Den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan anklagede lørdag Grækenland for at besætte øer i Det Ægæiske Hav, der har en demilitariseret status, og sagde, at Tyrkiet var parat til at “gøre, hvad der er nødvendigt”, når tiden kommer.

Tyrkiet og Grækenland, der er historiske rivaler, men samtidigt også kolleger indenfor NATO, har været uenige om mange spørgsmål lige fra overflyvninger og status for de Ægæiske øer, over de maritime grænser og kulbrinteressourcer i Middelhavet og til det etnisk opdelte Cypern.

Ankara har for nylig beskyldt Athen for at bevæbne de demilitariserede Ægæiske Øer – noget Athen afviser. Men Erdogan har ikke tidligere beskyldt Grækenland for at besætte dem.

“Jeres besættelse af øerne binder os ikke. Når tiden er inde, og timen er kommet, vil vi gøre, hvad der er nødvendigt,” sagde Erdogan i en tale, han har holdt i den nordlige provins Samsun.

Grækenland har reageret ved at udtale, at landet ikke vil følge Tyrkiet op, hvad angår dets “uhyrlige daglige glidebane” af udtalelser og trusler.

“Vi vil informere vores allierede og partnere om indholdet af de provokerende udtalelser … for at gøre det klart, hvem der leverer dynamit til samhørigheden i vores alliance i en i forvejen farlig periode,” sagde udenrigsministeriet.

Tyrkiet er for nylig blevet fortørnet over, hvad det betragter som chikane fra græske styrker med dets jetfly. Ankara har sagt, at S-300 luftforsvarssystemer brugt af Grækenland var blevet målrettet mod tyrkiske jetfly under en rutineflyvning.

Tyrkiet fejrede sejrsdagen den 30. august, som en national helligdag til minde om tyrkiske styrkers sejr over de græske styrker i 1922. Lørdag opfordrede Erdogan også Grækenland til “ikke at glemme Izmir”, med henvisning til den tyrkiske sejr.

Mens Erdogan forbereder sig på valget i 2023, der tegner til at blive den største valgudfordring i hans næsten 20-årige styre, har præsidenten manifesteret sig kraftigt på den globale scene. Han har også skruet op for sin udenrigspolitiske retorik.

Ankara siger, at de ægæiske øer blev givet til Grækenland under traktaterne fra 1923 og 1947 på betingelse af, at det ikke bevæbnede dem. Udenrigsminister Mevlut Cavusoglu har gentagne gange sagt, at Tyrkiet vil begynde at stille spørgsmålstegn ved græsk suverænitet over øerne, hvis Athen bliver ved med at bevæbne dem.

Den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis har sagt, at Tyrkiets holdning med at stille spørgsmålstegn ved Grækenlands suverænitet over øerne er “absurd”.

Kilde: Reuters, 3. september

Oversættelse: Jesper Brandt