Endnu fem folkevalgte borgmestre er fjernet fra deres post

Endnu fem folkevalgte borgmestre er fjernet fra deres post

Læs den seneste pressemeddelelse fra FEY-KURD.

“AKP-regeringen i Tyrkiet har igen med magt fjernet folkevalgte borgmestre i de kurdiske byer og erstattet med en administrator.

Det drejer sig om byer som Siirt, Kurtalan, Baykan, Iğdır og Altınova og følgende borgmestre er anholdt Yaşar Akkuş fra Îdir (Iğdır), Bêrîvan Helen Isik fra Sêrt (Siirt), Ramazan Sarsilmaz fra Hewêl (Baykan), Baran Akgul fra Misircê (Kurtalan) og Casim Budak fra Altinova.

Dette er en klar undertrykkelse af demokratiet og en krænkelse af de folkevalgtes rettigheder.

AKP har tidligere i sin regeringsperiode udført lignende handlinger og efterfølgende placeret sine egne folk.  Med denne handling viser AKP-regimet, at man ikke accepterer og respekterer de demokratiske spilleregler.

Denne udemokratiske handling er ikke kun en krænkelse mod kurderne, men mod alle minoriteter og demokratiske kræfter i Tyrkiet. Det er alle demokratiske kræfters ansvar at tage afstand fra AKP-regimets handling. At fjerne folkevalgte er et kup og bør ikke accepteres.

Undertrykkelsen af kurderne kan standses, hvis FN, EU og humanitære organisationer vælger at lægge pres på det tyrkiske regime. Såfremt vestlige lande, heriblandt Danmark ikke træder i karakter over for Erdogan regimet, vil denne tavshed medvirke til flere kurdiske borgmestre og politikere kommer i fængsel.”

NYHEDER