgte fire skoler i byen, men måtte så gå til hotellet igen, efter at have fået den besked, at de delegerede ville risikere deportation, hvis de fortsatte til yderligere en skole.

Ved den første skole besøgte gruppen forskellige klasseværelser, hvor de observerede, at valget så ud til at foregå uden problemer. De fik lov til at stille spørgsmål til repræsentanterne for de partier, der stod for valget. Og de fik tilfredsstillende svar på deres spørgsmål.

Ved den næste skole blev de stoppet af politiet, da de trådte ind på valgområdet. De meddelte, at kun personer med formel dokumentation kunne betræde et afstemningsområde, samt at politiet kunne patruljere hele afstemningsområdet. Med hele 5 politifolk på hver eneste skole skulle det nok kunne lade sig gøre at tage vare på sikkerheden for vælgerne – og måske mere til.

Også på den tredje skole fik de lejlighed til at komme ind i en række stemmelokaler, hvor de kunne overvåge afstemningen. De kunne stille spørgsmål, og fik tilfredsstillende svar. Valget så ud til at være ordentligt organiseret og afviklet, og de fik lov til at se, hvad der foregik.

Ved den fjerde skole blev de mødt af 5 politiofficerer i skolegården. De meddelte, at kun officielle observatører kunne overvåge valget. De delegerede forklarede, at de var inviteret af HDP for at overvåge valget, ikke for at blande sig i det. Politiet fik forevist dokumenter fra HDP, der viste, at vi var inviterede. Delegationen bad om at tale med den person, der ledede valget på skolen. Han kom ned, og de spurgte om de kunne observere valget på skolen. Han svarede, at vi var velkomne til at overvåge det, men at det var politiet, der bestemte det. Lederen af den lokale politipatrulje ringede til ledelsen af sikkerheden i Batman. Skolens leder bød os på te, men vi ventede på at repræsentanten for den tyrkiske stats retshåndhævelse i Batman skulle komme. Han ankom, og fortalte, at kun de, der er autoriseret af den tyrkiske stat, har tilladelse til at overvåge valget, og at det ikke hjalp, at vi var inviterede af HDP til at overvåge valgene. Gruppen argumenterede for, at lederen af valget på skolen var positiv overfor vores ønske, og at det er almindeligt, at det ikke blot er statsautoriserede observatører, der overvåger valg. Sikkerhedsrepræsentanten gentog sin meddelelse og tilføjede, at vi heller ikke havde lov til at befinde os i skolegården, da det også var en del af valgområdet. Han sluttede af med at meddele, at hvis gruppen fortsatte til yderligere en skole, ville de risikere deportation. Gruppen betegnede det i sin afrapportering som ’politistatsmetoder’.

Var der valgsvindel under det tyrkiske valg?

Reglerne om, at der ikke må befinde sig bevæbnede personer på valgstederne og at politiet ikke måtte være til stede blev klart overtrådt næsten overalt. Selv om alle tre grupper oplevede at blive afvist og i nogle tilfælde heller ikke fik mulighed for at se ind i valglokalet og overvåge proceduren for afstemningen, så vi ikke uregelmæssigheder, der kunne tolkes som tydeligt bevidst snyd – selv om det store opbud af militær og politi mange steder tydeligvis kunne formodes at påvirke vælgere, der ikke havde tillid til dem, eller som de ikke havde tillid til.

Valglokalerne så generelt ud til at være standardiserede.  Vælgerne blev krydset af på en liste, der blev ført af en af de valgdelegerede, modtog to trykte valgsedler samt en konvolut (til parlamentsvalget og til præsidentvalget), gik til en stemmeboks, aflukket med klæde på alle sider, hvor de krydsede kandidaterne til de to valg af og lagde dem i konvolutten, som de lukkede, inden de gik ud og lagde den i en aflåst gennemsigtig stemmebeholder. Men som det fremgår af gennemgangen af konkrete sager nedenfor, var der alligevel mange muligheder for svindel og uregelmæssigheder både før, under og efter afgivelsen af stemmer, og en del blev da også opdaget. De steder, hvor oppositionen var godt repræsenteret i de lokale valgbestyrelser, og svindel blev åbenlyst afsløret, var den øverste statslige valgbestyrelse nødt til at korrigere tallene. Men hvor der kunnet rejses tvivl om klagernes omfang, eller hvor de vedrørte mere eller mindre åbenlys chikane mod bestemte vælgere eller mod medlemmer af valgbestyrelserne, ser det ikke ud til at have haft konsekvenser for valghandlingens legitimitet set fra den øverste valgbestyrelse (YSK)s side. Det hænger formentlig sammen med, at regeringen og dens støttepartier ganske åbenlyst har gennemført og understøttet daglige angreb på oppositionen og dens samfundsmæssige legitimitet, især Det grønne Venstreparti. Det er sket i et omfang, så der stort set ikke har været grænser for, hvad vælgerne eller deres tilforordnede har kunnet blive udsat for. Så de steder, hvor regeringspartierne helt har domineret de lokale valgbestyrelser, er det simpelthen ikke til at vide, i hvilket omfang, der har været snydt. Teknisk set ser valget ud til oftest at have været korrekt og professionelt organiseret, men om retningslinjerne lokalt har været tilstrækkelig nidkært fulgt, kan man have sin tvivl om. Det har i hvert fald ikke været tilfældet i mange AKP-styrede distrikter i de kurdiske provinser, hvor valgte kurdiske borgmestre stort set alle er fyret og udskiftet med regeringsudpegede administratorer, typisk fra AKP. Så hvorfor det i højere grad skulle være tilfældet i de jordskælvsramte dele af Anatolien, hvor valgene må være foregået under langt mindre gennemskuelige og overvågede betingelser, er svært at se.

Valgsvindel i de kurdiske områder i Østtyrkiet

Dette og de følgende afsnit er især baseret på indberetninger fra de europæiske delegerede blandt HDP’s valgobservatører (se HDP Europe, 2023: 14. May 2023. Live ticker), men også en række artikler og medddelelser i den kurdiske presse, især Firat News Agency, ANF, med kontor i Amsterdam.

Dokumentation for, at resultatet for Det Grønne venstreparti (Yesil Sol Parti) fra et valgsted i provinsen Mardin, anført i valgstedets underskrevne protokol, er indtastet i den centrale valgdatabase som stemmer til det ekstreme højrenationalististke parti MHP. Der er blevet afsløret mange af helt tilsvarende ’fejltagelser’, bl.a. i Bismil distriktet i hovedbyen Diyarbakir (kurdisk: Amed). For nærmere information, se i kilderne.

Noget af det mest oplagte fusk har været forkerte indtastninger af stemmetallene fra den protokol, der er underskrevet af afstemningspersonalet i valglokalet umiddelbart efter optællingen, til partirubrikkerne for hvert afstemningslokale i systemet for den øverste valgbestyrelse (YSK), som det ses af figuren ovenfor fra et valgsted i provinsen Mardin. Figuren viser til højre protokollen med angivelse af stemmetallene for de enkelte partier, der så i indtastningen (vist til venstre) er overført til YSKs database. Den underskrevne protokol angiver, at 225 af i alt 262 afgivne stemmer gik til Det grønne Parti (Yeşil Sol Parti), men Regeringens højreradikale støtteparti MHP ikke fik nogen stemmer overhovedet. Men i databasen er de 225 stemmer for Yeşil Sol Parti indskrevet i rubrikken for MHP. En protest fra det grønne venstreparti blev accepteret af YSK, som skrev, at de 225 stemmer ”utilsigtet” var blevet tilskrevet MHP.

Denne ”utilsigtethed” har dog også vist sig ved indtastningen af en protokol fra Bismil distriktet i Amed (Diyarbakir), hvor 233 stemmer for det grønne Venstreparti også er blevet tilskrevet MHP!

HDP-medforpersonen i Amad/Dyiarbakir, Gülistan Atasoy, har rapporteret om mange flere af den slags sager: ”Der er en del stemmeurner, hvorfra stemmerne til Det Grønne Venstreparti blev tilskrevet MHP på denne måde. Nu har vi sammenlignet alle protokoller med oplysningerne fra valgbestyrelsens database. Der vi blive indgivet en anke i dag”, sagde den kurdiske politiker.

En anden klage fra Mardin drejede sig om en optællingsboks (nr. 1363) fra distriktet Artuklu (der ligger lige op til grænsen mod Nordsyrien). Boksen må antages at have haft et helt dominerende antal stemmer på Det Grønne Venstreparti og en meget høj tilslutning til Kemal Kılıçdaroğlu. Desværre var boksen simpelthen ”blevet væk” på valgnatten. Men den klage blev afvist af den øverste valgbestyrelse. Det skete tydeligvis flere steder, og gav anledning til at med-lederen af Det Grønne Venstreparti, Çigdem Kliçgün Uçar før den 2. valgrunde opfordrede valgtilforordnede og valgobservatører til større årvågenhed end ved 1. valgrunde, ved i højere grad at passe på boksene med stemmesedler!

I byen Urfa har en video afsløret, at det var lykkedes en enkelt person at stemme adskillige gange på samme valgsted, efter sigende på Erdogan.

Der er meldt om mange andre typer af uregelmæssigheder. Ifølge Mezopotamya Agency, har flere hundrede personer i Diyarbakir og andre byer ikke kunnet stemme, fordi de er blevet udpeget som medlemmer af en stemmekommitté uden deres samtykke. Ca. 200 mennesker, der var mødt op for at stemme erfarede, at det var blevet angivet som medlemmer af stemmeoptællingskommitteen. De vælgere, der ikke havde et særligt kodet dokument med, der viste, at de var medlemmer af rådet, kunne ikke afgive deres stemme.

Mezopotamya bureauet dokumenterede også, hvordan AKPs borgmester i Akdeniz distriktet i Mersin provinsen besøgte valgstederne med sine bevæbnede bodyguards i modstrid med valgregulativet.

AKPs borgmester i Akdeniz distriktet i Mersin provinsen besøger et valgsted med sine bevæbnede bodyguards i modstrid med valgregulativet.

Valget i Hakkari: AKP har brugt alle kneb til at skabe tvivl om valget

Den allersydøstligste provins i Tyrkiet, Hakkari, har tydeligvis haft et godt valg for Det grønne Venstreparti. Så her har Erdogans parti AKP valgt at gå kraftigt i offensiven ved at klage over gyldigheden i alle valgkredsene i denne kurdiske provins, og ønsker at få alle stemmesedler omtalt. På grund af en “ophobning og alvorlighed” i påståede valgfejl og uregelmæssigheder, herunder det samlede antal afgivne stemmer, inputfejl i transmissionen af ​​den såkaldte hurtigrapport og registreringen af denne i valgresultatsoftwaren, samt et usædvanligt stort antal ugyldige stemmer, kan det ikke udelukkes, at der “uden disse hændelser ville være kommet en anden fordeling af mandater i det tyrkiske parlament”, siger AKP som begrundelse. Det Grønne Venstreparti, vandt ifølge foreløbige resultater valget i Hakkari med en jordskredssejr.

“I lyset af sit åbenlyse nederlag i Hakkari, har AKP trukket i bremser for trods alt at vende udviklingen,” sagde Kadir Şahin på vegne af Hakkariprovinsens Grønne Venstreparti-organisation i tirsdags, hvor han annoncerede starten på en ” demokrativagt” mod det planlagte tyveri af folkets vilje. Şahin afviste de valgfejl, der blev brugt til at retfærdiggøre AKP’s anmodning om en genoptælling af stemmerne, som ubegrundede og urealistiske. Han sagde, at selv om valget langt fra fandt sted under retfærdige og frie forhold, så kom krænkelserne af de grundlæggende principper for demokratisk afstemning ikke fra Det Grønne Venstreparti eller andre oppositionspartier. “På trods af alle odds formåede befolkningen i Hakkari at gå til stemmeurnerne og forsvare deres politiske vilje,” sagde Şahin. AKP’s svar på dette, sagde han, var en hårdhændet sabotagetaktik, der klart kunne lokaliseres som et svaghedstegn. Han oplyste, at AKP-kandidaten, Abdulmuttalip Özbek, havde haft en samtale med guvernøren i provinsen, mens de udenlandske stemmer stadig blev talt op, hvilket var mistænkeligt.  

Ved parlamentsvalget fik Det Grønne Venstreparti 62,47 procent af stemmerne i Hakkari, AKP 20,59 procent og CHP 7,24 procent. Ifølge statens tal var valgdeltagelsen 83,93 procent, og ud af 160.220 afgivne stemmer sagtes 7.044 at være ugyldige. AKP’s indsigelse vedrører valgkredsene Hakkari, Gever (Yüksekova) og Şemzînan (Şemdinli), hvor de Grønne Venstrepartis tre kandidater Vezir Parlak, Öznur Bartın og Onur Düşünmez vandt valget med klar margin og fik i alt 6849 personlige stemmer. Det betyder, at alle parlamentspladserne for Hakkari provinsen går til Det Grønne Venstreparti. Ved præsidentvalget vandt CHP-kandidaten Kemal Kılıçdaroğlu kapløbet i Hakkari og fik 72,32 procent af stemmerne. 

“For at modvirke det planlagte stemmetyveri har vi ført forskellige samtaler med myndighederne. Der er også indledt en vagt for demokrati,” sagde Şahin: Sit-ins finder sted foran bygningerne for provinsens valgudvalg, hvoraf den ene er i bygningen, hvor guvernøren også sidder. Sammenslutningen af advokater for frihed (ÖHD), Menneskerettighedssammenslutningen (IHD) og initiativet Mødre for Fred støtter aktionen. “Vi opfordrer alle autoriteter til at respektere folkets politiske vilje og forblive neutrale over for alle parter,” sagde Şahin. Han opfordrede borgerrettighedsorganisationer til at gribe ind over for AKP’s politiske manøvrer og sagde, at det grønne Venstreparti var fast besluttet på at bruge alle midler til at forsvare de stemmer, der er gået til partiet.

HDP-Delegationens rapportering af uregelmæssigheder i Hakkari-provinsen

Delegationen af britiske valgobservatører for HDP var ganske aktive i Hakkari provinsen og meldte om en række uregelmæssigheder under deres besøg på en række valgsteder i provinsen:

Ti minutter før valget sluttede kl. 17 gav formanden for det regionale AKP-parti anledning til problemer på et valgsted, de besøgte, ved at bede repræsentanterne for Det grønne Venstreparti/HDP på valgstedet om at forlade det! Formanden var bevæbnet. Politiet var også trådt ind i valglokalet med pistoler. Delegationen så 16 politibetjente ved valgstedet da de ankom og en bevæbnet politibil var parkeret udenfor. Bag ved skolen havde der været problemer med påvirkning af vælgerne. De, der prøvede at påvirke vælgerne var medlemmer af landsbyens vagtmandskab (som er indsat og financieret afregeringen). Da de viste sig at være bevæbnede, var de blevet fjernet af politiet.

Lidt tidligere havde britten Lloyd Russel-Moyle, der sidder i det britiske parlament (for Labour), anført, at ”På det her valgsted bliver døren til valglokalet holdt lukket, og kun en  person ad gangen fik tilladelse til at komme ind, men døren blev lukket bag vedkommende, så man ikke kunne se ind. Der var nogen, der påstod, at stemmesedlerne var blevet proppet godt ind i konvolutterne, før de blev lagt i den gennemsigtige valgboks. Det så ud som om nogle konvolutter var meget større end andre, men vi ved ikke om det er sandt eller ej”. Han rapporterede også fra en vælger, at ”militæret var kommet til hans hus og havde fortalt ham, at han skulle stemme på AKP, og at Imamen  under fredagsbønnen havde sagt, at man ikke var muslim, hvis man stemte på Yesil Sol. Det hjalp dog ikke – han stemte fortsat på Yesil Sol, men hvor mange mennesker var ligeså brave?”

Ved et andet valgsted (i Semdinli distriktet i Hakkari provinsen) forlod et stort antal militært personale stedet i bus, tanks eller i andre køretøjer kort efter at den britiske delegation ankom. De fik at vide, at det var fordi militæret ikke ønskede at blive set. ”Vi så dem vente på vejen og forlade bygningerne da vi ankom. Der stod militære køretøjer lige foran det andet valgsted. Som observatører blev vores pas affotograferet. De lokale, der var til stede, var optagede af, at ikke-lokalt militært personale var registreret som vælgere, ligesom man havde gjort ved det sidste valg”.

Militært personale midt i et valglokale i Büyükçiftlik i Yüksekova distriktet i Hakkari provinsen

Fra et andet sted i Hakkari (Büyükçiftlik i Yüksekova distriktet) rapporterede den britiske gruppe, at 300 militærpersoner, som var ukendt for de lokale, dukkede op for at stemme: ”Normalt stemmer kun 20-50 soldater her. En valgurne er blevet indrettet udelukkende for at militæret kan stemme. Stemmeboksens nummer er 1148. Vi har set mange soldater stemme, og der er blevet knyttet yderligere en observatør til ved denne valgurne, som ikke stod på listen. Folk er bange for at den slags snyd kan ændre det endelige resultat, for ved de seneste valg har omkring 80% stemt på  HDP.

Uregelmæssigheder i forbindelse med 2. valgrunde

Også i forbindelse med valgets 2. runde d. 28. maj er der blevet konstateret en række uregelmæssigheder på adskillige valgsteder:

Under 2. valgrunde angreb politiet ventende vælgere i en skolegård i Cizre distriktet i Şirnak provinsen, og fulgte op med tåregas og gummikugler, for at presse dem bort fra valgstedet.

I Cizre distriktet i Şirnak provinsen blev borgere, der ventede i skolegården på en grundskole for at afgive deres stemme angrebet af politiet, i et forsøg på at forhindre dem i at stemme. Da angrebet blev fuldt op med tåregas og gummikugler, blev borgerne presset bort fra valgstedet.

I Urfa provinsen blev parlamentsmedlem for CHP Ali Şeker angrebet af AKP tilhængere efter at han havde gjort opmærksom på, at en række stemmer i landsbyen Karaali i Eyyübiye distriktet var blevet afgivet kollektivt, og at mænd ville stemme for deres koner. Da Şeker påpegede, at det var ulovligt, blev  han angrebet af en gruppe på 15-20 personer. Han blev bragt på hospitalet med en slagskade på næten. Gerndarmeriet fjernede angriberne fra området. I et andet distrikt i Urfa angreb AKP sympatisører en valgobservatør, der protesterede mod afstemning i blokke. De angreb og truede observatøren, som var nødt til at forlade området, idet han dog angav, at han ville indgive en klage.  

I Mardin provinsen blev der meldt om massive uregelmæssigheder. Der var afgivet kollektive stemmer i en række stemmebokse. Allerede fra starten på afstemningen blev det rapporteret, at politiofficerer i fire forskellige distrikter tog fra stemmested til stemmested for at høre, om der var valgobservatører fra AKP. Der, hvor der ikke var nogen AKP observatører, hentede politiket ’folk udefra’, til at overvåge afstemningen. Samtidigt blev der placeret bevæbnede køretøjer på skolerne.

I Mardin blev politiet også beordret til at fjerne advokater fra valgsteder og skoler overalt i provinsen. Dette åbenlyse forsøg på at gøre valgsnyd muligt ledte til spændinger. I Yeşilli og Nusaybin protesterede advokater mod aktionen og erklærede, at de ikke kunne tillade den slags ulovligheder. På en skole i Yeşilli-distriktet fik advokater ikke lov til at komme ind på skole, mens AKP-borgmesteren og formanden for AKP i distriktet besøgte valgstedet og truede de valgtilforordnede. På en anden skole i distriktet, blev der stemt kollektiv i stemmeboksene 1025, 1026 og 1027. Da den valgtilforordnede fra CHP protesterede mod denne uregelmæssighed, blev han truet af lederen af afstemningsstedet. I et andet distrikt i Mardin (Midyat), blev valgobservatører angrebet af folk fra AKP og landsbyvagterne, efter at de havde forsøgt at stoppe en gruppe, der prøvede at gennemtvinge en åben afstemning.

I Siirt provinsen blev valgobservatører fra CHP og Det grønne venstreparti truet og nægtet adgang til valgstedet i landsbyen Tosuntaria.

I byen Sungu i Muş-provinsen blev valgobservatører fra CHP og det grønne venstreparti smidt ud af valgstedet af valgobservatører fra AKP. Der er også kommet afrapporteringer om blokafstemning fra Sungu.

I en landsby i Bingöl provinsen blev en vælger fanget i også at stemme for sine pårørende i udlandet. Mens gendarmeriet ikke greb ind, blev den valgtilforordnede, der klagede over snyderiet, smidt ud af området.

I Istanbul angreb AKP tilhængere en kvinde på et valgsted i Bahçelievler distriktet, mens andre AKP tilhængere angreb valgobservatører fra CHP og Det grønne venstreparti i distriktet Beylikdüzü.

På et afstemningssted i provinsen Manisa blev valgprotekollen brændt.

Et sted i Antakya provinsen blev valgobservatører, der protesterede mod snyderi som blok-afstemning, angrebet af Erdoğan-tilhængere.

I Bursa provinsen blev en valgobservatør angrebet efter at have klaget over valgfusk i Büyükorhan.

Afsluttende bemærkninger og Erdogans  ’større planer’

Endelig blev den fortsatte kriminalisering af den venstreorienterede opposition allerede understreget to dage efter valgets 1. runde d. 14. maj, hvor ikke mindre end 67 personer fra den kurdiske opposition og dens socialistiske allierede i en række tyrkiske byer blev varetægtsfængslet og dermed ikke kunne deltage i valget i 2. runde. De vage sigtelser mod dem drejer sig om ”medlemskab af en organisation”,  ”støtte til terrorisme” og ”terrorist propaganda”. Dagen efter fortsatte anholdelserne, så de nåede op over hundrede. Torsdag, altså tre dage før 2. valgrunde,  stormede politiet i Hakkari dusinvis af hjem og arresterede 30 personer, anklaget for ”propaganda for en terrororganisation” eller ”medlemskab af én terrororganisation”.  Alle disse personer kommer oven i de hundreder af kurdiske og venstreorienterede aktivister, herunder journalister, advokater, kunstnere og politikere, der blev arresteret op til 1. valgrunde d. 14. maj.

Allerede inden stemmerne var talt op d. 28. maj udtalte Erdogan: ”Vi har vundet en sejr, hvor ingen er blevet efterladt”. Hvorefter han beskyldte hvert eneste oppositionsparti for at være LGBTI-støtter. ”I vores kultur, er familien hellig. Ingen kan blande sig i familien. Vi vil kvæle enhver, der vover at røre den”. Det kunne næppe opfattes som andet end en opfordring til at kvæle oppositionen.

Økonomen Izzettin Önders antydning af, at Erdoğan har større planer, når han er tilfreds med en stemmeandel på 52% blev måske allerede afsløret d. 19. maj,  altså i god tid før den anden valgrunde da den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylo i et tyrkisk TV  program gentog regeringens mest ekstreme planer: Dels at den ville ’eliminere  den kurdiske befrielsesbevægelse’ – altså ikke bare PKK, men enhver kurdisk opposition, hvilket jo blev bekræftet gennem hele ugens massearrestationer, dels, at Tyrkiet ville angribe Nordøstsyrien og den Autonome Administration. Han begrundede det på denne måde: ”Vi har sendt 553.335 af vores syriske brødre til sikre områder. De fleste af de syriske flygtninge kommer fra byen Aleppo, og Aleppo falder indenfor grænserne af Milli pagten. Republikken Tyrkiet har altid været imod at opfatte tyrkere i ”Syrien og Irak” som borgere i disse to lande. Situationen har nu ændret sig og vi er nået et stadie, hvor vi tildeler dem borgerskab. De er vores brødre. Vi vil rydde den syrisk-arabiske grænse, og vil ikke overlade området til Amerika og terroristerne”.

Kort over Millipagten fra 1920, som Erdogans indenrigsminister nu mener, det er på tide at få realiseret gennem nye erobringer i Syrien og Irak.

Milli pagten (Misak-ı Millî) er en serie beslutninger, der blev taget i det Ottomanske parlament i begyndelsen af 1920 og som udgjorde en national pagt, der fastlagde grænserne for republikken Tyrkiet. Kortet over Milli pagten er vist ovenfor.  Tyrkiske nationalister påstår fortsat, at disse grænser udgør de legitime grænser for den tyrkiske stat. På kortet udgør store dele af Det nordøstlige Syrien (Rojava) og den kurdiske del af Irak (med storbyen Mosul) det ’ubesatte kerneområde af det Ottomanske Rige’, også selv om en stor del af befolkningen på det tidspunkt angives som arabisk, mens den kurdiske befolkning slet ikke nævnes. Men også en meget stor del af Assads Syrien ligger i området, herunder millionbyen Aleppo.

Kilder:

Aktan, Irfan, 2023: Demirtas: “I am an HDP memer abd will continue to remain so”. Gercek news. 1. June 2023. https://www.gerceknews.com/article/demirtas-i-am-a-hdp-member-and-will-continue-to-remain-so-220172

Anonymous, 2023: Green Left Party vows to defend votes for the party in Hakkari. ANF, 16. May 2023.

Anonymous, 2023: election fraud uncovered: Green Left Party votes attributed to MHP ib Bismil. ANF, 16. May 2023

Anonymous, 2023: Green Left arty gets one objection accepted and one rejected in  Mardin. ANF, 17. May 2023

Anonymous, 2023: Tiryaki: We are examining 193 thousand ballot papers. ANF, 17. May 2023.

Anonymous, 2023: If Erdogan wins, this is what we will do: we will take Aleppo and Syrian Iraqi borders. ANHA/Hawar News, 19. May 2023

Anonymous, 2023: At least 67 detained in political genocide operation in several cities. ANF, 23. May 2023

Anonymous, 2023: Dozens detained in Hakkari. ANF, 25. May 2023

Anonymous, 2023: Attack and irregularities at several polling stations. ANF, 28. May 2023

Anonymous, 2023: Erdogan’s first speech full of threats. ANF, 28. May 2023

Anonymous, 2023: First irregularities registered in Yalova. ANF, 28. May 2023

Anonymous, 2023: Green Left Party co-speakers urge everyone to protect the ballot boxes. ANF, 28. May 2023.

Anonymous, 2023: People attached by the police and prevented from voting in Cizre. ANF, 28. May 2023

Anonymous, 2023: HDP and Green Left Party: Our people voted against the one-man regime. ANF, 29. May 2023

Anonymous, 2023: Kurds once again say ‘no’ to Erdogan. ANF, 29. May 2023

Anonymous, 2023: Interview with the economist Izzettin Önder: Winning 52% of the vote is not a victory but a defeat.

Danforth, Nick (2016). “Turkey’s New Maps Are Reclaiming the Ottoman Empire”. Foreign Policy. 23 October 2016

HDP Europe, 2023: Live ticker: Turkey at a turning point? Election observation, obstacles and developments. May 14, 2023.

OSCE, Parlamentary Assembly, 2023: International election observation mission, Republic of Türkiye – General Elections, 14. May 2023. Statement of Preliminary findings and conclusions.

Önder, Izzettin, 2023: Economist Önder: Winning 52 % of the vote is not a victory but a defeat. ANF, 29. May 2023.

Wikipedia, 2008: Misak-ı Millî