Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark (FEYKURD) arrangerer et optog fra Vesterbro Torv mod Regnbuepladsen lørdag den 8. oktober kl. 13:00. Optoget afsluttes med taler på Regnbuepladsen.
I den forbindelse har FEYKURD udtalt følgende til Nûdem:
“Det tyrkiske regime med Erdogan i spidsen øger i disse dage klapjagt på politiske aktive kurdere, deres parlamentarikere samt deres institutioner. For at fordømme isolationen mod den kurdiske leder Abdullah Öcalan samt at protestere over AKP-regimets undertrykkelse af kurdere og andre demokratiske kræfter i Tyrkiet, arrangerer vi som FEYKURD et optog fra Vesterbro Torv mod Regnbuepladsen lørdag den 8. oktober kl. 13:00. Optoget afsluttes med taler på Regnbuepladsen.
FEYKURD tilføjer yderligere, at Erdogans klapjagt mod kurderne hænger sammen med hans manglende vilje for en fredelig løsning af den kurdiske konflikt. Derfor mener FEYKURD, at Vesten ikke længere kan tillade sig at se igennem fingre med den meget uheldige udvikling, som lige nu sker i Tyrkiet. Vesten bør derfor handle på vegne af demokratiet og få taget sin del af ansvaret, når et regime står i spidsen for lukning af medier, drab mod civile, undertrykkelse af mindretal, politisk hetz mod kurdere mv.
FEYKURD oplyser til Nûdem, at Erdogan senest har fået lukket 12 venstreorienteret og prokurdiske tv-kanaler, heriblandt og omkring 14 radiokanaler, som anses for at være regeringskritiske, heriblandt IMC TV, Hayat TV. Den tyrkiske satellit “Turksat” giver ikke kurdiske tv-kanaler sendetilladelse mere. Og i mandags har den franske satelit Eutelsat lukket det kurdiske nyheds-tv Med Nuce efter Erdogans pres.
Et formålene med protestdemonstrationen er ifølge FEYKURD at protestere imod isolationen mod den kurdiske leder Abdullah Öcalan. FEYKURD mener, at Öcalan fortsat er nøglen til en fredelig løsning, inden Erdogan optrapper krigen og konflikten.
Fredens arkitekt Abdullah Öcalan har den den 15. februar 1999 været fængslet på den tyrkiske fangeø Imrali, som følge af en international sammensværgelse mod ham og det kurdiske folk.
Læs mere om protestdemonstrationen her