Ezidier: “KDP ønsker at fuldende deres plan fra 3. august”

Ezidier: “KDP ønsker at fuldende deres plan fra 3. august”

Repræsentanter for ezidierne udtrykte i dag til den kurdiske mediebureau ANF, at KDP har overgivet Shingal til de irakiske Hesdi Sabi styrker, og at man med denne handling endnu en gang har forrådt ezidierne i regionen.

KDP’s peshmerga styrker har uden kamp overladt de kurdiske områder til de irakiske styrker og det i sig selv er meget bekymrende. KDP-lederen Barzani udtalte efter uafhængighedsvalget, at man ville forsvare de kurdiske områder, og at man ikke ville overgive sig uden kamp, men desværre er virkeligheden en anden, udtalte de ezidiske repræsentanter.

“Den 3. august i 2014 flygtede KDP styrkerne fra Shingal i stedet for at beskytte os og i dag har de ligeledes gjort det samme umenneskelige imod os. Tusinder af mennesker blev dræbt og flere tusinde af vores kvinder og piger blev bortført og endte i fangenskab hos IS,” sagde talsmand Ali Sacik for ezidierne.

“KDP’s seneste handling har kun sat dem i et dårligere lys, hvor flere og flere anser dem som de største forrædere, eftersom de handler på vegne af vores fjender,” sagde talsmand Ali Sacik.

Ali Sacik udtrykte ligeledes, at Barzani og dens klan kæmper for sin egen overlevelse ved at ofre sit eget folk, hvad det så må få af konsekvenser.

“Denne politik har fortsat i alt for lang tid og det kurdiske folk skal nu sige stop for denne uretfærdighed. Barzani familien handler ud fra det vores fjender ønsker og ikke det folket ønsker. De modarbejder vores kamp for retfærdighed og frihed. De tjener kun fjendernes ærinde og intet andet,” sagde Ali Sacik.

Medformand for Shingal Diasporen Fikret Igrek udtalte også over for ANF, at KDP’s handling ikke kan accepteres, og at alle kurdere omgående burde tage afstand fra det.

Kilde: Firatnews.com

NYHEDER