“En reel revolution kan ikke skabes ved et magtskifte”

“En reel revolution kan ikke skabes ved et magtskifte”

I forbindelse med Rojava-revolutionen er der blevet etableret ​​et demokratisk og flersproget skolesystem. Mens undervisning i det kurdiske sprog var forbudt før revolutionen, kan børn i de kurdiske områder i Syrien nu undervises på deres eget modersmål. Berlin Center for Kurdish Public Relations (Civaka Azad) har talt med Nisrîn Reşik, talskvinden for Sammenslutningen af ​​Lærere i det nordlige Syrien.

I det nordlige Syrien blev et nyt uddannelsessystem etableret i forbindelse med Rojava-revolutionen. I dag er der ikke kun arabiske, men også kurdiske og aramæiske skoler i regionen. Kan du fortælle os, hvordan jeres skolesystem ser ud? Hvor succesfuldt er uddannelsessystemet, og hvilke vanskeligheder oplever I?

Ethvert menneske og ethvert barn skal have ret til at blive undervist på deres modersmål. Vi forsøger at realisere denne ret. I de første tre år bliver de undervist på deres modersmål.  Fra 4. klasse lærer børnene et andet sprog, for eksempel kurdisk, arabisk eller aramæisk. I 5. klasse kan de så vælge et tredje sprog for eksempel engelsk.

Det kan dog nogle gange være svært at finde lærere i landdistrikterne til alle skolefag, herunder fysik, kemi og matematik. Lærerne flygter fra landdistrikterne på grund af angrebene fra Tyrkiet. 

Derudover mangler vi kurdiske lærebøger, især til matematik, fysik, kemi, geografi og filosofi. Der er dog talrige romaner, historiebøger og digte. 

Den vanskelige økonomiske situation og embargoen afspejles også i uddannelsessektoren. Det er ekstremt vanskeligt at stille det udstyr til rådighed, der kræves for en god undervisning, såsom computere og laboratorier til videnskabelige fag. Derudover skal skoler renoveres, så eleverne kan undervises i trygge og børnevenlige lokaler.

Har du tal på, hvor mange skoler der er i det nordlige Syrien i dag? Hvor mange elever, hvor mange skoler og lærere er der?

Selvstyret i det nordlige Syrien består også af syv regioner, nemlig Cizîr, Firat, Afrin, Tabqa, Raqqa, Minbij og Deir ez-Zor. Hver region har sit eget uddannelsesråd, som står for opførelsen af ​​nye skoler og renovering og istandsættelse af gamle skoler.

Vores nuværende tal for hele det nordlige og østlige Syrien er (pr. maj 2022): 4.356 skoler, 838.086 elever og 39.696 ansatte i skolesystemet.

Regimets skoler underviste kun på arabisk. Men I har oprettet et flersproget skolesystem. Hvilke andre forskelle er der mellem jeres uddannelsessystem og regimets?

Målene for vores uddannelsessystem er at fremme demokrati i samfundet, øge bevidstheden om menneskerettigheder, øge bevidstheden om ligestilling mellem kønnene. Skoleledelsen er demokratisk og beslutninger træffes i fællesskab med børn og deres forældre.

Assad-regimets uddannelsessystem er derimod udelukkende baseret på det arabiske sprog og fremmer udelukkende arabisk kultur. Assad-regimets politiske system er centraliseret, og det nationalistiske Baath-parti træffer alle beslutninger alene.

Der blev også etableret universiteter i det nordlige Syrien. Kan du fortælle os noget om det? Hvor mange universiteter er der? 

I princippet ville vi have fire universiteter, men Afrin Universitet blev lukket efter den tyrkiske besættelse. De tre andre universiteter er Rojava University, Kobanê University og Sharq University. De åbnede i 2016, 2017 og 2020 og ligger i byerne Qamişlo, Kobanê og Raqqa. 

I det nordlige Syrien tales der ofte om behovet for en “mental revolution”. Uddannelse spiller en vigtig rolle i dette. Kan du forklare, hvad du præcist mener med “den mentale revolution”, og hvad den skal opnå?

En revolution er vellykket, når der etableres et fredeligt, frit og demokratisk system. Det er ikke let, fordi den ideologi og kultur, som det syriske folk er vokset op med i årtier, er præget af racisme og sexisme. 

Inden for uddannelse kæmper vi for en demokratisk kultur, et multikulturelt og flersproget samfund, forsvaret af kvinders rettigheder og friheder, ligestilling mellem kønnene, religions- og trosfrihed. 

KURDISK KULTUR NYHEDER PORTRÆT